Udsigt Serra da Bocaina - Bananí Eco Tours har turene - klik for stort billede.
Udflugter fra Rio
RIOS TRE ØKOSYSTEMER
Regnskov, mangrovesumpe og restinga – en sandet bushbevoksning. Naturen i Rio-regionen var domineret af tre store økosystemer, da portugiserne kom hertil for 500 år siden. Meget er forsvundet, men omkring storbyen findes endnu store stykker af den oprindelige natur. Det danskejede bureau Bananí Eco Tours, tlf. 2490 0715, www.bananí.com.br, arrangerer endagsture i små busser med guider, der taler dansk eller engelsk.
Ilhas Tropicais
De Tropiske Øer er en af de mest populære endagsture fra Rio, og det er en rimelig erstatning, hvis man ikke har tid til at tage til Angra/Parati eller hvis man først vil have en smagsprøve.
Turen starter i Rio med en 11/2 time lang bustur til fiskerlejet Itacuruçã. Herfra fortsættes med Saveiro. Båden sejler mellem de mange øer og kaster anker i en bugt, hvor der er tid til en dukkert og en svømmetur ind til stranden. Ved en anden strand serveres der frokost med et stort tagselvbord. Om eftermiddagen kan man sole sig på stranden, gå en tur i skoven eller sidde og nyde en øl på skibet. Prisen er 300-400 kr. inkl. frokost, men ikke drikkevarer som købes på stedet. Mange forskellige selskaber arrangerer turen. Bestil hos et rejsebureau eller på hotellet.
Nationalparken Serra dos Orgãos
En dagsudflugt til regnskoven i bjergene, hvor man kan bade i flod og vandfald.
Bus: 90 km fra Rio fra busstationen i Rio med retning Teresopolis. Bed chaufføren om at blive sat af ved Sub-sede. Glemmer han det, kan man tage en taxa fra busstationen. Når man skal hjem, stoppes bussen ved vejkanten, ved at man stikker en arm ud. Der står Rio på busserne, og der kører mange af dem.
Bil: Kør ad Av. Brasil til skiltet mod højre mod Brasilia, Belo Horizonte, Petropolis og Teresopolis. Det hænger over vejen, men hold øjnene godt åbne. Det kommer kun én gang. Senere kommer afviseren til Teresopolis. Efter at vejen begynder at stige, kører man ca. 15-20 minutter og holder så skarpt øje efter det lille skilt »Sub-sede« i højre side af vejen.
Organiserede ture til hovedindgangen fås hos turistbureauerne.
Parken har to indgange. Den vildeste natur findes ved Sub-sede (skilt ved vejen) et pænt stykke før Teresopolis. Hovedindgangen, Sede principal do Parque, ligger tæt på Teresopolis. Sub-sede er mest charmerende, men har man ikke en bil, skal man gå en lille kilometer, til man kommer til floden. Den har et naturligt svømmebassin med friskt og dejligt vand. Man kan udforske området ved at vandre ad de store klippeblokke op eller ned ad flodens løb. Går man nedefter, kommer man efter ca. en km til et lille traktørsted. Alt i alt et perfekt sted til en lille bade- og soludflugt i de jungleklædte bjerge. Vær opmærksom på uvejr. Hvis parkens ansatte advarer om det, skal man se at komme væk, idet regnvejr længere oppe pludselig kan få vandet til at stige faretruende. Og det er ikke spøg: For nogle år siden druknede en dansker, da vandet steg.
Parkens vartegn er klippeformationen Guds Finger (1650 m), som tydeligt ses fra Corcovado (Kristus) i Rio.