AMAZONAS
Amazon Lodge
Lille indholdsfortegnelse:
Manaus
(Klæbrig rigdom)
Indianerne
Jungle- og flodture
Junglen
Flodbadning med og uden piranhaer
Belém
Marajó øen
Welcome to the jungle
Ingen del af Brasilien fascinerer som Amazonas, verdens største regnskov med verdens vandrigeste flod, et uendeligt system af små, store og enorme vandløb og kæmpemæssige træer. Her er krokodiller og piratfisk, men ikke mange indianere.
Amazonas, som ofte kaldes »Det Grønne Helvede«, er ved at blive et paradis for turister. Omkring Manaus er en turistindustri vokset frem, der giver mulighed for at tage verdens største regnskov i øjesyn under organiserede forhold og kyndig vejledning.
Amazonfloden er 6440 km lang og dermed den næstlængste i verden efter Nilen, og langt den mest vandrige. Når der er mest tryk på, løber 320.000 kubikmeter vand ud i havet hvert sekund! Det siges, at Amazonas indeholder en femtedel af verdens ferskvand. Dens delta er 320 kilometer bredt. Amazonfloden og dens 1100 større bifloder danner det fem millioner km2 store Amazonbassin.
Udviklingen gnaver Udviklingen gnaver sig hastigt ind på Amazonas. Skovhugst og afbrænding giver plads til landbrug eller kvægdrift og skaffer trækul; men endnu er kæmpestore områder af Amazonas uberørte. Nogle steder er junglen og terrænet så vanskeligt fremkommeligt, at det end ikke er ordenligt kortlagt endnu.
Det er ofte blevet sagt, at Amazonas er verdens lunge, og at skoven producerer en stor del af den ilt, som vi indånder i resten af verden. Det er noget vås. Forrådnelsesprocesserne i junglen forbruger lige så megen ilt, som skoven producerer. Men skoven rummer en stor del af verdens genetiske ressourcer i form af en enorm biologisk mangfoldighed.
Junglefolk og indianere Junglen er ikke beboet af talrige indianere, som mange forestiller sig. De fåtallige stammer lever spredt i det enorme område, og der er ikke mange af dem. Fx skal man 4-500 kilometer væk fra Manaus for at finde den første stamme af »vilde« indianere, og normalt har turister slet ikke mulighed for at komme i kontakt med primitive indianere. De jungleboere, man støder på under sejladser i området, er de såkaldte »caboclos« – en blanding mellem indianere og hvide – der lever en primitiv tilværelse ved bredderne af de små bifloder. De lever af at plante lidt afgrøder, fiske og af at sælge fx jute eller nødder til forbipasserende handelsfolk.
Manaus
Manaus er en af de byer, man aldrig glemmer. Ikke bare på grund af dens seværdigheder: markedet og opera-bygningen, og heller ikke på grund af de eksotiske og velsmagende fisk. Det er klimaet, der er uforglemmeligt.
At gå ud af den airconditionerede lufthavnsbygning i Manaus er som at gå ind i et dampbad. Luften er varm og drivende fugtig, og ved første indtryk er det svært at forstå, at nogen kan holde ud at bo her år efter år. Men sådan er det i hele Amazonas, og man vænner sig til det.
Manaus ved floden Rio Negro er døren til junglen, og et ophold bør som et absolut minimum indbefatte en dagstur ned ad floden og et smut ind i junglen. Bedre er et tre-fire dages ophold på et af de mange nye junglehoteller, hvor man under betryggende forhold kan komme tæt på den store skov. Men vær parat til at betale for det. Det er dyrt – i hvert fald i forhold til priserne i resten af Brasilien. Seværdighederne i selve byen tager en dags tid eller to.
Klæbrig rigdom
Omkring forrige århundredskifte var Manaus en af de rigeste byer på kloden takket være gummitræerne i junglen.
Industriel brug af gummi begyndte i 1823, da englænderen Mackintosh fandt ud af at lave regntøj ved hjælp af en gummiopløsning. Fra at være brugt til regnfrakker og galoscher forvandlede gummiet sig i sidste halvdel af 1800-tallet til et af verdens strategiske råstoffer. Goodyear opdagede vulkaniserings-teknikken, da han prøvede at blande svovl i gummimassen, og i 1870’erne steg forbruget, da man begyndte at bruge gummi til isolering af el- og telegrafledninger. I 1888 fulgte endnu et gennembrud, da Dunlop opfandt gummidækket. Efterspørgslen på det klæbrige naturprodukt steg med raketfart, og det eneste sted, det fandtes, var i Amazonas.
Udlændinge og kapital strømmede til Manaus, og der blev skabt enorme formuer. De mest velhavende var så rige, at de sendte deres vasketøj til Paris, fordi de mente, flodvandet misfarvede kniplings- og blondekjoler. Byen fik indlagt vand, kloakker, elektricitet, og på gaderne kørte Sydamerikas første sporvogne, og der blev bygget prangende offentlige bygninger. Livet i Manaus 2000 km inde i urskoven stod ikke tilbage for mange af Europas store byer.
Nogle af datidens kendteste kunstnere blev sejlet over Atlanterhavet og seks dage op ad floden for at optræde for gummi-baronerne i Manaus’ operahus: Teatro Amazonas.
Byen blev grundlagt af en portugisisk militærekspedition, der i 1639 blev sendt ud for at forhindre franskmænd, englændere og hollændere i at kolonisere Amazonas. En folketælling fra 1778 viste, at der boede 34 hvide (fortrinsvis soldater og missionærer) og 220 indianere.
Da der kom fart i gummiindustrien, voksede en storby frem på få årtier. Men nedturen gik endnu hurtigere. Amazonas kunne ikke forsyne det hastigt voksende marked, og i slutningen af 1800-tallet begyndte englænderne, der også varetog en stor del af gummiforretningerne i Amazonas, at dyrke gummi på plantager i Sydøstasien.
Med uhyggelig hast, fra 1908 til 1916, mistede Manaus sin gummihandel, og byen sank på få år hen i glemsel og forfald. I 1950’erne var nedturen kommet så vidt, at elektricitetsværket, bygget af engelske ingeniører under boomet, brød sammen. Byen, der som den anden i hele Brasilien havde fået elektricitet, var i flere år uden offentlig strømforsyning.
Billedet vendte i 1967, da den brasilianske regering besluttede at gøre Manaus til toldfrit område. Udenlandske virksomheder blev tilbudt favorable vilkår, hvis de ville slå sig ned i det ny industriområde. 300 har indtil videre taget imod tilbuddet. I Manaus produceres i dag alt fra Philips-radioer over Honda-motorcykler til schweizerure.
Siden den toldfri zone blev indført, er byen vokset fra 200.000 indbyggere til 1,4 mio. For hver ny arbejdsplads i industrien kommer ti nye tilflyttere til. De bosætter sig i de karakteristiske huse på pæle over små bifloder (igarapés), som man også kan se ganske tæt på centrum.
Værd at opleve
Operaen 1
Praça São Sebastião, åbent ma.-lø. 9-16.
Den berømte jungle-opera Teatro Amazonas blev bygget på fire år 1892-96 med operaen i Paris som forbillede. Bygningen blev præfabrikeret i England og dernæst, sten for sten, transporteret den lange vej til Manaus. Marmoret er indført fra Carrara i Italien, krystal-kronerne kommer fra Venedig, og skulpturer og malerier er udført af kunstnere fra den gamle verden. På første sal er Receptionssalen. Man får stofposer om skoene for at gå på gulvet, der består af 12.000 stykker brasiliansk og importeret træ. I loftet malerier med trompe d’œil, hvor personerne bliver ved med at kigge efter en. Det er noget guiderne viser. Man bliver nemlig ikke sluppet ind på egen hånd.
Alt i operaen skulle vidne om byens rigdom og kulturelle niveau. Her er fine oliemalerier, der repræsenterer det nye også i brasiliansk kultur. Blandt andet billedet fra den dramatiske opera »O Guarani«, en Romeo-og-Julie-historie om kærligheden mellem en ung hvid kvinde og en vild, men ædel indianer.
På venstre side af operaen – i forhold til indgangen – ligger et stykke af den gamle gummibelægning endnu. For at dæmpe lyden fra hestevognene blev der lagt gummi mellem brostenene.
Justitspalæet og biblioteket, Biblioteca Municipal, på Rua Eduardo Ribeiro bag teatret er to andre imponerende bygninger fra byens storhedstid.
En gåtur ad Rua Eduardo Ribeiro, ned ad gaden mod havnen, er en glimrende promenade med mulighed for at nyde byens intense handelsliv. Før i tiden kunne den ikke anbefales. Men Manuas har gennemgået en forvandling de seneste år, og sikkerheden er drastisk forbedret. På Praça da Matriz er der et sjovt markedsliv.
HAVNEN 2
For enden af Rua Eduardo Ribeiro er der adgang til havnen. Gå ad gangtunnelen og op til promenaden, hvor der er restauranter og god udsigt til Den flydende kaj, den største af sin art i verden. Vandstanden i Rio Negro ændrer sig 12-15 meter i løbet af året på grund af nedbør og smeltevand fra Andesbjergene, og kajen, der er bygget af engelske ingeniører, flyder på gigantiske metaltromler og følger med op og ned.
Til venstre ligger toldbygningen, Alfandega, der er bygget i italiensk renæssancestil. Her samles agenter for flodtrafikken, og man kan købe billetter, hvis man vil sejle op ad floden til Colombia eller nedad til Santarem og Belém.
Mercado Municipal 3
Tæt derved ligger det kommunale marked, Mercado Municipal, på Rua dos Bares. Markedets jernstrukturer er i Art Nouveau-stil og bygget med de hedengangne Haller i Paris som forbillede. Det hævdes, at monsieur Eiffel, ham med tårnet, var konstruktøren. Et folkeligt marked med masser af liv. Det er åbent fra tidligt om morgenen til ud på eftermiddagen. Kom om morgenen, når de kæmpestore fisk fra Amazonfloden bliver bragt i land, og se på de mange mærkelige frugter fra junglen. Her findes også andre produkter fra egnen: lægeurter, krydderier, kunsthåndværk, »garanteret ægte« indianer-objekter, musikinstrumenter, masker.
Indianermuseet 4
Hj. af Av. Duque de Caxias og Av. 7. Septembro, åbent ma.-fr. 8.30-11.30 og 14-16.30, lø. 8.30-11.30.
Museu do Indio ligger i gå-afstand fra centrum; men hvis det er varmt, eller der er begrænset tid, så tag taxa. God udstilling, der giver et indblik i Amazon-indianernes stenalderkultur. Brugsgenstande, kunsthåndværk, keramik, beklædning, våben, religiøse objekter, tæpper, alt sammen med omhu samlet af katolske missionærer af salesianer-ordenen. En af kuriositeterne er en anel da noiva, en forlovelsesring, der, når den først er sat på fingeren, ikke kan komme af igen.
Indianerne
Brasiliens oprindelige befolkning var primitive jungleindianere. Portugiserne stødte på store landsbyer, men uden stenhuse og uden kendskab til brug af metal. I Brasilien var der ikke noget, der mindede om højtstående kulturer med høj politisk organisation som hos inkaer, mayaer eller azteker i den spanske del af Latinamerika.
På dansk findes en interessant førstehåndsskildring af de brasilianske indianere, skrevet af en tysker, Hans Staden, der i 1552 blev taget til fange af »tupi-indianere« i nærheden af Parati i Rio staten: »Sandfærdig beretning om og beskrivelse af et vildt, nøgent, grusomt, kannibalistisk folks land beliggende i den ny verden Amerika,« lyder første del af den lange titel. Bogen blev en bestseller i Europa.
Indianerne blev gennem nogle hundrede år brugt som slaver, indtil de blev afløst af negerslaver, importeret fra Afrika. De omkring fem mio. indianere, som man regner med har boet i det nuværende Brasilien, har ikke efterladt sig mange spor – bortset fra i sproget, hvor tusindvis af ord og især stednavne og navne på planter, frugter etc. har indiansk oprindelse.
Først i 1900-tallet begyndte brasilianerne at interessere sig for indianerne. Den progressive militærmand maréchal Rondón drog i 1920’erne ind i de uudforskede dele af Brasilien for at kontakte indianerstammer. »Aldrig slå ihjel, dø om nødvendigt«, var hans motto. Desværre levede hans landsmænd ikke op til mottoet. Talrige indianerstammer er – helt op til vore dage – blevet decimeret eller udryddet i mødet med nybyggere i Amazon-regionen.
Det skønnes, at Brasilien i dag har omkring 200.000 indianere, men for første gang er deres tal stigende. I Amazonas’ enorme Parque Nacional de Xingú har mange stammer fået mulighed for at leve et halvoprindeligt liv, hvor de kan bevare deres gamle ritualer. Men kontakten med det omgivende samfund gør det sværere og sværere for hver ny generation.
Enkelte steder I Amazonas lever endnu isolerede stammer, der ikke har haft kontakt med den moderne civilisation.
Jungle- og flodture
Turen til Manaus er for lang blot for at se byen. Junglen skal man også opleve. Når man skal på jungletur, kommer man ikke uden om at købe en tur eller et ophold gennem et rejse-/turistbureau. Eller man skal finde sin egen guide.
Turene er forholdsvis dyre. De billigste halvdagsudflugter koster omkring 300 kr., de fleste er dyrere. Den typiske tur indeholder som et minimum »Vandenes møde«. Se også »Ophold i junglen«.
Junglen
Junglen kan komme som en overraskelse. Nogle steder lever den op til vores forestillinger om et filtret netværk af grønne lianer og store blade, som man skal hugge sig vej igennem. Andre steder er vegetationen i skovbunden sparsom, fordi lyset ikke trænger ned. Et tykt lag af blade og fineste kompostjord dækker bunden. Udgåede lianer spærrer en gang imellem vejen, når man vandrer; macheten (bras.: facão), den store junglekniv vi kender fra talrige film, bruges mest til at sætte mærker i træerne, så man kan finde vej tilbage.
Andre steder igen er junglen oversvømmet, og man sejler ind mellem træerne. »Iguapó« (den flydende skov) hedder det på indiansk. Det afhænger også af årstiden.
Nov.-juni er det regntid. Juli-nov. er det tørtid. Det betyder, at vandet står lavest omkring juletid og højest i juni-juli – hvor der altså er de bedste muligheder for at sejle ind mellem træerne. I månederne indimellem henholdsvis stiger og falder vandstanden med et par meter om måneden.
DYRELIV
Det er svært at se større pattedyr. Hvis man er heldig, dukker en enkelt abe op. Eller guiden kan spotte et dovendyr, der sidder højt oppe i et træ. Husk kikkerten. Du får brug for den. Til gengæld er det ikke ualmindeligt at høre brøleaber – uden at se dem. Det lyder som en kraftig storm. Ret uhyggeligt.
Alligatorer ser man bedst om aftenen, hvor deres øjne skinner grønt i lyskeglen fra en lommelygte. Guiderne er gode til at fange nogle små eksemplarer, som man så kan få lov til at »ae« på deres bløde, skællede maveskind, før de bliver sluppet fri igen.
Flodbadning
At bade i floderne er som regel ikke farligt, og det er en dejlig oplevelse. Vandet er friskt og rent, og når guiden eller en lokalkendt siger, at der ikke er piranhaer, så passer det. De små rovfisk er ikke noget problem omkring Manaus. Desuden angriber de ikke mennesker, siger forskerne. De fleste arter er vegetarer.
Men der er undtagelser. Enkelte steder – blandt andet ved »Piranha Lodge« – er det livsfarligt at bade. Her er koncentrationen af kødædende piratfisk så høj, at man bliver skeletteret på et par minutter, hvis man falder i vandet
I øvrigt bør man ikke bade nøgen noget sted. En lille satan af en fisk kan finde på at svømme op i urinrøret, hvor den bider sig fast, hvorefter den skal opereres ud.
Vandenes Møde/Encontro das Aguas
En halv times sejlads fra Manaus løber Rio Negros sorte vand sammen med Rio Solimões’ gulgrønne vand. Over flere km løber vandene fra de to floder side om side uden at blande sig. Forklaringen på det mageløse naturfænomen er, at floderne har forskellig temperatur og hastighed.
Værd at vide
Telefonområdenr. 092
Turist Information Av. 7. de Setembro 1546, tlf. 633 2850, åbent ma.-fr. 8-17, lukket lø.-sø.
Manaustur, Av. 7. de Setembro 157, tlf. 622 4986, åbent 8-12, 14-17
Tlf. 652 1120, åbent 24 timer i døgnet
Post: Correio Central, Praça do Congresso
Bus: Busterminal: Rodoviaria, Estrada Torquato Tapajo, tlf. 642 8505, i retning mod Itacoatiara, 8 km ude; l gennem junglen til Boa Vista og Porto Velho, kun for eventyrere med god tid
Lufthavn: Aeroporto Internaçional Eduardo Gomes, 14 km N, tlf. 652 1212, taxa u ca. 80 kr., l 306 hver halve time fra Rua Tamandaré tæt ved katedralen, sidste bus kl. 22. Kom i god tid til lufthavnen
Flodbåd: ENASA, tlf. 633 3280, c Depto. da Marinha Mercante, Av. Eduardo Ribeiro 520, 16. sala, vær. 1607, tlf. 633 1224, åbent ma.-fr. 8-12, 14-16.30; talrige muligheder for sejlads – ned til Santarem og Belém, op til Porto Velho, Tefé og smuglerbyen Tabatinga (grænsen til Colombia), Caracaraí, til Boa Vista, São Gabriel de Cachoeira. Man kan komme mange steder hen ad floderne i det enorme Amazonas. Husk hængekøje, myggebalsam og frisk frugt, hvis du ikke vælger en af de dyrere ture
Overnatning
Bedste hotel er »Tropical«, der ligger 16 km uden for byen. Det har alle de faciliteter, der kan kompensere for, at Manaus er en trist by om aftenen.
Hvis man køber en pakketur til Manaus, er det tit muligt at overnatte på Tropical for en rimelig penge. De øvrige hoteller ligger i centrum, på nær Novotel, som er hotellet for forretningsmanden med ærinde i industrizonen.
**** Tropical Manaus Eco Resort Experience, Av. Cel Teixeira 1320 (Ponte Negra), 16 km N, tlf. 659 5000. Hotellet er verdensberømt, ligger ud til Rio Negro, lige ved en flodstrand, med mini-zoo, s med separat boblebad, saunaer, motionsrum, butikker, barer og restauranter. Men det ligger langt uden for byen.
**** Novotel, Av. Mandii 4, tlf. 613 1211. Smukt hotel med al komfort, s, i industrikvarteret et godt stykke vej fra centrum
** Lider, Av. 7. Setembro 827 (centrum), tlf. 621 9700. Godt, solidt mellemklasse hotel i centrum af Manaus, nær alle byens seværdigheder.
* Ideal, Rua del Andradas 491, tlf. 622 0038. Billigt ungdomshotel. Værelser uden aircondition kan fås for ned til 60 kr.
OPHOLD I JUNGLEN
Ophold på hotel i junglen koster 1000-1500 kr. for et par dage og en nat og op til 3000-4000 kroner for 3-4 dage på de gode økologiske hoteller – pr. person. Prisen inkluderer til gengæld alt: transport med bil og speedbåd, tre måltider og guider, ture ud i junglen til fods eller i kano. Forfatteren har prøvet »Amazon Lodge« og »Piranha Lodge«, der begge kan anbefales. Standarden af deres guider er høj.
De fleste junglehoteller sælges under overskriften »økoturisme«. Hvis man går op i det med »øko«, skal man nok holde sig til de mindre steder med max 15-20 værelser. En hotel som »Ariaú Jungle Tower« med sine 288 airconditionerede lejligheder, konferencefaciliteter, svømmepøl og gangbroer mellem trætoppene er enormt flot bygget – men er næppe i pagt med naturen.
Hotellerne ligger mellem en og fem timers transport fra Manaus.
Man kan også leje sin egen flodbåd. Med kaptajn, kok, guide og det hele. Det er billigere, end man skulle tro. Man kan bede et rejsebureau om hjælp. Ellers skal man finde en guide, som kan hjælpe. De har kontakterne. Det behøver ikke at koste mere end 5000-6000 kroner for en uge. Men så er der også plads til flere mennesker på båden.
En fin guide er Jefferson Dionisio Alves, der kan kontaktes på @ [email protected] eller @ [email protected]. Men gør det i god tid, han er ofte ude i junglen. Hvis han ikke er ledig, kan han anbefale andre. Er man i Manaus, kan man bede Manaustur om at henvise til en guide.
Prismæssigt er flg. junglehoteller trestjernede, men selv det bedste og dyreste kommer ikke i nærheden af standarden på faciliteterne på et tostjernet hotel i byen:
*** Amazon Lodge, i privat naturreservat på 5000 hektar, tlf. 656 6033. Amazonas første flydende hotel. Højt udsigtstårn med udsigt over trætoppene. Mulighed for at sejle med kano på egen hånd. 18 vær.
*** Flotel Piranha Lodge, i stort, fredet naturområde med store søer, tlf. 656 6033. Mange fugle, fisk – ingen badning i floden
*** Ariaú Jungle Tower, tlf. 2121 5000. To timer fra Manaus, stort hotel med 288 vær., luksus i junglen med hytter i træerne og imponerende 8 km gangbroer mellem trætoppene og ti udsigtstårne på 41 m, swimmingpool etc.
*** Guanavenas Pousada Jungle Lodge, Lago do Canaçari, tlf. 658 3052. Et af de hoteller der ligger længst fra Manaus: 350 km, 5 timer med bus og båd. Et af de første junglehoteller. 50 værelser, god infrastruktur Restauranter
Spisesteder
Manaus har mange udmærkede restauranter, der serverer de lokale specialiteter. Fisk er sagen, og fra floderne kommer mange forskellige ferskvandsfisk, der tilberedes på spændende vis. Mange krydres med tucupí, en stærk sovs kogt på en speciel type maniokrod, der er giftig, før den tilberedes (caboclo’erne bruger den til myregift).
Typiske fisk er den gigantiske pirarucú, der grilles, steges eller koges, tambaqui, der grillsteges som koteletter, og den mest berømte af dem alle: tucunaré, der koges i en delikat sovs.
En anden specialitet er den berømte pato no tucupí: and i tucupí-sovs.
// Miako, Rua S. Luis 230 (Adrianopolis), tlf. 234 4837. Er man til sushi, så kan man her prøve den skåret af amazonfisk
// Bicho Preguiça Restaurante Flutuante, Lago do Cacau, tlf. 9148 0215. Små kiosker der ligger på en flydende mole i floden med smuk udsigt
Indkøb
Lokalt kunsthåndværk kan købes på markedet, Mercado Municipal (# xx). Indiansk kunsthåndværk kan købes på indianermuseet.
Telefon
Teleamazon,Rua Guilherme Moreira 326.
Nyttige adresser
Dansk konsulat, Consulado Real da Dinamarca, c/o Sociedade Fogás Ltda., Rua Rio Quixito 86 (Vila Buriti), tlf. 616 9041, 616 9021, privat tlf. 633 1884, åbent 9-11 og 15-16.30.
Norsk konsulat,Real Condulado da Noruega, Sociedade Fogás, Ltd, Estrada da Refinaria u. nr. (Dist. Industrial), tlf. 615 3061, 616 9021, åbent 10-12 og 16-18
Belém
Belém (Bethlehem på portugusisk) ligger i Amazonflodens delta, 200 km fra Atlanterhavet og 160 km syd for ækvator.
Byen blev grundlagt af portugiserne i 1616, efter at de havde smidt franskmænd, englændere og hollændere ud af området. Forte do Castello blev opført for at forsvare indsejlingen og som et støttepunkt for udforskningen og udnyttelsen af Amazonas.
I dag har byen ca. 1,3 mio. indbyggere og er den vigtigste havneby i Amazon-området. Belém er hovedstad i delstaten Pará, der er lige så stor som England, Frankrig, Belgien og Portugal tilsammen. Herfra kommer navnet på juletidens paranødder, der altså burde hedde paránødder.
Gaderne domineres af store, smukke mangotræer. De strækker grenene mod hverandre og danner grønne tunneler, der beskytter mod solen og giver gaderne en vis friskhed i det fugtige og tunge tropeklima.
Hver dag klokken tre om eftermiddagen køles byen af et kraftigt regnskyl. Det slår sjældent fejl. De lokale beboere træffer aftaler i forhold til eftermiddagsregnen.
Overalt i den gamle by slår den portugisiske indflydelse igennem. Gamle huse beklædt med kakler i alle farver og med balkoner af støbejern.
Værd at opleve
Mercado Ver-O-Peso
Largo do Relogio v. den gamle havn, åbent ca. 6-13.
»Se-På-Vægten«-markedet er Beléms hovedattraktion. Gå derned ganske tidligt om morgenen og se fiskerne lægge til i deres træbåde i alle farver. Store, flettede kurve fyldt med alle slags mærkelige fisk bliver langet op på kajen, og der er et leben med råben og skrigen. Man er midt i det virkelige liv, hvor de medvirkende har for travlt til at lade sig distrahere af nysgerrige turister.
Man bevæger sig mellem masser af mennesker, bunker af sprællende fisk, alle slags skaldyr og store opsatser med grøntsager og farverige frugter, som de fleste danskere aldrig har hverken set eller smagt: bacurí, graviola, cupuaçú, tapareba, mangaba, den ene mere saftig og velsmagende end den anden. Frugterne bruges også til mange slags forskellig is. Prøv dem, hvis du ikke har tendens til turistmave.
Længere fremme tilbyder små butikker mange mærkværdigheder. Sværdfiske-spyd, et øje fra en floddelfin, en tunge af kæmpefisken pirarucú, et slangeskind, et skildpaddeskjold, alligatortænder eller udstoppede piranhaer. Desuden sælges mystiske urter, rødder, tørrede planter til elskovsmidler og sort magi. Bemærk at den såkaldte Washington-konvention forbyder handel med mange af den slags ting, og at tolderne kan finde på at konfiskere dem i lufthavnen.
Når tidevandet falder, tørlægges havnen, og skibene ligger på bunden, indtil vandet stiger igen.
Museu Emilio Goeldi
Av. Magalhães Barata 376, tlf. 219 33 69, åbent ti.-to. 9-11.30 og 14-17, fr. 9-11.30, lø. og sø. 9-17.
Goeldi-museet er et af verdens førende forskningscentre for Amazon-studier med mange udenlandske forskere tilknyttet. Det ligger i en park på 45.000 m2, hvor også forskningscenteret ligger. Her er zoologisk have med skildpadder, krokodiller, aber, masser af fugle og andre dyr fra junglen. Desuden en botanisk have. I en sø kan man se Victoria Regia, verdens største åkander.
Museet har en stor arkæologisk og etnografisk samling med original keramik fra den mystiske Marajó-kultur. Udstillingerne af redskaber og brugsgenstande giver et indtryk af indianernes dagligdag, jagt, fiskeri og af deres fester. Desuden en særdeles fin geologisk og en zoologisk samling.
Værd at vide
Telefonområdenr. 091
Turist Information: Belémtur, lufthavnen, tlf. 210 6330
Paratur, Av. Assis de Vasconcelos/Praça Waldemar Henrique, tlf. 211 0575
Post: Correio Central, Av. Presidente Vargas 458
Bus: Rodoviaria, Praça do Operario, tlf. 266 2625
Lufthavn: Aeroporto Val. Cons, tlf. 210 6039. l mærket »Perpetuo Socorro-Telegrafo« eller »Icoaraci« fra Prefeitura (rådhuset) i midtbyen
Biludlejn: Localiza, Av. Goc. José Malcher 862, tlf. 257 1541
Bådforbindelser
Masser af selskaber sejler op ad floden til Manaus og videre mod nord, fx til Macapá. Sejltider ligger ikke fast; det bedste er at forhøre sig hos skibenes kaptajner.
Til Ilha de Marajó (3-6 t.): Arapari, afg. Porto Camurá, c på tlf. 246 74 72
Til Santarém og Manaus (5 dage), mindst 4 mdl. afg.: ENASA,Av. Presidente Vargas 41, tlf. 257 0299, ellerSilnave, tlf. 227 5000.
Regelmæssige afgange til Marajó-øen og op ad floden. Belém-Manaus fem dage, den anden vej fire dage. Selskabet har komfortable både med gode kahytter, men sejlturen kan være en anelse monoton i længden. Pris ca. 1500-2000 kr. for en to personers kahyt inkl. mad og med privat toilet.
I hængekøje på dækket koster turen 300-400 kr. Bemærk, at madens kvalitet og toiletforholdene kan virke skræmmende på en normal-europæer. Tag selv mad med, frisk frugt, fx bananer, hængekøje og reb til at hænge den op med, samt myggebalsam.
Kortere udflugter med båd
Små junglesejladser på Rio Guamã, 3 timer, ca. 100 kr. inkl. frokost, c på tlf. 249 7111.
Overnatning
**** Hilton International Belém, Av. Presidente Vargas 882, tlf. 217 7000. Ligger smukt og velplaceret i centrum, Beléms smukkeste hotel, fremragende service
*** Beira Rio (Beira Rio) Av. Bernardo Sayão 4804, tlf. 4008 9000. Elegant hotel lige ud til floden
* Aviz,Rua dos Mundurucus 1014 (Jurunas), tlf. 121 0500. En betonkasse med nyrenoverede værelser til en billig penge
Restauranter
// Circulo Militar, Praça Caetano Brandão, tlf. 223 4374. I det gamle fort med en meget smuk udsigt ud over floden
// La em Casa, Av Gov. José Malcher 247 (Nazaré), tlf. 225 0320. God. Specialitet: fisk og alle slags skaldyr
// Miako, Tr. 1. de Março 766, subloja, tlf. 242 4485. Japansk med amazonfisk
Rejsebureauer
Turistbureauerne sælger talrige korte og længerevarende jungle- og flodture i omegnen af Belém:
Amazon Travel Service, Rua 1. de Março 766, tlf. 241 1020
Ciatur, Prof. Nelson Ribeiro 61, tlf. 224 4070
Indkøb Artesanato do Paratur, Praça Kenedy, det statslige turistbureaus butik og bedste sted at købe kunsthåndværk: træskulpturer, bl.a. i »jerntræ«, Marajó-keramik, smykker, tasker, slangeskindsbælter og -tasker og velsmagende marmelade af tropiske frugter. Prøv også forretningerne langs Av. Pres. Vargas.
Nyttige adresser
Dansk og norsk konsulat, Rua Senador Manoel Barata 704, Edifício Paes de Carvalho, 15. andar (sal), sala (vær.) 1503, CP826, 66019-000 Belém, tlf. 241 1588. åbent 8-12, 13-18. Konsul Arne Hvidbo: tlf. 224 32 70.
Udflugt til Marajó-øen
Marajó-øen i Amazonflodens delta er større end Danmark og et spændende naturområde med en overdådig flora og fauna – først og fremmest fugle. Desværre er der endnu mangel på turistfaciliteter.
Øen gennemskæres på kryds og tværs af talrige floder og vandløb, og jorden bruges til kvægopdræt for blandt andet 70.000 vandbøfler.
Den bedste måde at opleve Marajó på er ved at opholde sig et par dage på en af de fazendaer, der tager imod turister. Her tilbydes bådture, gåture og ekskursioner på heste- eller bøffelryg samt natlige krokodilleture med lommelygter. Ture kan bestilles gennem rejsebureauer i Belém. Den bedste periode er maj-okt.
Marajó-øen var beboet allerede år 1000 f.Kr. De såkaldte Marajó-kulturer – der er fire af dem – er en gåde for arkæologerne. Indianerne, der boede her, levede i byer og var kulturelt langt højere udviklet end de primitive indianerstammer på fastlandet. Marajó-kulturerne er kendt for deres fornemme keramik, graveret med mønstre og malet rød, sort og hvid (kan ses på Goeldi-museet i Belém).
Nogle arkæologer mener, at Marajó-kulturen har forbindelse til præ-inka-kulturer i Peru.
Ruinerne af Marajó-folkets bygninger, de såkaldte tesos, kan ses på øen. Den mest interessante er Teso de Pacoval på den østlige bred af Arari-søen.
Uanset om man kommer med båd (3-4 t. fra Belém) eller med fly, ankommer man til den lille kedelige hovedby Souré.
** Ilha de Marajó (Beira Rio), Travessa. 2 mellem Rua 7 og 8, tlf. 241 32 18
/// Minha Deusa (Estr. Do Araruna), Travessa 14. Regional mad.
Amazonas, som ofte kaldes »Det Grønne Helvede«, er ved at blive et paradis for turister. Omkring Manaus er en turistindustri vokset frem, der giver mulighed for at tage verdens største regnskov i øjesyn under organiserede forhold og kyndig vejledning.
Amazonfloden er 6440 km lang og dermed den næstlængste i verden efter Nilen, og langt den mest vandrige. Når der er mest tryk på, løber 320.000 kubikmeter vand ud i havet hvert sekund! Det siges, at Amazonas indeholder en femtedel af verdens ferskvand. Dens delta er 320 kilometer bredt. Amazonfloden og dens 1100 større bifloder danner det fem millioner km2 store Amazonbassin.
Udviklingen gnaver Udviklingen gnaver sig hastigt ind på Amazonas. Skovhugst og afbrænding giver plads til landbrug eller kvægdrift og skaffer trækul; men endnu er kæmpestore områder af Amazonas uberørte. Nogle steder er junglen og terrænet så vanskeligt fremkommeligt, at det end ikke er ordenligt kortlagt endnu.
Det er ofte blevet sagt, at Amazonas er verdens lunge, og at skoven producerer en stor del af den ilt, som vi indånder i resten af verden. Det er noget vås. Forrådnelsesprocesserne i junglen forbruger lige så megen ilt, som skoven producerer. Men skoven rummer en stor del af verdens genetiske ressourcer i form af en enorm biologisk mangfoldighed.
Junglefolk og indianere Junglen er ikke beboet af talrige indianere, som mange forestiller sig. De fåtallige stammer lever spredt i det enorme område, og der er ikke mange af dem. Fx skal man 4-500 kilometer væk fra Manaus for at finde den første stamme af »vilde« indianere, og normalt har turister slet ikke mulighed for at komme i kontakt med primitive indianere. De jungleboere, man støder på under sejladser i området, er de såkaldte »caboclos« – en blanding mellem indianere og hvide – der lever en primitiv tilværelse ved bredderne af de små bifloder. De lever af at plante lidt afgrøder, fiske og af at sælge fx jute eller nødder til forbipasserende handelsfolk.
Manaus
Manaus er en af de byer, man aldrig glemmer. Ikke bare på grund af dens seværdigheder: markedet og opera-bygningen, og heller ikke på grund af de eksotiske og velsmagende fisk. Det er klimaet, der er uforglemmeligt.
At gå ud af den airconditionerede lufthavnsbygning i Manaus er som at gå ind i et dampbad. Luften er varm og drivende fugtig, og ved første indtryk er det svært at forstå, at nogen kan holde ud at bo her år efter år. Men sådan er det i hele Amazonas, og man vænner sig til det.
Manaus ved floden Rio Negro er døren til junglen, og et ophold bør som et absolut minimum indbefatte en dagstur ned ad floden og et smut ind i junglen. Bedre er et tre-fire dages ophold på et af de mange nye junglehoteller, hvor man under betryggende forhold kan komme tæt på den store skov. Men vær parat til at betale for det. Det er dyrt – i hvert fald i forhold til priserne i resten af Brasilien. Seværdighederne i selve byen tager en dags tid eller to.
Klæbrig rigdom
Omkring forrige århundredskifte var Manaus en af de rigeste byer på kloden takket være gummitræerne i junglen.
Industriel brug af gummi begyndte i 1823, da englænderen Mackintosh fandt ud af at lave regntøj ved hjælp af en gummiopløsning. Fra at være brugt til regnfrakker og galoscher forvandlede gummiet sig i sidste halvdel af 1800-tallet til et af verdens strategiske råstoffer. Goodyear opdagede vulkaniserings-teknikken, da han prøvede at blande svovl i gummimassen, og i 1870’erne steg forbruget, da man begyndte at bruge gummi til isolering af el- og telegrafledninger. I 1888 fulgte endnu et gennembrud, da Dunlop opfandt gummidækket. Efterspørgslen på det klæbrige naturprodukt steg med raketfart, og det eneste sted, det fandtes, var i Amazonas.
Udlændinge og kapital strømmede til Manaus, og der blev skabt enorme formuer. De mest velhavende var så rige, at de sendte deres vasketøj til Paris, fordi de mente, flodvandet misfarvede kniplings- og blondekjoler. Byen fik indlagt vand, kloakker, elektricitet, og på gaderne kørte Sydamerikas første sporvogne, og der blev bygget prangende offentlige bygninger. Livet i Manaus 2000 km inde i urskoven stod ikke tilbage for mange af Europas store byer.
Nogle af datidens kendteste kunstnere blev sejlet over Atlanterhavet og seks dage op ad floden for at optræde for gummi-baronerne i Manaus’ operahus: Teatro Amazonas.
Byen blev grundlagt af en portugisisk militærekspedition, der i 1639 blev sendt ud for at forhindre franskmænd, englændere og hollændere i at kolonisere Amazonas. En folketælling fra 1778 viste, at der boede 34 hvide (fortrinsvis soldater og missionærer) og 220 indianere.
Da der kom fart i gummiindustrien, voksede en storby frem på få årtier. Men nedturen gik endnu hurtigere. Amazonas kunne ikke forsyne det hastigt voksende marked, og i slutningen af 1800-tallet begyndte englænderne, der også varetog en stor del af gummiforretningerne i Amazonas, at dyrke gummi på plantager i Sydøstasien.
Med uhyggelig hast, fra 1908 til 1916, mistede Manaus sin gummihandel, og byen sank på få år hen i glemsel og forfald. I 1950’erne var nedturen kommet så vidt, at elektricitetsværket, bygget af engelske ingeniører under boomet, brød sammen. Byen, der som den anden i hele Brasilien havde fået elektricitet, var i flere år uden offentlig strømforsyning.
Billedet vendte i 1967, da den brasilianske regering besluttede at gøre Manaus til toldfrit område. Udenlandske virksomheder blev tilbudt favorable vilkår, hvis de ville slå sig ned i det ny industriområde. 300 har indtil videre taget imod tilbuddet. I Manaus produceres i dag alt fra Philips-radioer over Honda-motorcykler til schweizerure.
Siden den toldfri zone blev indført, er byen vokset fra 200.000 indbyggere til 1,4 mio. For hver ny arbejdsplads i industrien kommer ti nye tilflyttere til. De bosætter sig i de karakteristiske huse på pæle over små bifloder (igarapés), som man også kan se ganske tæt på centrum.
Værd at opleve
Operaen 1
Praça São Sebastião, åbent ma.-lø. 9-16.
Den berømte jungle-opera Teatro Amazonas blev bygget på fire år 1892-96 med operaen i Paris som forbillede. Bygningen blev præfabrikeret i England og dernæst, sten for sten, transporteret den lange vej til Manaus. Marmoret er indført fra Carrara i Italien, krystal-kronerne kommer fra Venedig, og skulpturer og malerier er udført af kunstnere fra den gamle verden. På første sal er Receptionssalen. Man får stofposer om skoene for at gå på gulvet, der består af 12.000 stykker brasiliansk og importeret træ. I loftet malerier med trompe d’œil, hvor personerne bliver ved med at kigge efter en. Det er noget guiderne viser. Man bliver nemlig ikke sluppet ind på egen hånd.
Alt i operaen skulle vidne om byens rigdom og kulturelle niveau. Her er fine oliemalerier, der repræsenterer det nye også i brasiliansk kultur. Blandt andet billedet fra den dramatiske opera »O Guarani«, en Romeo-og-Julie-historie om kærligheden mellem en ung hvid kvinde og en vild, men ædel indianer.
På venstre side af operaen – i forhold til indgangen – ligger et stykke af den gamle gummibelægning endnu. For at dæmpe lyden fra hestevognene blev der lagt gummi mellem brostenene.
Justitspalæet og biblioteket, Biblioteca Municipal, på Rua Eduardo Ribeiro bag teatret er to andre imponerende bygninger fra byens storhedstid.
En gåtur ad Rua Eduardo Ribeiro, ned ad gaden mod havnen, er en glimrende promenade med mulighed for at nyde byens intense handelsliv. Før i tiden kunne den ikke anbefales. Men Manuas har gennemgået en forvandling de seneste år, og sikkerheden er drastisk forbedret. På Praça da Matriz er der et sjovt markedsliv.
HAVNEN 2
For enden af Rua Eduardo Ribeiro er der adgang til havnen. Gå ad gangtunnelen og op til promenaden, hvor der er restauranter og god udsigt til Den flydende kaj, den største af sin art i verden. Vandstanden i Rio Negro ændrer sig 12-15 meter i løbet af året på grund af nedbør og smeltevand fra Andesbjergene, og kajen, der er bygget af engelske ingeniører, flyder på gigantiske metaltromler og følger med op og ned.
Til venstre ligger toldbygningen, Alfandega, der er bygget i italiensk renæssancestil. Her samles agenter for flodtrafikken, og man kan købe billetter, hvis man vil sejle op ad floden til Colombia eller nedad til Santarem og Belém.
Mercado Municipal 3
Tæt derved ligger det kommunale marked, Mercado Municipal, på Rua dos Bares. Markedets jernstrukturer er i Art Nouveau-stil og bygget med de hedengangne Haller i Paris som forbillede. Det hævdes, at monsieur Eiffel, ham med tårnet, var konstruktøren. Et folkeligt marked med masser af liv. Det er åbent fra tidligt om morgenen til ud på eftermiddagen. Kom om morgenen, når de kæmpestore fisk fra Amazonfloden bliver bragt i land, og se på de mange mærkelige frugter fra junglen. Her findes også andre produkter fra egnen: lægeurter, krydderier, kunsthåndværk, »garanteret ægte« indianer-objekter, musikinstrumenter, masker.
Indianermuseet 4
Hj. af Av. Duque de Caxias og Av. 7. Septembro, åbent ma.-fr. 8.30-11.30 og 14-16.30, lø. 8.30-11.30.
Museu do Indio ligger i gå-afstand fra centrum; men hvis det er varmt, eller der er begrænset tid, så tag taxa. God udstilling, der giver et indblik i Amazon-indianernes stenalderkultur. Brugsgenstande, kunsthåndværk, keramik, beklædning, våben, religiøse objekter, tæpper, alt sammen med omhu samlet af katolske missionærer af salesianer-ordenen. En af kuriositeterne er en anel da noiva, en forlovelsesring, der, når den først er sat på fingeren, ikke kan komme af igen.
Indianerne
Brasiliens oprindelige befolkning var primitive jungleindianere. Portugiserne stødte på store landsbyer, men uden stenhuse og uden kendskab til brug af metal. I Brasilien var der ikke noget, der mindede om højtstående kulturer med høj politisk organisation som hos inkaer, mayaer eller azteker i den spanske del af Latinamerika.
På dansk findes en interessant førstehåndsskildring af de brasilianske indianere, skrevet af en tysker, Hans Staden, der i 1552 blev taget til fange af »tupi-indianere« i nærheden af Parati i Rio staten: »Sandfærdig beretning om og beskrivelse af et vildt, nøgent, grusomt, kannibalistisk folks land beliggende i den ny verden Amerika,« lyder første del af den lange titel. Bogen blev en bestseller i Europa.
Indianerne blev gennem nogle hundrede år brugt som slaver, indtil de blev afløst af negerslaver, importeret fra Afrika. De omkring fem mio. indianere, som man regner med har boet i det nuværende Brasilien, har ikke efterladt sig mange spor – bortset fra i sproget, hvor tusindvis af ord og især stednavne og navne på planter, frugter etc. har indiansk oprindelse.
Først i 1900-tallet begyndte brasilianerne at interessere sig for indianerne. Den progressive militærmand maréchal Rondón drog i 1920’erne ind i de uudforskede dele af Brasilien for at kontakte indianerstammer. »Aldrig slå ihjel, dø om nødvendigt«, var hans motto. Desværre levede hans landsmænd ikke op til mottoet. Talrige indianerstammer er – helt op til vore dage – blevet decimeret eller udryddet i mødet med nybyggere i Amazon-regionen.
Det skønnes, at Brasilien i dag har omkring 200.000 indianere, men for første gang er deres tal stigende. I Amazonas’ enorme Parque Nacional de Xingú har mange stammer fået mulighed for at leve et halvoprindeligt liv, hvor de kan bevare deres gamle ritualer. Men kontakten med det omgivende samfund gør det sværere og sværere for hver ny generation.
Enkelte steder I Amazonas lever endnu isolerede stammer, der ikke har haft kontakt med den moderne civilisation.
Jungle- og flodture
Turen til Manaus er for lang blot for at se byen. Junglen skal man også opleve. Når man skal på jungletur, kommer man ikke uden om at købe en tur eller et ophold gennem et rejse-/turistbureau. Eller man skal finde sin egen guide.
Turene er forholdsvis dyre. De billigste halvdagsudflugter koster omkring 300 kr., de fleste er dyrere. Den typiske tur indeholder som et minimum »Vandenes møde«. Se også »Ophold i junglen«.
Junglen
Junglen kan komme som en overraskelse. Nogle steder lever den op til vores forestillinger om et filtret netværk af grønne lianer og store blade, som man skal hugge sig vej igennem. Andre steder er vegetationen i skovbunden sparsom, fordi lyset ikke trænger ned. Et tykt lag af blade og fineste kompostjord dækker bunden. Udgåede lianer spærrer en gang imellem vejen, når man vandrer; macheten (bras.: facão), den store junglekniv vi kender fra talrige film, bruges mest til at sætte mærker i træerne, så man kan finde vej tilbage.
Andre steder igen er junglen oversvømmet, og man sejler ind mellem træerne. »Iguapó« (den flydende skov) hedder det på indiansk. Det afhænger også af årstiden.
Nov.-juni er det regntid. Juli-nov. er det tørtid. Det betyder, at vandet står lavest omkring juletid og højest i juni-juli – hvor der altså er de bedste muligheder for at sejle ind mellem træerne. I månederne indimellem henholdsvis stiger og falder vandstanden med et par meter om måneden.
DYRELIV
Det er svært at se større pattedyr. Hvis man er heldig, dukker en enkelt abe op. Eller guiden kan spotte et dovendyr, der sidder højt oppe i et træ. Husk kikkerten. Du får brug for den. Til gengæld er det ikke ualmindeligt at høre brøleaber – uden at se dem. Det lyder som en kraftig storm. Ret uhyggeligt.
Alligatorer ser man bedst om aftenen, hvor deres øjne skinner grønt i lyskeglen fra en lommelygte. Guiderne er gode til at fange nogle små eksemplarer, som man så kan få lov til at »ae« på deres bløde, skællede maveskind, før de bliver sluppet fri igen.
Flodbadning
At bade i floderne er som regel ikke farligt, og det er en dejlig oplevelse. Vandet er friskt og rent, og når guiden eller en lokalkendt siger, at der ikke er piranhaer, så passer det. De små rovfisk er ikke noget problem omkring Manaus. Desuden angriber de ikke mennesker, siger forskerne. De fleste arter er vegetarer.
Men der er undtagelser. Enkelte steder – blandt andet ved »Piranha Lodge« – er det livsfarligt at bade. Her er koncentrationen af kødædende piratfisk så høj, at man bliver skeletteret på et par minutter, hvis man falder i vandet
I øvrigt bør man ikke bade nøgen noget sted. En lille satan af en fisk kan finde på at svømme op i urinrøret, hvor den bider sig fast, hvorefter den skal opereres ud.
Vandenes Møde/Encontro das Aguas
En halv times sejlads fra Manaus løber Rio Negros sorte vand sammen med Rio Solimões’ gulgrønne vand. Over flere km løber vandene fra de to floder side om side uden at blande sig. Forklaringen på det mageløse naturfænomen er, at floderne har forskellig temperatur og hastighed.
Værd at vide
Telefonområdenr. 092
Turist Information Av. 7. de Setembro 1546, tlf. 633 2850, åbent ma.-fr. 8-17, lukket lø.-sø.
Manaustur, Av. 7. de Setembro 157, tlf. 622 4986, åbent 8-12, 14-17
Tlf. 652 1120, åbent 24 timer i døgnet
Post: Correio Central, Praça do Congresso
Bus: Busterminal: Rodoviaria, Estrada Torquato Tapajo, tlf. 642 8505, i retning mod Itacoatiara, 8 km ude; l gennem junglen til Boa Vista og Porto Velho, kun for eventyrere med god tid
Lufthavn: Aeroporto Internaçional Eduardo Gomes, 14 km N, tlf. 652 1212, taxa u ca. 80 kr., l 306 hver halve time fra Rua Tamandaré tæt ved katedralen, sidste bus kl. 22. Kom i god tid til lufthavnen
Flodbåd: ENASA, tlf. 633 3280, c Depto. da Marinha Mercante, Av. Eduardo Ribeiro 520, 16. sala, vær. 1607, tlf. 633 1224, åbent ma.-fr. 8-12, 14-16.30; talrige muligheder for sejlads – ned til Santarem og Belém, op til Porto Velho, Tefé og smuglerbyen Tabatinga (grænsen til Colombia), Caracaraí, til Boa Vista, São Gabriel de Cachoeira. Man kan komme mange steder hen ad floderne i det enorme Amazonas. Husk hængekøje, myggebalsam og frisk frugt, hvis du ikke vælger en af de dyrere ture
Overnatning
Bedste hotel er »Tropical«, der ligger 16 km uden for byen. Det har alle de faciliteter, der kan kompensere for, at Manaus er en trist by om aftenen.
Hvis man køber en pakketur til Manaus, er det tit muligt at overnatte på Tropical for en rimelig penge. De øvrige hoteller ligger i centrum, på nær Novotel, som er hotellet for forretningsmanden med ærinde i industrizonen.
**** Tropical Manaus Eco Resort Experience, Av. Cel Teixeira 1320 (Ponte Negra), 16 km N, tlf. 659 5000. Hotellet er verdensberømt, ligger ud til Rio Negro, lige ved en flodstrand, med mini-zoo, s med separat boblebad, saunaer, motionsrum, butikker, barer og restauranter. Men det ligger langt uden for byen.
**** Novotel, Av. Mandii 4, tlf. 613 1211. Smukt hotel med al komfort, s, i industrikvarteret et godt stykke vej fra centrum
** Lider, Av. 7. Setembro 827 (centrum), tlf. 621 9700. Godt, solidt mellemklasse hotel i centrum af Manaus, nær alle byens seværdigheder.
* Ideal, Rua del Andradas 491, tlf. 622 0038. Billigt ungdomshotel. Værelser uden aircondition kan fås for ned til 60 kr.
OPHOLD I JUNGLEN
Ophold på hotel i junglen koster 1000-1500 kr. for et par dage og en nat og op til 3000-4000 kroner for 3-4 dage på de gode økologiske hoteller – pr. person. Prisen inkluderer til gengæld alt: transport med bil og speedbåd, tre måltider og guider, ture ud i junglen til fods eller i kano. Forfatteren har prøvet »Amazon Lodge« og »Piranha Lodge«, der begge kan anbefales. Standarden af deres guider er høj.
De fleste junglehoteller sælges under overskriften »økoturisme«. Hvis man går op i det med »øko«, skal man nok holde sig til de mindre steder med max 15-20 værelser. En hotel som »Ariaú Jungle Tower« med sine 288 airconditionerede lejligheder, konferencefaciliteter, svømmepøl og gangbroer mellem trætoppene er enormt flot bygget – men er næppe i pagt med naturen.
Hotellerne ligger mellem en og fem timers transport fra Manaus.
Man kan også leje sin egen flodbåd. Med kaptajn, kok, guide og det hele. Det er billigere, end man skulle tro. Man kan bede et rejsebureau om hjælp. Ellers skal man finde en guide, som kan hjælpe. De har kontakterne. Det behøver ikke at koste mere end 5000-6000 kroner for en uge. Men så er der også plads til flere mennesker på båden.
En fin guide er Jefferson Dionisio Alves, der kan kontaktes på @ [email protected] eller @ [email protected]. Men gør det i god tid, han er ofte ude i junglen. Hvis han ikke er ledig, kan han anbefale andre. Er man i Manaus, kan man bede Manaustur om at henvise til en guide.
Prismæssigt er flg. junglehoteller trestjernede, men selv det bedste og dyreste kommer ikke i nærheden af standarden på faciliteterne på et tostjernet hotel i byen:
*** Amazon Lodge, i privat naturreservat på 5000 hektar, tlf. 656 6033. Amazonas første flydende hotel. Højt udsigtstårn med udsigt over trætoppene. Mulighed for at sejle med kano på egen hånd. 18 vær.
*** Flotel Piranha Lodge, i stort, fredet naturområde med store søer, tlf. 656 6033. Mange fugle, fisk – ingen badning i floden
*** Ariaú Jungle Tower, tlf. 2121 5000. To timer fra Manaus, stort hotel med 288 vær., luksus i junglen med hytter i træerne og imponerende 8 km gangbroer mellem trætoppene og ti udsigtstårne på 41 m, swimmingpool etc.
*** Guanavenas Pousada Jungle Lodge, Lago do Canaçari, tlf. 658 3052. Et af de hoteller der ligger længst fra Manaus: 350 km, 5 timer med bus og båd. Et af de første junglehoteller. 50 værelser, god infrastruktur Restauranter
Spisesteder
Manaus har mange udmærkede restauranter, der serverer de lokale specialiteter. Fisk er sagen, og fra floderne kommer mange forskellige ferskvandsfisk, der tilberedes på spændende vis. Mange krydres med tucupí, en stærk sovs kogt på en speciel type maniokrod, der er giftig, før den tilberedes (caboclo’erne bruger den til myregift).
Typiske fisk er den gigantiske pirarucú, der grilles, steges eller koges, tambaqui, der grillsteges som koteletter, og den mest berømte af dem alle: tucunaré, der koges i en delikat sovs.
En anden specialitet er den berømte pato no tucupí: and i tucupí-sovs.
// Miako, Rua S. Luis 230 (Adrianopolis), tlf. 234 4837. Er man til sushi, så kan man her prøve den skåret af amazonfisk
// Bicho Preguiça Restaurante Flutuante, Lago do Cacau, tlf. 9148 0215. Små kiosker der ligger på en flydende mole i floden med smuk udsigt
Indkøb
Lokalt kunsthåndværk kan købes på markedet, Mercado Municipal (# xx). Indiansk kunsthåndværk kan købes på indianermuseet.
Telefon
Teleamazon,Rua Guilherme Moreira 326.
Nyttige adresser
Dansk konsulat, Consulado Real da Dinamarca, c/o Sociedade Fogás Ltda., Rua Rio Quixito 86 (Vila Buriti), tlf. 616 9041, 616 9021, privat tlf. 633 1884, åbent 9-11 og 15-16.30.
Norsk konsulat,Real Condulado da Noruega, Sociedade Fogás, Ltd, Estrada da Refinaria u. nr. (Dist. Industrial), tlf. 615 3061, 616 9021, åbent 10-12 og 16-18
Belém
Belém (Bethlehem på portugusisk) ligger i Amazonflodens delta, 200 km fra Atlanterhavet og 160 km syd for ækvator.
Byen blev grundlagt af portugiserne i 1616, efter at de havde smidt franskmænd, englændere og hollændere ud af området. Forte do Castello blev opført for at forsvare indsejlingen og som et støttepunkt for udforskningen og udnyttelsen af Amazonas.
I dag har byen ca. 1,3 mio. indbyggere og er den vigtigste havneby i Amazon-området. Belém er hovedstad i delstaten Pará, der er lige så stor som England, Frankrig, Belgien og Portugal tilsammen. Herfra kommer navnet på juletidens paranødder, der altså burde hedde paránødder.
Gaderne domineres af store, smukke mangotræer. De strækker grenene mod hverandre og danner grønne tunneler, der beskytter mod solen og giver gaderne en vis friskhed i det fugtige og tunge tropeklima.
Hver dag klokken tre om eftermiddagen køles byen af et kraftigt regnskyl. Det slår sjældent fejl. De lokale beboere træffer aftaler i forhold til eftermiddagsregnen.
Overalt i den gamle by slår den portugisiske indflydelse igennem. Gamle huse beklædt med kakler i alle farver og med balkoner af støbejern.
Værd at opleve
Mercado Ver-O-Peso
Largo do Relogio v. den gamle havn, åbent ca. 6-13.
»Se-På-Vægten«-markedet er Beléms hovedattraktion. Gå derned ganske tidligt om morgenen og se fiskerne lægge til i deres træbåde i alle farver. Store, flettede kurve fyldt med alle slags mærkelige fisk bliver langet op på kajen, og der er et leben med råben og skrigen. Man er midt i det virkelige liv, hvor de medvirkende har for travlt til at lade sig distrahere af nysgerrige turister.
Man bevæger sig mellem masser af mennesker, bunker af sprællende fisk, alle slags skaldyr og store opsatser med grøntsager og farverige frugter, som de fleste danskere aldrig har hverken set eller smagt: bacurí, graviola, cupuaçú, tapareba, mangaba, den ene mere saftig og velsmagende end den anden. Frugterne bruges også til mange slags forskellig is. Prøv dem, hvis du ikke har tendens til turistmave.
Længere fremme tilbyder små butikker mange mærkværdigheder. Sværdfiske-spyd, et øje fra en floddelfin, en tunge af kæmpefisken pirarucú, et slangeskind, et skildpaddeskjold, alligatortænder eller udstoppede piranhaer. Desuden sælges mystiske urter, rødder, tørrede planter til elskovsmidler og sort magi. Bemærk at den såkaldte Washington-konvention forbyder handel med mange af den slags ting, og at tolderne kan finde på at konfiskere dem i lufthavnen.
Når tidevandet falder, tørlægges havnen, og skibene ligger på bunden, indtil vandet stiger igen.
Museu Emilio Goeldi
Av. Magalhães Barata 376, tlf. 219 33 69, åbent ti.-to. 9-11.30 og 14-17, fr. 9-11.30, lø. og sø. 9-17.
Goeldi-museet er et af verdens førende forskningscentre for Amazon-studier med mange udenlandske forskere tilknyttet. Det ligger i en park på 45.000 m2, hvor også forskningscenteret ligger. Her er zoologisk have med skildpadder, krokodiller, aber, masser af fugle og andre dyr fra junglen. Desuden en botanisk have. I en sø kan man se Victoria Regia, verdens største åkander.
Museet har en stor arkæologisk og etnografisk samling med original keramik fra den mystiske Marajó-kultur. Udstillingerne af redskaber og brugsgenstande giver et indtryk af indianernes dagligdag, jagt, fiskeri og af deres fester. Desuden en særdeles fin geologisk og en zoologisk samling.
Værd at vide
Telefonområdenr. 091
Turist Information: Belémtur, lufthavnen, tlf. 210 6330
Paratur, Av. Assis de Vasconcelos/Praça Waldemar Henrique, tlf. 211 0575
Post: Correio Central, Av. Presidente Vargas 458
Bus: Rodoviaria, Praça do Operario, tlf. 266 2625
Lufthavn: Aeroporto Val. Cons, tlf. 210 6039. l mærket »Perpetuo Socorro-Telegrafo« eller »Icoaraci« fra Prefeitura (rådhuset) i midtbyen
Biludlejn: Localiza, Av. Goc. José Malcher 862, tlf. 257 1541
Bådforbindelser
Masser af selskaber sejler op ad floden til Manaus og videre mod nord, fx til Macapá. Sejltider ligger ikke fast; det bedste er at forhøre sig hos skibenes kaptajner.
Til Ilha de Marajó (3-6 t.): Arapari, afg. Porto Camurá, c på tlf. 246 74 72
Til Santarém og Manaus (5 dage), mindst 4 mdl. afg.: ENASA,Av. Presidente Vargas 41, tlf. 257 0299, ellerSilnave, tlf. 227 5000.
Regelmæssige afgange til Marajó-øen og op ad floden. Belém-Manaus fem dage, den anden vej fire dage. Selskabet har komfortable både med gode kahytter, men sejlturen kan være en anelse monoton i længden. Pris ca. 1500-2000 kr. for en to personers kahyt inkl. mad og med privat toilet.
I hængekøje på dækket koster turen 300-400 kr. Bemærk, at madens kvalitet og toiletforholdene kan virke skræmmende på en normal-europæer. Tag selv mad med, frisk frugt, fx bananer, hængekøje og reb til at hænge den op med, samt myggebalsam.
Kortere udflugter med båd
Små junglesejladser på Rio Guamã, 3 timer, ca. 100 kr. inkl. frokost, c på tlf. 249 7111.
Overnatning
**** Hilton International Belém, Av. Presidente Vargas 882, tlf. 217 7000. Ligger smukt og velplaceret i centrum, Beléms smukkeste hotel, fremragende service
*** Beira Rio (Beira Rio) Av. Bernardo Sayão 4804, tlf. 4008 9000. Elegant hotel lige ud til floden
* Aviz,Rua dos Mundurucus 1014 (Jurunas), tlf. 121 0500. En betonkasse med nyrenoverede værelser til en billig penge
Restauranter
// Circulo Militar, Praça Caetano Brandão, tlf. 223 4374. I det gamle fort med en meget smuk udsigt ud over floden
// La em Casa, Av Gov. José Malcher 247 (Nazaré), tlf. 225 0320. God. Specialitet: fisk og alle slags skaldyr
// Miako, Tr. 1. de Março 766, subloja, tlf. 242 4485. Japansk med amazonfisk
Rejsebureauer
Turistbureauerne sælger talrige korte og længerevarende jungle- og flodture i omegnen af Belém:
Amazon Travel Service, Rua 1. de Março 766, tlf. 241 1020
Ciatur, Prof. Nelson Ribeiro 61, tlf. 224 4070
Indkøb Artesanato do Paratur, Praça Kenedy, det statslige turistbureaus butik og bedste sted at købe kunsthåndværk: træskulpturer, bl.a. i »jerntræ«, Marajó-keramik, smykker, tasker, slangeskindsbælter og -tasker og velsmagende marmelade af tropiske frugter. Prøv også forretningerne langs Av. Pres. Vargas.
Nyttige adresser
Dansk og norsk konsulat, Rua Senador Manoel Barata 704, Edifício Paes de Carvalho, 15. andar (sal), sala (vær.) 1503, CP826, 66019-000 Belém, tlf. 241 1588. åbent 8-12, 13-18. Konsul Arne Hvidbo: tlf. 224 32 70.
Udflugt til Marajó-øen
Marajó-øen i Amazonflodens delta er større end Danmark og et spændende naturområde med en overdådig flora og fauna – først og fremmest fugle. Desværre er der endnu mangel på turistfaciliteter.
Øen gennemskæres på kryds og tværs af talrige floder og vandløb, og jorden bruges til kvægopdræt for blandt andet 70.000 vandbøfler.
Den bedste måde at opleve Marajó på er ved at opholde sig et par dage på en af de fazendaer, der tager imod turister. Her tilbydes bådture, gåture og ekskursioner på heste- eller bøffelryg samt natlige krokodilleture med lommelygter. Ture kan bestilles gennem rejsebureauer i Belém. Den bedste periode er maj-okt.
Marajó-øen var beboet allerede år 1000 f.Kr. De såkaldte Marajó-kulturer – der er fire af dem – er en gåde for arkæologerne. Indianerne, der boede her, levede i byer og var kulturelt langt højere udviklet end de primitive indianerstammer på fastlandet. Marajó-kulturerne er kendt for deres fornemme keramik, graveret med mønstre og malet rød, sort og hvid (kan ses på Goeldi-museet i Belém).
Nogle arkæologer mener, at Marajó-kulturen har forbindelse til præ-inka-kulturer i Peru.
Ruinerne af Marajó-folkets bygninger, de såkaldte tesos, kan ses på øen. Den mest interessante er Teso de Pacoval på den østlige bred af Arari-søen.
Uanset om man kommer med båd (3-4 t. fra Belém) eller med fly, ankommer man til den lille kedelige hovedby Souré.
** Ilha de Marajó (Beira Rio), Travessa. 2 mellem Rua 7 og 8, tlf. 241 32 18
/// Minha Deusa (Estr. Do Araruna), Travessa 14. Regional mad.
