Click here to edit.
Slaverne fik også deres helgener, det lille jesusbarn forblev hvidt.
Lille indholdsfortegnelse:
Recife-Olinda
Fernando Noronha
Natal
Fortaleza
Canoa Quebrada (danskerparadiset)
Jericoacoara
(verdens smukkeste strand)
São Luís
Recife-Olinda
Fernando Noronha
Natal
Fortaleza
Canoa Quebrada (danskerparadiset)
Jericoacoara
(verdens smukkeste strand)
São Luís
Nordøst - det rigtige Brasilien
Nordøstbrasilien - og først og fremmest i Salvador, Bahia, hvor den afrikanske indflydelse er stærkest - opfattes af mange turister som det rigtige Brasilien. Sandt er det, at det er det ældste Brasilien, hvor landets historie begyndte.
Her finder man de stærke afro-brasilianske elementer, raceblandingen og den blandingskultur, med musik, tropevarme, glade smil og kokospalmer, der på eller anden måde står som indbegrebet af det brasilianske.
Nordøst er i al fald det ældste Brasilien. Her slog portugiserne sig ned og tjente formuer på sukkerplantagerne. En rig kolonihistorie og flere tusinde kilometer førsteklasses strande.
Nordøstbrasilien begynder med Bahia og strækker sig nordpå til randen af Amazonas. Området omfatter ni delstater, men Bahia skiller sig ud fra de øvrige i kraft af en udpræget afrikansk indflydelse, som ikke findes i de øvrige delstater, bortset fra Maranhão.
I staterne nord for Bahia var den europæiske påvirkning kraftig, men det ligger langt tilbage i tiden, og siden har Nordøstbrasilien udviklet sin egen selvstændige kultur blandt andet præget af det barske klima på den tørre og brændende varme højslette sertão.
Herfra stammer de karakteristiske læderbeklædte cowboys, vaqueiros, og det var her de berømte cangaceiros (banditter) hærgede helt op til først i 1930’erne, hvor den berømteste af dem, Lampião, og hans kone Maria Bonita blev fanget og henrettet.
Ved kysten er klimaet behageligt. Men tilværelsen er hård for fiskerne, der risikerer livet, når de står ud på havet i de typiske jangadas, små maleriske fiskerbåde af let træ forsynet med sejl.
Nordøstbrasilien har en rig folklore. Mest berømt er Bumba-meu-boi, en folkelig danseforestiling, der stammer fra Maranhão (se afsnittet om Maranhão/São Luis), foruden de store juni-fester – festa junina.
Kystregionen forsynede i nogle hundrede år verden med sukker, og fra denne tid stammer den rige koloniale arkitektur med forter og kirker.
Nordøstbrasilien kan byde på hundreder af kilometer uberørte hvide strande med vajende kokospalmer og desuden nogle af de bedste hummere, rejer og krabber på den vestlige halvkugle.
Fra den tørre sertão kommer en nøjsom føde, der er mere speciel end spiselig: carne do sol og carne seca, sol- og vindtørret kød, der virker meget olieret. Samt mocotó: okseklove serveret med hvidløg, tomat, persille og løg.
Når man kommer uden for de store byer, er det ikke nemt at rejse. Men år for år breder turistfaciliteterne sig langs kysten, i takt med at området opdages af især europæiske turister.
Cashewnøddens hjemland
Cashewnødden (castanha de caju) stammer fra Brasilien, hvorfra den siden er blevet eksporteret til andre tropiske lande. Nødden, som vi kender den, sidder på en gevækst, der ligner en lille peberfrugt, og almindelige mennesker betegner den som »caju-frugten«. Botanisk set er der dog tale om en »pseudo-frugt«, mens nødden er træets egentlige frugt. Frugten, eller pseudo-frugten, findes i hen ved 20 forskellige varianter i forskellige farver – gul, grøn, rød. Den bruges til den gule, friske, syrlige og særdeles velsmagende cajusaft, der blandes op med 4-5 dele vand, og som kan købes på hveranden gadebar og ofte på stranden. Caju bruges også til sodavand og sorbet, alskens søde spiser, kompot, marmelade, til likør, vin, naturmedicin og til eddike.
Her finder man de stærke afro-brasilianske elementer, raceblandingen og den blandingskultur, med musik, tropevarme, glade smil og kokospalmer, der på eller anden måde står som indbegrebet af det brasilianske.
Nordøst er i al fald det ældste Brasilien. Her slog portugiserne sig ned og tjente formuer på sukkerplantagerne. En rig kolonihistorie og flere tusinde kilometer førsteklasses strande.
Nordøstbrasilien begynder med Bahia og strækker sig nordpå til randen af Amazonas. Området omfatter ni delstater, men Bahia skiller sig ud fra de øvrige i kraft af en udpræget afrikansk indflydelse, som ikke findes i de øvrige delstater, bortset fra Maranhão.
I staterne nord for Bahia var den europæiske påvirkning kraftig, men det ligger langt tilbage i tiden, og siden har Nordøstbrasilien udviklet sin egen selvstændige kultur blandt andet præget af det barske klima på den tørre og brændende varme højslette sertão.
Herfra stammer de karakteristiske læderbeklædte cowboys, vaqueiros, og det var her de berømte cangaceiros (banditter) hærgede helt op til først i 1930’erne, hvor den berømteste af dem, Lampião, og hans kone Maria Bonita blev fanget og henrettet.
Ved kysten er klimaet behageligt. Men tilværelsen er hård for fiskerne, der risikerer livet, når de står ud på havet i de typiske jangadas, små maleriske fiskerbåde af let træ forsynet med sejl.
Nordøstbrasilien har en rig folklore. Mest berømt er Bumba-meu-boi, en folkelig danseforestiling, der stammer fra Maranhão (se afsnittet om Maranhão/São Luis), foruden de store juni-fester – festa junina.
Kystregionen forsynede i nogle hundrede år verden med sukker, og fra denne tid stammer den rige koloniale arkitektur med forter og kirker.
Nordøstbrasilien kan byde på hundreder af kilometer uberørte hvide strande med vajende kokospalmer og desuden nogle af de bedste hummere, rejer og krabber på den vestlige halvkugle.
Fra den tørre sertão kommer en nøjsom føde, der er mere speciel end spiselig: carne do sol og carne seca, sol- og vindtørret kød, der virker meget olieret. Samt mocotó: okseklove serveret med hvidløg, tomat, persille og løg.
Når man kommer uden for de store byer, er det ikke nemt at rejse. Men år for år breder turistfaciliteterne sig langs kysten, i takt med at området opdages af især europæiske turister.
Cashewnøddens hjemland
Cashewnødden (castanha de caju) stammer fra Brasilien, hvorfra den siden er blevet eksporteret til andre tropiske lande. Nødden, som vi kender den, sidder på en gevækst, der ligner en lille peberfrugt, og almindelige mennesker betegner den som »caju-frugten«. Botanisk set er der dog tale om en »pseudo-frugt«, mens nødden er træets egentlige frugt. Frugten, eller pseudo-frugten, findes i hen ved 20 forskellige varianter i forskellige farver – gul, grøn, rød. Den bruges til den gule, friske, syrlige og særdeles velsmagende cajusaft, der blandes op med 4-5 dele vand, og som kan købes på hveranden gadebar og ofte på stranden. Caju bruges også til sodavand og sorbet, alskens søde spiser, kompot, marmelade, til likør, vin, naturmedicin og til eddike.
Millionbyen Recife set fra den fredelige barok-by - bispesædet Olinda.
Recife
Recife er hovedstad i staten Pernambuco og er, ligesom Salvador, en af Brasiliens vigtigste byer. Byen har en rig historie tilbage til kolonitiden, og derfor fremhæves den gerne som et af de store turistmål. Men den er – efter denne forfatters mening - en skuffelse.
Når man tænker på, at byen huser en stor del af landets ældste historie, er det bemærkelsesværdigt så lidt der bliver gjort for at servere den ordentligt. I den henseende kunne Recife tage ved lære af Salvador og Maranhão, de to andre store kulturbyer i Nordøst. De har bevidst har satset på turismen.
Det gamle bispesæde Olinda, der hører til Recife, er en undtagelse. Måske fordi den stejle bydel med dens gamle kirker lever sit eget boheme liv med vist charmerende forslidthed.
Med 1,4 mio. indbyggere er Recife landets sjettestørste by og i hastig økonomisk vækst. På den ene side en moderne storby, på den anden side præget af traditionelle nordøstbrasilianske værdier.
Byen er bygget ved to floder, og kvartererne er forbundet med talrige broer. Undertiden omtales den som »Brasiliens Venedig« – en overdrivelse må man sige. Byens navn kommer fra de rev (recife), der beskytter kysten. Når tidevandet er lavt, dukker revene op.
Recife, der blev grundlagt 1537, var under hollandsk herredømme fra 1630 til 1654, og de 24 år var længe nok for nederlænderne til at sætte deres præg på byen. Blandingen af hollandsk og portugisisk ses i de smukke gamle kirker, der stammer fra dengang, sukkeret fra Nordøstbrasilien var Brasiliens vigtigste rigdom.
I centrum står de fine kirker endnu, men der er intet gjort for at gøre området tiltrækkende for turister. Det centrale Recife virker småslummet.
Stranden Boa Viagem er Recifes svar på Copacabana og Ipanema i Rio. Men ved to besøg inden for de seneste tre år virkede den trist og charmeforladt. Langs stranden ligger de bedste hoteller, restauranter og barer.
Olinda, som nu er vokset sammen med Recife, ligger nordligere. Olinda omtales særskilt længere nede.
Værd at opleve
I CENTRUM
Museu Franciscano de Arte Sacra
Rua Imperador, ulige nr., tlf. 3224 0530, åbent ma.-fr. 8-11.30 og 14-17, lø. 8-11.30, sø. lukket. Museum, hvor der udstilles religiøse skulpturer.
Capela Dourado Rua Imperador ulige nr.
Det gyldne kapel. Opført 1695-97. Indvendigt beklædt med forgyldte træudskæringsarbejder. Frise med blå kakler forestiller Martyrerne fra Indien. 2. etage: Loftet fortæller den hellige Frans’ liv. Malerierne, der er anonyme, anses for nogle af de smukkeste i Brasilien.
Igreja Santo Antonio og kloster
På venstre hånd ved udgangen fra museet. De kinesisk-prægede løver blev brugt i forbindelse med processioner. Neoklassicistiske altre fra 1855. Disse tre seværdigheder ligger op og ned ad hinanden.
Patio São Pedro
Denne lille charmerende plads er et turistcenter med boghandler, rejsebureauer, udstillinger, butikker og barer og restauranter med lokale specialiteter. Fr. og lø. er der tradition for at danse folkedansen »ciranda«.
Casa de Cultura
Rua Floriano Peixoto (centrum), tlf. 224 20 84, åbent ma.-lø. 9-19, sø.-hlgd. 10-17.
Indrettet i et gammelt fængsel (1855-67), der nu er forvandlet til et særdeles aktivt kulturcenter. Bygningen i sig selv er spændende. De smukke trapper og gitre er bevaret, ligeledes cellerne, hvor der er indrettet små forretninger, der sælger alskens kunsthåndværk. På første sal restauranten »Alvara« (# xx), hvor man for en fast pris kan vælge mellem en række nordøstlige specialiteter.
Turist Information: Empetur, Praça Arsenal da Marinha, tlf. 3427 8183, åbent 8-22
Turist Information: Praça da Boa Viagem, tlf. 3463 3621, åbent 8-22
Turist Information: Lufthavnen og busterminalen
Bus: Busterminal: Rodoviaria, Terminal Integrado de Passageiros (TIP), Rodovia BR232, 15 km (Curado-Iabotão), tlf. 3619 1530
Lufthavn: Aeroporto de Guararapes,12 km fra centrum, tlf. 3464 4188
Biludlejning: Localiza, tlf. 3341 2082
Overnatning
De bedste hoteller ligger langs stranden Boa Viagem. I kvarteret bag stranden findes hoteller i alle prislejer, der ligger højst 10 min. fra stranden.
**** Recife Palace, Av. Boa Viagem 4070 (Boa Viagem), tlf. 3465 2500. Stort hotel i klassisk stil, med kobberstik på væggene. Både for turister og forretningsfolk
** Dorisol Recife Grand Hotel, Av. Bernardo Vieira de Melo 1624, (Praia de Piedade), tlf. 2123 4567. Det gamle Sheraton. Kvaliteten opretholdt, men ny moderne indretning med lette fletmøbler
* Boa Viagem, Av. Boa Viagem 5000 (Boa Viagem), tlf. 3341 4144. Engang i 1970’erne et af strandens tophoteller. I dag er det gået i forfald. Kæmpestore værelser til en billig penge, men en anelse muggent
Restauranter
Hummer og skaldyr er Recifes specialitet, og de fås i mange prislejer. Men man kan også spise de regionale retter med carne do sol (soltørret kød) som hovedingrediens.
// Casa dos Frios, Av. Engheneiro Domingos Ferreir 1920 (Boa Viagem), tlf. 3327 0612. En smart bistro, der primært serverer fiskeretter og skaldyr – og med et godt vinkort, hvilket ikke er almindeligt på disse kanter
// Entre Amigos – O Bode, Rua da Hora, 695, (Espinheiro), tlf. 322 6705. Gedekød spiller en stor rolle i det indre af Nordøstbrasilien. På denne restaurant er det specifikt gedebuk tilberedt på 15 forskellige måder. Det kan være lige så saftigt og velsmagende som lam.
// Leite, Praça Joaquim Nabuco 147 (St. Antônio), tlf. 324 7977. En af Brasiliens ælste restauranter, indviet i 1882. I centrum, indrettet med mørkt træ, spejle og grønne gardiner. Frekventeres af advokater, politikere og kontorfolk.
// Alvara, Rua Floriano Peixoto u. nummer, tlf. 224 20 84. I det gamle fængsel.
Indkøb
Recife er bedre og billigere end Salvador, når det gælder nordøstbrasiliansk kunsthåndværk. De traditionelle lerfigurer, der fås overalt, er det mest populære køb blandt turister. Desuden fås billige kniplinger og hængekøjer af høj kvalitet.
Stedet at købe er Casa de Cultura de Pernambuco og markedet São José på Praça Dom Vital, samt markedet for kunsthåndværk på Praça Boa Viagem.
Post og telefon
Poste Restante, Central de Correios, Av. Guararapes 250 (Santo Antônio), tlf. 3224 4102
Nyttige adresser
Dansk konsulat:Consulado Real da Dinamarca, Edf. Empresarial Center II, Rua Antonio Lumack do Monte 96, conjunto (= blok) 303, tlf. 3466 6466, åbent 9-18. Konsul: César Frederico Alencar
Olinda
I 1532 valgte portugiserne Olinda til sæde for admiralitetet, der havde den militære kontrol med området. I årene derefter rykkede de store religiøse ordener ind: karmeliter, franciskanere og benediktinere. De byggede kirker og klostre, der blev ødelagt ved den hollandske invasion. Senere blev der igen bygget.
Olinda er et must, når man besøger Recife. Byen, der ligger 30 minutters buskørsel fra Recifes centrum, er en behagelig afveksling fra den tætbefolkede storby. Her er der nærmest landlig stemning. De små, snoede gader kravler op og ned ad bakke i det kuperede terræn bevokset med talrige palmer. Husene i Olinda er gamle, og intet må forandres. Byen lever sit eget smukke, statiske liv forankret i historien.
Øverst oppe ligger pladsen Alto da Sé med udendørs servering, og hvor der altid er en del mennesker. Ofte støder man på de såkaldte »repentistas«, der med stor fornøjelse vil improvisere en sang om de danske turister.
Gaden Rua do Amparo er en slags kultur-korridor med gallerier, butikker med kunsthåndværk og to museer – et for de flere meter høje karnevalsdukker af papmaché, det andet for mesterjakel-dukker.
Overalt i byen støder man på de såkaldte »guia mirins« (små guider), let genkendelige på deres gule T-shirts. De er uddannet af kommunen til at vise rundt i byen og taler – i hvert fald i teorien – også engelsk. De får også penge fra kommunen, men ikke mange, så stik dem en god skilling. Man kontakter dem ved turistkontorerne.
Karneval
Recife og Olinda har deres egne karnevalstraditioner. Især karnevallet i Olinda er højt berømmet for sin intense, men dog alligevel afslappede stemning, hvor karnevalsgrupperne, de såkaldte blocos, i døgndrift vandrer rundt i de smalle gader med deres store dukker, ledsaget af masser af trommer og lokale rytmer, især frevo. Papmaché-masker er den traditionelle udklædning. Under karnevallet er gaderne proppet i Olinda, og der er gang i den bogstavelig talt døgnet rundt. En af de berømte karnevalsgrupper hedder »Klokken Fire«, fordi de går rundt kl. 4 om morgenen og vækker dem, der er gået i seng, for at få dem til at »hoppe karneval«, som man siger. Omkring 500 karnevalsgrupper konkurrerer i løbet af karnevallets seks dage om at få flest mennesker med i deres optog. Olindas karneval er især kendt for de store, op til tre meter høje, papmaché-dukker, som karnevalsgrupperne promenerer rundt med i gaderne.
Olindas karneval anses for et af de vigtigste og mest autentiske i landet, fordi det har bevaret en del af Pernambucos gamle folklore. Og det er et af de sjoveste. Musikken er i øvrigt den muntre, hoppende frevo.
Værd at opleve
Alto da Sé
Pladsen Alto da Sé er Olindas højeste punkt med flot, flot udsigt. Om dagen sælges her kunsthåndværk, og om aftenen er pladsen mødested for unge. Her ligger Olindas katedral, Igreja da Sé (1537), åbent 8-12 og 14-17, der har været igennem alt for mange ombygninger.
Igreja og Convento de São Francisco
Rua de São Francisco, åbent 8-12 og 14-17, lø. 8-12, sø. lukket.
Franciskanerordenens første kirke og kloster (1584) i Brasilien er også den smukkeste i Olinda – især de blå, gule og hvide portugisiske kakler og de mange detaljer i barok-udsmykningen
Mosteriro/Basilica de São Bento
Rua São Bento, åbent 8-11, 14-17.
Olindas rigeste og mest gennemførte barokkirke/-kloster (1582). Det 14 m høje, 8 m brede og 4,5 m dybe hovedalter er fra 1786 og vejer omkring 12 tons. Det er skåret ud i cedertræ og dækket af bladguld. Alteret var tæt på at blive ædt op af træorm, men blev restaureret for et stort beløb for at blive udstillet på Guggenheim-museet i New York. Hver søndag klokken 10 er der messe med gregoriansk sang. Klosteret blev ødelagt af hollænderne i 1631, genopført 1680-1761.
Mercado Ribeira
Rua Bernardo Vieira de Melo, åbent 9-18.
Gammelt marked, hvor slavehandelen fandt sted. I dag sælges der kunsthåndværk fra mange små butikker. I en af dem ligger Olindas turistkontor c.
Casa dos Bonecos Gigantes
Rua do Amparo 45, åbent 8-13 og 14-18, sø. 8-12.
Udstilling af de store dukker, som under karnevallet bliver båret rundt i Olindas gader.
Værd at vide Telefonområdenr. 081
Turist Information: Praça do Carmo og Mercado da Ribeira. Små infokiosker med unge guider
Postkontor: Correios, Praça do Carmo
*** Pousada do Amparo, Rua do Amparo 199, tlf. 3439 1749. Stort herskabshus indrettet til pousada med 14 værelser i en af Olindas vigtigste gader. Fællesrummet er smukt og udsmykket af lokale kunstnere. I baghaven er der storslået udsigt over Recife
*** Sete Colinas,Ladeira de São Fransisco 307, tlf. 3439 6055. Midt i det historiske centrum i stor, parklignende have på 15.000 m2. 39 moderne værelser med alle faciliteter og veranda
// Oficina do Sabor, Rua do Amparo 335, tlf. 3429 3331. Byen bedste. Chefkokken César Santos genopfinder det lokale pernambucanske køkken. For eksempel ved at mikse skaldyr med lokale frugter som jerimum og macaxeira.
/ Kwetú, Av. Manoel Borba 338, Praça do Jacaré, tlf. 3439 8867. En belgisk køkkenchef blander fransk køkken med indisk og marokkansk. Spændende.
Recife er hovedstad i staten Pernambuco og er, ligesom Salvador, en af Brasiliens vigtigste byer. Byen har en rig historie tilbage til kolonitiden, og derfor fremhæves den gerne som et af de store turistmål. Men den er – efter denne forfatters mening - en skuffelse.
Når man tænker på, at byen huser en stor del af landets ældste historie, er det bemærkelsesværdigt så lidt der bliver gjort for at servere den ordentligt. I den henseende kunne Recife tage ved lære af Salvador og Maranhão, de to andre store kulturbyer i Nordøst. De har bevidst har satset på turismen.
Det gamle bispesæde Olinda, der hører til Recife, er en undtagelse. Måske fordi den stejle bydel med dens gamle kirker lever sit eget boheme liv med vist charmerende forslidthed.
Med 1,4 mio. indbyggere er Recife landets sjettestørste by og i hastig økonomisk vækst. På den ene side en moderne storby, på den anden side præget af traditionelle nordøstbrasilianske værdier.
Byen er bygget ved to floder, og kvartererne er forbundet med talrige broer. Undertiden omtales den som »Brasiliens Venedig« – en overdrivelse må man sige. Byens navn kommer fra de rev (recife), der beskytter kysten. Når tidevandet er lavt, dukker revene op.
Recife, der blev grundlagt 1537, var under hollandsk herredømme fra 1630 til 1654, og de 24 år var længe nok for nederlænderne til at sætte deres præg på byen. Blandingen af hollandsk og portugisisk ses i de smukke gamle kirker, der stammer fra dengang, sukkeret fra Nordøstbrasilien var Brasiliens vigtigste rigdom.
I centrum står de fine kirker endnu, men der er intet gjort for at gøre området tiltrækkende for turister. Det centrale Recife virker småslummet.
Stranden Boa Viagem er Recifes svar på Copacabana og Ipanema i Rio. Men ved to besøg inden for de seneste tre år virkede den trist og charmeforladt. Langs stranden ligger de bedste hoteller, restauranter og barer.
Olinda, som nu er vokset sammen med Recife, ligger nordligere. Olinda omtales særskilt længere nede.
Værd at opleve
I CENTRUM
Museu Franciscano de Arte Sacra
Rua Imperador, ulige nr., tlf. 3224 0530, åbent ma.-fr. 8-11.30 og 14-17, lø. 8-11.30, sø. lukket. Museum, hvor der udstilles religiøse skulpturer.
Capela Dourado Rua Imperador ulige nr.
Det gyldne kapel. Opført 1695-97. Indvendigt beklædt med forgyldte træudskæringsarbejder. Frise med blå kakler forestiller Martyrerne fra Indien. 2. etage: Loftet fortæller den hellige Frans’ liv. Malerierne, der er anonyme, anses for nogle af de smukkeste i Brasilien.
Igreja Santo Antonio og kloster
På venstre hånd ved udgangen fra museet. De kinesisk-prægede løver blev brugt i forbindelse med processioner. Neoklassicistiske altre fra 1855. Disse tre seværdigheder ligger op og ned ad hinanden.
Patio São Pedro
Denne lille charmerende plads er et turistcenter med boghandler, rejsebureauer, udstillinger, butikker og barer og restauranter med lokale specialiteter. Fr. og lø. er der tradition for at danse folkedansen »ciranda«.
Casa de Cultura
Rua Floriano Peixoto (centrum), tlf. 224 20 84, åbent ma.-lø. 9-19, sø.-hlgd. 10-17.
Indrettet i et gammelt fængsel (1855-67), der nu er forvandlet til et særdeles aktivt kulturcenter. Bygningen i sig selv er spændende. De smukke trapper og gitre er bevaret, ligeledes cellerne, hvor der er indrettet små forretninger, der sælger alskens kunsthåndværk. På første sal restauranten »Alvara« (# xx), hvor man for en fast pris kan vælge mellem en række nordøstlige specialiteter.
Turist Information: Empetur, Praça Arsenal da Marinha, tlf. 3427 8183, åbent 8-22
Turist Information: Praça da Boa Viagem, tlf. 3463 3621, åbent 8-22
Turist Information: Lufthavnen og busterminalen
Bus: Busterminal: Rodoviaria, Terminal Integrado de Passageiros (TIP), Rodovia BR232, 15 km (Curado-Iabotão), tlf. 3619 1530
Lufthavn: Aeroporto de Guararapes,12 km fra centrum, tlf. 3464 4188
Biludlejning: Localiza, tlf. 3341 2082
Overnatning
De bedste hoteller ligger langs stranden Boa Viagem. I kvarteret bag stranden findes hoteller i alle prislejer, der ligger højst 10 min. fra stranden.
**** Recife Palace, Av. Boa Viagem 4070 (Boa Viagem), tlf. 3465 2500. Stort hotel i klassisk stil, med kobberstik på væggene. Både for turister og forretningsfolk
** Dorisol Recife Grand Hotel, Av. Bernardo Vieira de Melo 1624, (Praia de Piedade), tlf. 2123 4567. Det gamle Sheraton. Kvaliteten opretholdt, men ny moderne indretning med lette fletmøbler
* Boa Viagem, Av. Boa Viagem 5000 (Boa Viagem), tlf. 3341 4144. Engang i 1970’erne et af strandens tophoteller. I dag er det gået i forfald. Kæmpestore værelser til en billig penge, men en anelse muggent
Restauranter
Hummer og skaldyr er Recifes specialitet, og de fås i mange prislejer. Men man kan også spise de regionale retter med carne do sol (soltørret kød) som hovedingrediens.
// Casa dos Frios, Av. Engheneiro Domingos Ferreir 1920 (Boa Viagem), tlf. 3327 0612. En smart bistro, der primært serverer fiskeretter og skaldyr – og med et godt vinkort, hvilket ikke er almindeligt på disse kanter
// Entre Amigos – O Bode, Rua da Hora, 695, (Espinheiro), tlf. 322 6705. Gedekød spiller en stor rolle i det indre af Nordøstbrasilien. På denne restaurant er det specifikt gedebuk tilberedt på 15 forskellige måder. Det kan være lige så saftigt og velsmagende som lam.
// Leite, Praça Joaquim Nabuco 147 (St. Antônio), tlf. 324 7977. En af Brasiliens ælste restauranter, indviet i 1882. I centrum, indrettet med mørkt træ, spejle og grønne gardiner. Frekventeres af advokater, politikere og kontorfolk.
// Alvara, Rua Floriano Peixoto u. nummer, tlf. 224 20 84. I det gamle fængsel.
Indkøb
Recife er bedre og billigere end Salvador, når det gælder nordøstbrasiliansk kunsthåndværk. De traditionelle lerfigurer, der fås overalt, er det mest populære køb blandt turister. Desuden fås billige kniplinger og hængekøjer af høj kvalitet.
Stedet at købe er Casa de Cultura de Pernambuco og markedet São José på Praça Dom Vital, samt markedet for kunsthåndværk på Praça Boa Viagem.
Post og telefon
Poste Restante, Central de Correios, Av. Guararapes 250 (Santo Antônio), tlf. 3224 4102
Nyttige adresser
Dansk konsulat:Consulado Real da Dinamarca, Edf. Empresarial Center II, Rua Antonio Lumack do Monte 96, conjunto (= blok) 303, tlf. 3466 6466, åbent 9-18. Konsul: César Frederico Alencar
Olinda
I 1532 valgte portugiserne Olinda til sæde for admiralitetet, der havde den militære kontrol med området. I årene derefter rykkede de store religiøse ordener ind: karmeliter, franciskanere og benediktinere. De byggede kirker og klostre, der blev ødelagt ved den hollandske invasion. Senere blev der igen bygget.
Olinda er et must, når man besøger Recife. Byen, der ligger 30 minutters buskørsel fra Recifes centrum, er en behagelig afveksling fra den tætbefolkede storby. Her er der nærmest landlig stemning. De små, snoede gader kravler op og ned ad bakke i det kuperede terræn bevokset med talrige palmer. Husene i Olinda er gamle, og intet må forandres. Byen lever sit eget smukke, statiske liv forankret i historien.
Øverst oppe ligger pladsen Alto da Sé med udendørs servering, og hvor der altid er en del mennesker. Ofte støder man på de såkaldte »repentistas«, der med stor fornøjelse vil improvisere en sang om de danske turister.
Gaden Rua do Amparo er en slags kultur-korridor med gallerier, butikker med kunsthåndværk og to museer – et for de flere meter høje karnevalsdukker af papmaché, det andet for mesterjakel-dukker.
Overalt i byen støder man på de såkaldte »guia mirins« (små guider), let genkendelige på deres gule T-shirts. De er uddannet af kommunen til at vise rundt i byen og taler – i hvert fald i teorien – også engelsk. De får også penge fra kommunen, men ikke mange, så stik dem en god skilling. Man kontakter dem ved turistkontorerne.
Karneval
Recife og Olinda har deres egne karnevalstraditioner. Især karnevallet i Olinda er højt berømmet for sin intense, men dog alligevel afslappede stemning, hvor karnevalsgrupperne, de såkaldte blocos, i døgndrift vandrer rundt i de smalle gader med deres store dukker, ledsaget af masser af trommer og lokale rytmer, især frevo. Papmaché-masker er den traditionelle udklædning. Under karnevallet er gaderne proppet i Olinda, og der er gang i den bogstavelig talt døgnet rundt. En af de berømte karnevalsgrupper hedder »Klokken Fire«, fordi de går rundt kl. 4 om morgenen og vækker dem, der er gået i seng, for at få dem til at »hoppe karneval«, som man siger. Omkring 500 karnevalsgrupper konkurrerer i løbet af karnevallets seks dage om at få flest mennesker med i deres optog. Olindas karneval er især kendt for de store, op til tre meter høje, papmaché-dukker, som karnevalsgrupperne promenerer rundt med i gaderne.
Olindas karneval anses for et af de vigtigste og mest autentiske i landet, fordi det har bevaret en del af Pernambucos gamle folklore. Og det er et af de sjoveste. Musikken er i øvrigt den muntre, hoppende frevo.
Værd at opleve
Alto da Sé
Pladsen Alto da Sé er Olindas højeste punkt med flot, flot udsigt. Om dagen sælges her kunsthåndværk, og om aftenen er pladsen mødested for unge. Her ligger Olindas katedral, Igreja da Sé (1537), åbent 8-12 og 14-17, der har været igennem alt for mange ombygninger.
Igreja og Convento de São Francisco
Rua de São Francisco, åbent 8-12 og 14-17, lø. 8-12, sø. lukket.
Franciskanerordenens første kirke og kloster (1584) i Brasilien er også den smukkeste i Olinda – især de blå, gule og hvide portugisiske kakler og de mange detaljer i barok-udsmykningen
Mosteriro/Basilica de São Bento
Rua São Bento, åbent 8-11, 14-17.
Olindas rigeste og mest gennemførte barokkirke/-kloster (1582). Det 14 m høje, 8 m brede og 4,5 m dybe hovedalter er fra 1786 og vejer omkring 12 tons. Det er skåret ud i cedertræ og dækket af bladguld. Alteret var tæt på at blive ædt op af træorm, men blev restaureret for et stort beløb for at blive udstillet på Guggenheim-museet i New York. Hver søndag klokken 10 er der messe med gregoriansk sang. Klosteret blev ødelagt af hollænderne i 1631, genopført 1680-1761.
Mercado Ribeira
Rua Bernardo Vieira de Melo, åbent 9-18.
Gammelt marked, hvor slavehandelen fandt sted. I dag sælges der kunsthåndværk fra mange små butikker. I en af dem ligger Olindas turistkontor c.
Casa dos Bonecos Gigantes
Rua do Amparo 45, åbent 8-13 og 14-18, sø. 8-12.
Udstilling af de store dukker, som under karnevallet bliver båret rundt i Olindas gader.
Værd at vide Telefonområdenr. 081
Turist Information: Praça do Carmo og Mercado da Ribeira. Små infokiosker med unge guider
Postkontor: Correios, Praça do Carmo
*** Pousada do Amparo, Rua do Amparo 199, tlf. 3439 1749. Stort herskabshus indrettet til pousada med 14 værelser i en af Olindas vigtigste gader. Fællesrummet er smukt og udsmykket af lokale kunstnere. I baghaven er der storslået udsigt over Recife
*** Sete Colinas,Ladeira de São Fransisco 307, tlf. 3439 6055. Midt i det historiske centrum i stor, parklignende have på 15.000 m2. 39 moderne værelser med alle faciliteter og veranda
// Oficina do Sabor, Rua do Amparo 335, tlf. 3429 3331. Byen bedste. Chefkokken César Santos genopfinder det lokale pernambucanske køkken. For eksempel ved at mikse skaldyr med lokale frugter som jerimum og macaxeira.
/ Kwetú, Av. Manoel Borba 338, Praça do Jacaré, tlf. 3439 8867. En belgisk køkkenchef blander fransk køkken med indisk og marokkansk. Spændende.
Fernando de Noronha
Hovedøen er ikke meget mere end en knold midt i Atlanterhavet. 17 km2, en enkelt vej på 6,5 km. Rundt om ligger andre små bitte øer. Men trods sin lidenhed er Fernando Noronha (2000 indb.) de seneste 15 år blevet en af de største naturattraktioner i Brasilien.
Her springer delfinerne i hundrevis – især tidligt om morgenen, og her kan man se dusinvis af store havskildpadder på et enkelt dyk med snorkel. Fernando de Noronha er et af de bedste dykkerområder i Brasilien med en sigtbarhed på op til 50 meter.
Først i 1988 blev der åbnet for turismen. Indtil da var øen militært område, blandt andet med et fængsel for politiske fanger. I dag er der strenge restriktioner for, hvem der må bosætte sig. Man skal gifte sig med en af de lokale, og først efter 10 år får man selv opholdstilladelse. Også turismen er der strenge begrænsninger på: Tre mindre fly om dagen – et fra Recife og to fra Natal. Det er alt. Antallet af turister ligger på omkring 1000 ad gangen. Alle turister betaler økologisk skat på nogle hundrede kroner – afhængigt af hvor længe man bliver. Pengene går til naturbeskyttelse.
Den afsondrede beliggenhed har en bagside: mangel på konkurrence. Priserne er uforskammet høje, og kvaliteten endnu mere uforskammet mådelig Man betaler dyrt for halvdårlige pousadaer. Det samme gælder maden. Der er mange tilbud om buffet med moderate priser og elendig kvalitet. Men i stedet for at lade sig irritere af det, bør man nyde naturen. Herunder de 14 strande.
Transport rundt på øen foregår enten med bus, der kører hver halve time, eller med lejet beach buggy. Men man kan også køre i taxa. Med mindre man skal køre meget rundt er det billigere end selv at leje.
Der er mange gode turmuligheder, herunder en sejltur rundt om øren, vandreture og rundtur. Der er opslag på alle pousadaer. De er allesammen fine – og dyre. Men bestil i god tid, for de bliver hurtigt fyldt op.
Delfiner ser man ved Baia dos Golfinhos. Tidligt om morgenen leger de i flokke i hundredvis. Store havskildpadder kan man blandt andet se i Bahia do Sueste. Man kan leje maske, snorkel og svømmefødder. Betal også en guide. De ved, hvor man finder dyrene. Guiderne er generelt dygtige, kun få taler engelsk - men man kan jo heller ikke snakke under vandet.
Værd at vide
Strande
Praia do Sancho kan anbefales. Man kommer til den ved at kravle gennem en sprække på en høj klint og ned ad en række trin. Meget smuk. Ingen servering, så tag noget drikkeligt med. Hvis man har snorkeludstyr med, kan man se masser af farverige fisk rundt om klipperne til venstre.
Overnatning
**** Pousada Zé Maria, Rua Nice Cordeiro 1, Floresta Velha tlf. 3619 1258 Bungalows i kuperet, haveagtigt terræn, med store jacuzzier, satellit-cd og cd-afspiller på værelset. En af øens få luksuspousadaer med høj standard – men også møgdyrt
Spisesteder
/// Ecologiku’s, Estrada Velha do Sueste, tlf. 3619 1807. En af øens to ordentlige restauranter. Serverer mad fra havet, bl.a. hummer og moquecas (sammenkogt fiskeret).
/// Ze Maria, Rua Nice Cordeiro 1, Floresta Velha, tlf. 3619 1258. Stor opfindsomhed bliver taget i brug for at omsætte de mange friske fisk til spændende måltider med både fransk, italiensk og indisk inspiration. Også sushi
// Museu do Tubarão, Av. Joaquim Ferreira Gomes 40, Vila do Porto, tlf. 3619 1365. Hajkød på mange måder udgør en stor del af menukortet på cafeteriatet tilknyttet det såkaldte hajmuseum
Dykning
Der findes 19 gode dykkersteder på øen. Flere dykkerfirmaer tilbyder også dykkerkurser med flasker for nybegyndere: Aguas Claras, tlf. 37619 1225, Atlantis, tlf. 3619 1371, Noronha Divers, tlf. 3619 1112. Engelsktalende guide
Arrangerer køreture rundt på øen: Daniel, tlf. 3619 1141, mobil tlf. 9629 0249.
Hovedøen er ikke meget mere end en knold midt i Atlanterhavet. 17 km2, en enkelt vej på 6,5 km. Rundt om ligger andre små bitte øer. Men trods sin lidenhed er Fernando Noronha (2000 indb.) de seneste 15 år blevet en af de største naturattraktioner i Brasilien.
Her springer delfinerne i hundrevis – især tidligt om morgenen, og her kan man se dusinvis af store havskildpadder på et enkelt dyk med snorkel. Fernando de Noronha er et af de bedste dykkerområder i Brasilien med en sigtbarhed på op til 50 meter.
Først i 1988 blev der åbnet for turismen. Indtil da var øen militært område, blandt andet med et fængsel for politiske fanger. I dag er der strenge restriktioner for, hvem der må bosætte sig. Man skal gifte sig med en af de lokale, og først efter 10 år får man selv opholdstilladelse. Også turismen er der strenge begrænsninger på: Tre mindre fly om dagen – et fra Recife og to fra Natal. Det er alt. Antallet af turister ligger på omkring 1000 ad gangen. Alle turister betaler økologisk skat på nogle hundrede kroner – afhængigt af hvor længe man bliver. Pengene går til naturbeskyttelse.
Den afsondrede beliggenhed har en bagside: mangel på konkurrence. Priserne er uforskammet høje, og kvaliteten endnu mere uforskammet mådelig Man betaler dyrt for halvdårlige pousadaer. Det samme gælder maden. Der er mange tilbud om buffet med moderate priser og elendig kvalitet. Men i stedet for at lade sig irritere af det, bør man nyde naturen. Herunder de 14 strande.
Transport rundt på øen foregår enten med bus, der kører hver halve time, eller med lejet beach buggy. Men man kan også køre i taxa. Med mindre man skal køre meget rundt er det billigere end selv at leje.
Der er mange gode turmuligheder, herunder en sejltur rundt om øren, vandreture og rundtur. Der er opslag på alle pousadaer. De er allesammen fine – og dyre. Men bestil i god tid, for de bliver hurtigt fyldt op.
Delfiner ser man ved Baia dos Golfinhos. Tidligt om morgenen leger de i flokke i hundredvis. Store havskildpadder kan man blandt andet se i Bahia do Sueste. Man kan leje maske, snorkel og svømmefødder. Betal også en guide. De ved, hvor man finder dyrene. Guiderne er generelt dygtige, kun få taler engelsk - men man kan jo heller ikke snakke under vandet.
Værd at vide
Strande
Praia do Sancho kan anbefales. Man kommer til den ved at kravle gennem en sprække på en høj klint og ned ad en række trin. Meget smuk. Ingen servering, så tag noget drikkeligt med. Hvis man har snorkeludstyr med, kan man se masser af farverige fisk rundt om klipperne til venstre.
Overnatning
**** Pousada Zé Maria, Rua Nice Cordeiro 1, Floresta Velha tlf. 3619 1258 Bungalows i kuperet, haveagtigt terræn, med store jacuzzier, satellit-cd og cd-afspiller på værelset. En af øens få luksuspousadaer med høj standard – men også møgdyrt
Spisesteder
/// Ecologiku’s, Estrada Velha do Sueste, tlf. 3619 1807. En af øens to ordentlige restauranter. Serverer mad fra havet, bl.a. hummer og moquecas (sammenkogt fiskeret).
/// Ze Maria, Rua Nice Cordeiro 1, Floresta Velha, tlf. 3619 1258. Stor opfindsomhed bliver taget i brug for at omsætte de mange friske fisk til spændende måltider med både fransk, italiensk og indisk inspiration. Også sushi
// Museu do Tubarão, Av. Joaquim Ferreira Gomes 40, Vila do Porto, tlf. 3619 1365. Hajkød på mange måder udgør en stor del af menukortet på cafeteriatet tilknyttet det såkaldte hajmuseum
Dykning
Der findes 19 gode dykkersteder på øen. Flere dykkerfirmaer tilbyder også dykkerkurser med flasker for nybegyndere: Aguas Claras, tlf. 37619 1225, Atlantis, tlf. 3619 1371, Noronha Divers, tlf. 3619 1112. Engelsktalende guide
Arrangerer køreture rundt på øen: Daniel, tlf. 3619 1141, mobil tlf. 9629 0249.
Bondeballer til sankthans
»Festa Junina« er en slags traditionsrige bondeballer, der fejres i juni og juli måned med en lang række traditioner – bl.a. udklædning som bonde, med stråhat, malet overskæg og røde kinder. I det indre af Nordøstbrasilien er festa Junina en større begivenhed end karnevallet og kan strække sig over mange weekender. Der bliver danset forró og spillet »musica caipira«, brasiliansk country og western, til den lyse morgen.
Natal
Natal (710.000 indb.), der er hovedstad i delstaten Rio Grande do Norte, er ved at blive en international turistmagnet. Chartergæster fra en række lande i Europa strømmer til. Men foreløbig er der plads nok. Syd og nord for byen ligger stribevis af nærmest uendelige strande. Mod nord er der tale om en 500 km lang, næsten ubrudt strand. Har man mod, tid og penge til det, kan man køre hele vejen til Fortaleza i en af de små beach buggies.
Natals tilnavn er Solens By, »A Cidade do Sol«. Løgn er det ikke. Solen skinner næsten 300 dage om året. Samtidig betyder beliggenheden på Sydamerikas østlige hjørne op mod ækvator, at temperaturen er konstant og behagelig hele året, og at det ikke bliver så overdrevent varmt, som man kan opleve om sommeren i fx Rio de Janeiro. I Brasilien er byen ikke mindst kendt for nationens højeste og flotteste sandklitter i Genipabu.
Byen er gammel, men desværre uden kolonial charme. Man skal kigge godt efter for at finde bygninger, der er mere end 100 år gamle.
De oprindelige beboere var de såkaldte Potiguar-indianere, der i dag holder til i nabostaten Paraíba. Delstaten og dets indbyggere har taget navn efter disse indianere, så adjektivet »potiguar« betyder »som kommer fra Rio Grande do Norte«. På det gamle indianersprog tupi betyder potiguar »en der spiser rejer«. Og skaldyrene er stadig en populær spise på disse kanter.
Under 2. Verdenskrig fik byen tilnavnet »Sejrens Springbræt« (Trampolín da Vitória), på grund af den store amerikanske flåde- og flybase, hvor blandt andet de såkaldte »flyvende fæstninger«, store B52-bombemaskiner, mellemlandede på vej mod Europa.
Fra denne tid stammer også historien om den populære nordøstbrasilianske dans Forró. Navnet skulle være en brasiliansk omskrivning af det engelske »For all« (for alle). Sådan stod der efter sigende på plakaterne, der inviterede de lokale borgere til militære baller.
Den fattige stats økonomi var op gennem historien baseret på kvægdrift og udvinding af salt. Tilsammen gjorde det staten til en storleverandør af saltet og soltørret oksekød (carne seca, carne do sol),en specialitet som for danske ganer er mindre tiltrækkende end alt det gode fra havet. Men prøv det. Hver restaurant krydrer kødet på sin egen måde.
I dag er turismen i centrum. Og er der ikke meget at se på i selve byen Natal, så byder omegnen til gengæld på storslåede naturoplevelser. Blandt brasilianere er regionen især berømt for sine umådelige klitlandskaber: dunas. De findes også i Nordøstbrasiliens øvrige delstater, men intetsteds så enorme som i Rio Grande do Norte.
Langs kysten opdrættes også rejer på store farme. De ellers så små og søde dyr ses i kæmpestore eksemplarer, der fra fimrearm til halespids kan blive så lange som en underarm. De er uhyggelige at se på, men smager godt efter en tur i gryden.
Værd at opleve
Forte dos Reis Magos
Praia do Forte, tlf. 502 1099, åbent 8-16.30.
Den eneste historiske bygning af betydning i byen er Forte dos Reis Magos (Helligtrekongers Fort), den femkantede, stjerneformede fæstning bygget ved udløbet af Rio Potengi. Opførelsen blev påbegyndt i 1598 af portugiserne, der i 30-40 år havde kæmpet om herredømmet mod franskmændene og deres allierede, de såkaldte Potiguar-indianere. Dos Reis Magos-fortet blev begyndelsen til byen, der i tidens løb har heddet Santiago, Nova Amsterdam (under hollænderne 1630-1654) og endte med navnet »Natal«, som på portugisisk betyder jul.
Parque das Dunas
Indgang for enden af Av. Alexandrinio de Alencar (5 km-mærket), tlf. 221 23 35, åbent ti.-sø. 8-18.
Denne park er en af statens sidste rester af den oprindelige regnskov »Mata Atlantica«, der løb mange tusinde kilometer syd og nordpå. Man kan gå ad to stier med guide (varighed omkring 2 timer, mindst fem personer ad gangen) til kystvejen Via Costeira.
Værd at vide
Telefonområdenr. 084
Turist Information: Centro de Turismo, i gammelt fængsel omskabt til kultur- og turistcentrum. Rua Aderbal de Figueiredo 980, tlf. 211 61 49, åbent dgl. 9-19. Turist-forró åbent hver to. kl. 22.
Turist Information:Turistoplysninger: tele-turismo, tlf. 0800 84 1516
Delstatens Turistkontor: Secretaria de Estado de Turismo, Av. Afonso Pena 1155, tlf. 232 2516
Correio Central,Rua Princesa Isabel 711, centrum
Bus: Busterminal: Rodoviaria, Rua Capitão Mor Gouveia, tlf. 205 4377
Lufthavn: Aeroporto Augusto Severo, 22 km, tlf. 643 1811
Overnatning
De fleste hoteller og pousadas ligger syd for byen – først og fremmest ved »Ponta Negra«, en 12 km lang strand, der byder på et varieret strand- og surfliv, foruden et sympatisk og ikke alt for hektisk natteliv i den afslappede nordøstbrasilianske stil.
**** Pestana Natal Beach Ressort, Av. Senador Dinarte de Matriz 5525, tlf. 222 8900. Byens mest luksuriøse hotel. Glas-elevatorer, rummelige værelser, svømmebassin med udgang til havet
**** Esmeralda, Rua Fransisco Gurgel 1160, tlf. 4005 000. Splinternyt hotel. Receptionen går lige ud i en stor veranda med udsigt over Ponta Negra
** Escola de Turismo e Hotelaria Barreira Roxa, Via Costeira u. nummer, Parque das Dunas, tlf. 211 4447. Bliv prøvekanin for studerende. Hotellet drives som en fagskole, og de gør sig stor umage
Restauranter
/ Camarões, Av. Engheneiro Roberto Freire 2610 (Ponta Negra), tlf. 219 2424. Store portioner, lave priser. Restaurantens navn betyder rejer – så kan man selv regne menuen ud
/ Peixada da Comadra, Av. Praia da Ponta Negra 9048, Ponta Negra, tlf. 219 3016. Fiskeretter som vor mor ville have lavet dem, hvis hun havde været »potiguara«. Store portioner
// Pacoca de Pilão, Av. Dep. Márcio Marinho (Pirangi do Norte), tlf. 238 2088. Det fineste regionale køkken med soltørret kød
Beach Buggy
Beach Buggies (portuisisk: bugue) er en livsstil i og omkring Natal, og man kan ikke gå mange skridt uden at blive kontaktet af en »bugeiro« – en b.b.-chauffør, der tilbyder sine tjenester.
Prisen for en heldagsudflugt ligger som regel på omkring 100 dollars for fire personer, hvor der er tid til at se både de nordlige og de sydlige strande.
Vildere oplevelser finder man på særlige strande med meget store klitter – især omkring Genipabu nord for Natal. Her må man dog være forberedt på at betale over 300 kr. for en times oplevelser.
Småudflugter
Nordpå til klitterne
Den lille fiskerby Redinha, der ligger på den anden side af Potengi-floden, har endnu bevaret sit præg af oprindelig fiskerby. Her begynder den ca. 500 km lange, næsten ubrudte strand nordpå mod Fortaleza med de fantastiske klitter.
Omkring 15 km længere nordpå ligger den endnu mindre by Genipabu, der har de måske mest uforglemmelige klitlandskaber med den træomkransede sø Lagoa Genipabu og kolossale sandbjerge, der troner over byen.
De to byer kan typisk besøges på en hel- eller halvdagsudflugt med buggy – eller man kan tage en bus fra busstationen i Natal, flere daglige afgange. Man kan også overnatte. Genipabu har flere pousadaer.
Sydpå
Pirangi do Norte, 25 km syd for Natal, byder på et forvokset botanisk misfoster: verdens største cashewnøddetræ (»cajueiro«), hvis grene og krone med udspring fra en enkelt stamme breder sig over et areal på 8400 m2.
Fortaleza
Fortaleza (2,2 mio. indb.) er Brasiliens femtestørste by og hovedstad i delstaten Ceará – en af de fattigste i Brasilien, forarmet af mange tørkeperioder. Byen, der er grundlagt i 1649, er en aktiv havne- og fiskerby. Den er centrum for kniplinger og er ved at udvikle en stor moderne mode- og tekstilindustri.
Ceará og Fortaleza har de seneste år fået et godt ry i international presse og i FN-systemet takket være de lokale guvernører fra partiet PSDB, der med effektiv og ukorrumperet administration har vist, at der kan skabes resultater med små midler.
Lokalregeringen satser kraftigt på turistindustrien og har for nylig indviet en ny stor lufthavn. Blandt andet tyske charterselskaber tilbyder billige rejser til Fortaleza, der de seneste år har fået et noget blakket ry for sin livlige sexturisme. Tykke hvide mænd, med tynde brune piger.
Byen har et heftigt natteliv ved Praia de Iracema og Ponte dos Ingleses. Blandt andet er mandag aften på dansestedet »A Pirata« (Sørøveren) på Praia de Iracema et hit.
Fortaleza er på vej til at blive et af Brasiliens store internationale turistmål. Men der er grund til at advare en smule mod byen, der ikke er ret charmerende i sig selv. Strandene er af tvivlsom kvalitet målt med brasilianske alen, og mange turister får nok efter en enkelt dag i byen.
Til gengæld er den ideel som springbræt for ture op og ned langs statens 600 km lange kyst, hvor man kan få store naturoplevelser og finde vidunderlige strande. For eksempel i Canoa Quebrada eller Jericoacoara. Og så kan man i øvrigt køre hundredvis af km på selve stranden.
Indkøb:
Centro Turismo, Rua Senador Pompeu 350.
Ligesom i mange andre nordøstbrasilianske byer er det gamle fængsel blevet omdannet til center for og handel med kunsthåndværk. Da fængslet blev bygget i 1850’erne, var det stort nok til at rumme de fleste af byens dengang 1600 indbyggere! I dag huser det 132 små forretninger og flere restauranter.
Strandene
Jangadas lægger til ved strandene i centrum.
Sydpå: Iracema (2 km), Diarios (3 km), Meireles (3,5 km), Volta da Jurema (4 km), Praia do Futuro (8 km)
Nordpå: Barra do Ceará (5 km)
Værd at vide
Telefonområdenr. 085
Turist Information: Centro Turismo, Rua Senador Pompeu 350 (det gamle fængsel), tlf. 212 3566. Kunsthåndværk, information etc.
Turist Information tlf. 0800-99-1516 (spec. turistnr.)
Bus: Busterminal: Rodoviaria, Av. Borges de Melo, tlf. 186
Lufthavn: Aeroporto Pinto Martins, 9 km, tlf. 477 1200
Hoteller
**** Caesar Park Fortaleza, Av. Beira Mar 3980, (Praia Mucuripe), tlf. 466 5000. Kvalitets kongres-turisthotel, ligger i livligt område og er berømt for at servere en god feijoada om lørdagen
*** Marina Park, Av. Beira Mar 2600 (Meireles), tlf. 455 95 95. Bygget i stil med en atlanterhavsdamper. Har egen marina og stort rekreativt område
** Ponta Mar, Av. Beira Mar 2200 (Praia de Meireles), tlf. 248 9000. Stort strandhotel i højhusstil
Restauranter
/// Nostradamus, Rua Joaquim Nabuco 166 (Meireles), tlf. 242 8500. Fin og sofistikeret restaurant med kun otte borde. Speciale er grillet hummer og tournedos
// Cemoara, Av. Abolição 3340 A, tlf. 263 5001. Restaurant med stort stampublikum der godt kan lide en god vin til de fine fiskeretter
Nyttige adresser
Norsk Konsulat: Rua Leonardo Mata 501, 60170-040 Fortaleza/CE, tlf. 242 0888. Konsul: Marcos Aurelio Soares Castro.
Canoa Quebrada – et dansk paradis
160 km sydøst for Fortaleza finder man den lille fiskerby Canoa Quebrada, der gemmer sig i et landskab af enorme klitter af det fineste, hvide sand. Byen blev opdaget af hippierne for 15-20 år siden. Derefter er der kommet både elektrisk lys og en asfaltvej til byen, der fra midten af 90’erne begyndte at tiltrække flere traditionelle turister. Men »den brækkede kano«, som byens navn betyder, har ikke mistet charmen – fx besluttede indbyggerne for nogle år siden, at hovedgaden, der fører lige ned til havet, ikke skal asfalteres eller brolægges, men fortsat skal bestå af sand.
Byen har et fint natteliv, især i weekenden – uden at være overgearet. For skandinaver er Canoa Quebrada af speciel interesse på grund af de to gamle globetrottere, danskerne Torben Gottschalck og Frank Erindlev, der driver hotellet Pousada do Toby og baren Todo Mundo. De to er fabelagtige til at tage mod landsmænd, til at vejlede, snakke og støtte – uden at blande sig for meget. Med deres mange års erfaring fra Brasilien kan de give gode tips om, hvor man ellers kan rejse hen.
Torben og Frank arrangerer dagsture i beach buggy ud i det store klitlandskab, og til forskellige lokaliteter langt inde i landet mod sertão – den tørre højslette.
Hotellet har 12 lejligheder/værelser, en smuk morgenmads- og tv-stue, en tagterrasse med svømmepøl samt en storslået udsigt over hav og klitter. Der er også billige senge til unge rygsækrejsende, der her finder et godt sted at hvile ud og skaffe sig nye kontakter.
Bus: Busser fra Fortalezas busstation dgl. 8.30, 13.40 og 14.40. 31/2 time for 30-40 kr
** Pousada do Toby, tlf. (088)421 7094, www.pousada-do-toby.com
Jericoacoara
Verdens bedste strand
I denne lille, afsides fiskerby 260 km nord for Fortaleza har man besluttet, at der ikke skal være nogen gadelygter. Natten skal være så sort som muligt, så man kan opleve tropenætternes sukkerbestrøede stjernehimmel. Til gengæld lyser stjerner og måne så meget op, at man selv midt om natten kan gå tur på den kæmpestore klit, der ligger for enden af byen ud mod havet.
Gaderne i byen er af sand, og om aftenen trasker køerne rundt i dem og roder lidt i affaldet. Det er både hyggeligt og uhyggeligt at støde på de store dyr i halvmørket.
Hele området er i dag fredet. Den uberørte natur med vajende kokospalmer og uforglemmelige strande er en del af stedets magi, der siden midten af 80’erne har tiltrukket især unge, brasilianske og internationale turister. Byen har i dag en fin infrastruktur med beskedne pousadas, restauranter og barer.
Stranden ved Jericoacoara – eller blot Jerí – blev i 2001 udnævnt til verdens bedste/mest fantastiske i Lonely Planet’s tv-rejseprogram. 10 strande verden over var nomineret.
Byen beskyttes af, at der ikke er nogen vej dertil. Og der kommer der heller ikke. Bussen fra Fortaleza (ca. 70 kr., afgang kl. 9 og 21) kommer efter ca. 7 timers kørsel til Jijoca (eller Gijoca), hvor man skifter til andre transportmidler – buggies, traktor med lad eller lastvogn – for at køre de sidste 24 km i det vilde terræn, langs stranden, op og ned ad sandbanker og små floder, der løber ud i havet.
** Mosquitoblue Jerí, Rua Ismael u. nummer, tlf. 669 2203. Ligger ud til stranden. Fra værelserne går man ud i en blomstrende have
/ Chocolate, Rua do Forró 213, tlf. 669 2190. Lille hyggelig restaurant, helt bygget op i træ. Serverer blandt andet en god risotto
São Luís
Delstaten Maranhão hører pr. definition til Nordøstbrasilien, men det ville være lige så rimeligt at lade den høre til det nordlige Brasilien, eftersom Amazon-bassinet begynder i den nordlige del af staten. Befolkningen er langt mere forskelligartet end i de øvrige nordøstbrasilianske stater: en blanding mellem slavernes efterkommere, de portugisiske indvandrere og områdets oprindelige indianske beboere.
Klimaet i Maranhão er yderst behageligt. Hele året rundt ligger temperaturen på 20-250.
Delstatens hovedstad São Luís (867.000 indb.) var omkring midten af 1800-tallet Brasiliens tredjevigtigste by. Under slaveriet var byen rig, takket være intensiv sukkerdyrkning. Derpå sank den i mange år ned i fattigdom, først og fremmest på grund af dens isolation fra resten af landet.
Byen blev grundlagt i 1612 af franskmændene, der håbede at oprette en koloni på kysten fra São Luis og op til Fransk Guyana. Fortet, de byggede, opkaldte de efter deres konge, Louis 13. Franskmændene blev smidt ud efter tre år, men både navnet og en vis kulturel indflydelse blev hængende.
São Luis, der ligger på en ø omkranset af havet og to floder, og især centrum er som ét stort museum. Hvert eneste hus og hver eneste gade kalder historien frem. Flotte, gamle kirker er der ikke mange af, til gengæld står tusindvis af koloniale huse i deres oprindelige skikkelse – rigtig mange af dem beklædt med kakler. Intet sted i landet slår den portugisiske oprindelse så tydeligt igennem som her.
Isolationen har skånet São Luis for den modernisering, der præger Nordøstbrasiliens andre store byer. Desværre har den også medført, at den fornemme kulturelle arv i nogen grad er gået i forfald. Men de seneste år er der begyndt at ske noget. Ikke mindst på grund af José Sarney, den forhenværende præsident (1985-90). Han kommer fra Maranhão, og efter brasiliansk skik og brug sørgede han for, at hans hjemstat svømmede i midler fra statskassen. I dag er store dele af byen smukt restaureret, og det er en fornøjelse at spadsere rundt i gaderne.
Folklore
Delstaten Maranhão har sin egen typiske folklore præget af den afrikanske indflydelse. Mest kendt er det folkelige danseteater Bumba-meu-boi (»Bum, bum, min tyr«), der har bredt sig til resten af Nordøstbrasilien. Handlingen er denne: Catarina er gravid og overtaler sin mand, Chico, der er ansat på en gård, til at slå gårdens smukkeste okse ihjel, fordi hun har lyst til at spise dens tunge. Chico nægter, men den graviditetshysteriske Catarinas gråd og klagen får ham til at give efter. Heldigvis sårer han kun oksen. Nyheden spredes over hele byen, og doktoren tilkaldes. Chico arresteres, dømmes, men benådes til sidst og genfinder Catarina. Forestillingen kan vare en hel nat, oksen er den centrale figur, og hele byen deltager.
Forestillingen indbefatter kostumer, masker, sang og dans. Den udspilles normalt fredag og lørdag aften i perioden 20. juni til 15. aug. i forskellige kvarterer af São Luís og i mindre byer inde i landet.
Værd at opleve
São Luís er en lille by og bør ses til fods. Dens største attraktion er dens gader. I Rua do Giz finder man de flotteste kakkeludsmykninger. Gå desuden ad Rua Formosa, Beco do Conto, Rua Portugal og Beco Catarina. Se Praça Gonçalves Dias med karmeliterkloster og -kirke, Rua do Sol og Rua Nina Rodrigues med det smukke teater Artur Azevedo (1817). Andre smukke gader er Herculano Praga, Jacinto Maia og Candido Mendes og pladserne Praça do Desterro og São Lisboa.
Museu do Negro/Cafua das Mercês
Rua Jacinto Maia 43, åbent ma.-fr. 9-18.
Museum om slaveriets historie og afrikanske stammetraditioner. Ligger i hus, hvor slaverne blev solgt. Bemærk, at det ikke har vinduer.
Casa do Maranão
Rua do Trapiche, u. nummer, i den store gamle toldbygning. tlf. 221 7001, åbent 9-19.
Kunsthåndværk, indianske dragter, kostumer fra Bumba-meu-boi. Her kan man se nogle af de vidunderlige dragter, der i tidens løb er skabt til de store optog, bl.a. kulørte og dekorerede okser med plads til mange mennesker i. Man ser tydeligt, hvordan traditionen er en århundredgammel blanding af indiansk, afrikansk og europæiske kultur.
Værd at vide
Telefonområdenr. 098
Turist Information: Maratur, Praça João Lisboa (Casa da Cidade), Rua Djalma Dutra 61 (Rua d’Alfandega) tlf. 231 9086
Post: Correio Central, Praça João Lisboa 290
Bus: Busterminal: Rodoviaria, Av. dos Franceses, tlf. 249 2488
Lufthavn: Amarechal Cunha Machado (10 km), tlf. 217 6110
** Pousada do Francês, Rua Sete de Setembro 121, Centro Historico, tlf. 261 1712. Det gode ved hotellet her er dets placering midt i det historiske centrum. Vælg de såkaldte »mirante«-værelser – de er store og med flot udsigt
// A Varanda, Rua Genesio Rego 185 (Monte Castelo), tlf. 232 8428, åbent lukket sø. Hyggelig gårdhave med masser af grønt. Regionalt køkken/fisk og ikke mindst desserter fremstillet af de lokale frugter
// Senac, Rua de Nazaré 242, Centro Historico. Store spejle, elegante farver, fine uniformer. Man spiser i fornemme omgivelser i et stort gammelt byhus, der hører til den lokale restaurationsskole. Rimelige priser
// Cabana do Sol, Rua João Damasco 24A (Farol de S. Marco), 6 km, tlf. 235 2586. Regionalt køkken hvor man kan prøve specialiteten – det stegte, soltørrede kød. Puha. Enorme portioner, nærmest til tre personer.
»Festa Junina« er en slags traditionsrige bondeballer, der fejres i juni og juli måned med en lang række traditioner – bl.a. udklædning som bonde, med stråhat, malet overskæg og røde kinder. I det indre af Nordøstbrasilien er festa Junina en større begivenhed end karnevallet og kan strække sig over mange weekender. Der bliver danset forró og spillet »musica caipira«, brasiliansk country og western, til den lyse morgen.
Natal
Natal (710.000 indb.), der er hovedstad i delstaten Rio Grande do Norte, er ved at blive en international turistmagnet. Chartergæster fra en række lande i Europa strømmer til. Men foreløbig er der plads nok. Syd og nord for byen ligger stribevis af nærmest uendelige strande. Mod nord er der tale om en 500 km lang, næsten ubrudt strand. Har man mod, tid og penge til det, kan man køre hele vejen til Fortaleza i en af de små beach buggies.
Natals tilnavn er Solens By, »A Cidade do Sol«. Løgn er det ikke. Solen skinner næsten 300 dage om året. Samtidig betyder beliggenheden på Sydamerikas østlige hjørne op mod ækvator, at temperaturen er konstant og behagelig hele året, og at det ikke bliver så overdrevent varmt, som man kan opleve om sommeren i fx Rio de Janeiro. I Brasilien er byen ikke mindst kendt for nationens højeste og flotteste sandklitter i Genipabu.
Byen er gammel, men desværre uden kolonial charme. Man skal kigge godt efter for at finde bygninger, der er mere end 100 år gamle.
De oprindelige beboere var de såkaldte Potiguar-indianere, der i dag holder til i nabostaten Paraíba. Delstaten og dets indbyggere har taget navn efter disse indianere, så adjektivet »potiguar« betyder »som kommer fra Rio Grande do Norte«. På det gamle indianersprog tupi betyder potiguar »en der spiser rejer«. Og skaldyrene er stadig en populær spise på disse kanter.
Under 2. Verdenskrig fik byen tilnavnet »Sejrens Springbræt« (Trampolín da Vitória), på grund af den store amerikanske flåde- og flybase, hvor blandt andet de såkaldte »flyvende fæstninger«, store B52-bombemaskiner, mellemlandede på vej mod Europa.
Fra denne tid stammer også historien om den populære nordøstbrasilianske dans Forró. Navnet skulle være en brasiliansk omskrivning af det engelske »For all« (for alle). Sådan stod der efter sigende på plakaterne, der inviterede de lokale borgere til militære baller.
Den fattige stats økonomi var op gennem historien baseret på kvægdrift og udvinding af salt. Tilsammen gjorde det staten til en storleverandør af saltet og soltørret oksekød (carne seca, carne do sol),en specialitet som for danske ganer er mindre tiltrækkende end alt det gode fra havet. Men prøv det. Hver restaurant krydrer kødet på sin egen måde.
I dag er turismen i centrum. Og er der ikke meget at se på i selve byen Natal, så byder omegnen til gengæld på storslåede naturoplevelser. Blandt brasilianere er regionen især berømt for sine umådelige klitlandskaber: dunas. De findes også i Nordøstbrasiliens øvrige delstater, men intetsteds så enorme som i Rio Grande do Norte.
Langs kysten opdrættes også rejer på store farme. De ellers så små og søde dyr ses i kæmpestore eksemplarer, der fra fimrearm til halespids kan blive så lange som en underarm. De er uhyggelige at se på, men smager godt efter en tur i gryden.
Værd at opleve
Forte dos Reis Magos
Praia do Forte, tlf. 502 1099, åbent 8-16.30.
Den eneste historiske bygning af betydning i byen er Forte dos Reis Magos (Helligtrekongers Fort), den femkantede, stjerneformede fæstning bygget ved udløbet af Rio Potengi. Opførelsen blev påbegyndt i 1598 af portugiserne, der i 30-40 år havde kæmpet om herredømmet mod franskmændene og deres allierede, de såkaldte Potiguar-indianere. Dos Reis Magos-fortet blev begyndelsen til byen, der i tidens løb har heddet Santiago, Nova Amsterdam (under hollænderne 1630-1654) og endte med navnet »Natal«, som på portugisisk betyder jul.
Parque das Dunas
Indgang for enden af Av. Alexandrinio de Alencar (5 km-mærket), tlf. 221 23 35, åbent ti.-sø. 8-18.
Denne park er en af statens sidste rester af den oprindelige regnskov »Mata Atlantica«, der løb mange tusinde kilometer syd og nordpå. Man kan gå ad to stier med guide (varighed omkring 2 timer, mindst fem personer ad gangen) til kystvejen Via Costeira.
Værd at vide
Telefonområdenr. 084
Turist Information: Centro de Turismo, i gammelt fængsel omskabt til kultur- og turistcentrum. Rua Aderbal de Figueiredo 980, tlf. 211 61 49, åbent dgl. 9-19. Turist-forró åbent hver to. kl. 22.
Turist Information:Turistoplysninger: tele-turismo, tlf. 0800 84 1516
Delstatens Turistkontor: Secretaria de Estado de Turismo, Av. Afonso Pena 1155, tlf. 232 2516
Correio Central,Rua Princesa Isabel 711, centrum
Bus: Busterminal: Rodoviaria, Rua Capitão Mor Gouveia, tlf. 205 4377
Lufthavn: Aeroporto Augusto Severo, 22 km, tlf. 643 1811
Overnatning
De fleste hoteller og pousadas ligger syd for byen – først og fremmest ved »Ponta Negra«, en 12 km lang strand, der byder på et varieret strand- og surfliv, foruden et sympatisk og ikke alt for hektisk natteliv i den afslappede nordøstbrasilianske stil.
**** Pestana Natal Beach Ressort, Av. Senador Dinarte de Matriz 5525, tlf. 222 8900. Byens mest luksuriøse hotel. Glas-elevatorer, rummelige værelser, svømmebassin med udgang til havet
**** Esmeralda, Rua Fransisco Gurgel 1160, tlf. 4005 000. Splinternyt hotel. Receptionen går lige ud i en stor veranda med udsigt over Ponta Negra
** Escola de Turismo e Hotelaria Barreira Roxa, Via Costeira u. nummer, Parque das Dunas, tlf. 211 4447. Bliv prøvekanin for studerende. Hotellet drives som en fagskole, og de gør sig stor umage
Restauranter
/ Camarões, Av. Engheneiro Roberto Freire 2610 (Ponta Negra), tlf. 219 2424. Store portioner, lave priser. Restaurantens navn betyder rejer – så kan man selv regne menuen ud
/ Peixada da Comadra, Av. Praia da Ponta Negra 9048, Ponta Negra, tlf. 219 3016. Fiskeretter som vor mor ville have lavet dem, hvis hun havde været »potiguara«. Store portioner
// Pacoca de Pilão, Av. Dep. Márcio Marinho (Pirangi do Norte), tlf. 238 2088. Det fineste regionale køkken med soltørret kød
Beach Buggy
Beach Buggies (portuisisk: bugue) er en livsstil i og omkring Natal, og man kan ikke gå mange skridt uden at blive kontaktet af en »bugeiro« – en b.b.-chauffør, der tilbyder sine tjenester.
Prisen for en heldagsudflugt ligger som regel på omkring 100 dollars for fire personer, hvor der er tid til at se både de nordlige og de sydlige strande.
Vildere oplevelser finder man på særlige strande med meget store klitter – især omkring Genipabu nord for Natal. Her må man dog være forberedt på at betale over 300 kr. for en times oplevelser.
Småudflugter
Nordpå til klitterne
Den lille fiskerby Redinha, der ligger på den anden side af Potengi-floden, har endnu bevaret sit præg af oprindelig fiskerby. Her begynder den ca. 500 km lange, næsten ubrudte strand nordpå mod Fortaleza med de fantastiske klitter.
Omkring 15 km længere nordpå ligger den endnu mindre by Genipabu, der har de måske mest uforglemmelige klitlandskaber med den træomkransede sø Lagoa Genipabu og kolossale sandbjerge, der troner over byen.
De to byer kan typisk besøges på en hel- eller halvdagsudflugt med buggy – eller man kan tage en bus fra busstationen i Natal, flere daglige afgange. Man kan også overnatte. Genipabu har flere pousadaer.
Sydpå
Pirangi do Norte, 25 km syd for Natal, byder på et forvokset botanisk misfoster: verdens største cashewnøddetræ (»cajueiro«), hvis grene og krone med udspring fra en enkelt stamme breder sig over et areal på 8400 m2.
Fortaleza
Fortaleza (2,2 mio. indb.) er Brasiliens femtestørste by og hovedstad i delstaten Ceará – en af de fattigste i Brasilien, forarmet af mange tørkeperioder. Byen, der er grundlagt i 1649, er en aktiv havne- og fiskerby. Den er centrum for kniplinger og er ved at udvikle en stor moderne mode- og tekstilindustri.
Ceará og Fortaleza har de seneste år fået et godt ry i international presse og i FN-systemet takket være de lokale guvernører fra partiet PSDB, der med effektiv og ukorrumperet administration har vist, at der kan skabes resultater med små midler.
Lokalregeringen satser kraftigt på turistindustrien og har for nylig indviet en ny stor lufthavn. Blandt andet tyske charterselskaber tilbyder billige rejser til Fortaleza, der de seneste år har fået et noget blakket ry for sin livlige sexturisme. Tykke hvide mænd, med tynde brune piger.
Byen har et heftigt natteliv ved Praia de Iracema og Ponte dos Ingleses. Blandt andet er mandag aften på dansestedet »A Pirata« (Sørøveren) på Praia de Iracema et hit.
Fortaleza er på vej til at blive et af Brasiliens store internationale turistmål. Men der er grund til at advare en smule mod byen, der ikke er ret charmerende i sig selv. Strandene er af tvivlsom kvalitet målt med brasilianske alen, og mange turister får nok efter en enkelt dag i byen.
Til gengæld er den ideel som springbræt for ture op og ned langs statens 600 km lange kyst, hvor man kan få store naturoplevelser og finde vidunderlige strande. For eksempel i Canoa Quebrada eller Jericoacoara. Og så kan man i øvrigt køre hundredvis af km på selve stranden.
Indkøb:
Centro Turismo, Rua Senador Pompeu 350.
Ligesom i mange andre nordøstbrasilianske byer er det gamle fængsel blevet omdannet til center for og handel med kunsthåndværk. Da fængslet blev bygget i 1850’erne, var det stort nok til at rumme de fleste af byens dengang 1600 indbyggere! I dag huser det 132 små forretninger og flere restauranter.
Strandene
Jangadas lægger til ved strandene i centrum.
Sydpå: Iracema (2 km), Diarios (3 km), Meireles (3,5 km), Volta da Jurema (4 km), Praia do Futuro (8 km)
Nordpå: Barra do Ceará (5 km)
Værd at vide
Telefonområdenr. 085
Turist Information: Centro Turismo, Rua Senador Pompeu 350 (det gamle fængsel), tlf. 212 3566. Kunsthåndværk, information etc.
Turist Information tlf. 0800-99-1516 (spec. turistnr.)
Bus: Busterminal: Rodoviaria, Av. Borges de Melo, tlf. 186
Lufthavn: Aeroporto Pinto Martins, 9 km, tlf. 477 1200
Hoteller
**** Caesar Park Fortaleza, Av. Beira Mar 3980, (Praia Mucuripe), tlf. 466 5000. Kvalitets kongres-turisthotel, ligger i livligt område og er berømt for at servere en god feijoada om lørdagen
*** Marina Park, Av. Beira Mar 2600 (Meireles), tlf. 455 95 95. Bygget i stil med en atlanterhavsdamper. Har egen marina og stort rekreativt område
** Ponta Mar, Av. Beira Mar 2200 (Praia de Meireles), tlf. 248 9000. Stort strandhotel i højhusstil
Restauranter
/// Nostradamus, Rua Joaquim Nabuco 166 (Meireles), tlf. 242 8500. Fin og sofistikeret restaurant med kun otte borde. Speciale er grillet hummer og tournedos
// Cemoara, Av. Abolição 3340 A, tlf. 263 5001. Restaurant med stort stampublikum der godt kan lide en god vin til de fine fiskeretter
Nyttige adresser
Norsk Konsulat: Rua Leonardo Mata 501, 60170-040 Fortaleza/CE, tlf. 242 0888. Konsul: Marcos Aurelio Soares Castro.
Canoa Quebrada – et dansk paradis
160 km sydøst for Fortaleza finder man den lille fiskerby Canoa Quebrada, der gemmer sig i et landskab af enorme klitter af det fineste, hvide sand. Byen blev opdaget af hippierne for 15-20 år siden. Derefter er der kommet både elektrisk lys og en asfaltvej til byen, der fra midten af 90’erne begyndte at tiltrække flere traditionelle turister. Men »den brækkede kano«, som byens navn betyder, har ikke mistet charmen – fx besluttede indbyggerne for nogle år siden, at hovedgaden, der fører lige ned til havet, ikke skal asfalteres eller brolægges, men fortsat skal bestå af sand.
Byen har et fint natteliv, især i weekenden – uden at være overgearet. For skandinaver er Canoa Quebrada af speciel interesse på grund af de to gamle globetrottere, danskerne Torben Gottschalck og Frank Erindlev, der driver hotellet Pousada do Toby og baren Todo Mundo. De to er fabelagtige til at tage mod landsmænd, til at vejlede, snakke og støtte – uden at blande sig for meget. Med deres mange års erfaring fra Brasilien kan de give gode tips om, hvor man ellers kan rejse hen.
Torben og Frank arrangerer dagsture i beach buggy ud i det store klitlandskab, og til forskellige lokaliteter langt inde i landet mod sertão – den tørre højslette.
Hotellet har 12 lejligheder/værelser, en smuk morgenmads- og tv-stue, en tagterrasse med svømmepøl samt en storslået udsigt over hav og klitter. Der er også billige senge til unge rygsækrejsende, der her finder et godt sted at hvile ud og skaffe sig nye kontakter.
Bus: Busser fra Fortalezas busstation dgl. 8.30, 13.40 og 14.40. 31/2 time for 30-40 kr
** Pousada do Toby, tlf. (088)421 7094, www.pousada-do-toby.com
Jericoacoara
Verdens bedste strand
I denne lille, afsides fiskerby 260 km nord for Fortaleza har man besluttet, at der ikke skal være nogen gadelygter. Natten skal være så sort som muligt, så man kan opleve tropenætternes sukkerbestrøede stjernehimmel. Til gengæld lyser stjerner og måne så meget op, at man selv midt om natten kan gå tur på den kæmpestore klit, der ligger for enden af byen ud mod havet.
Gaderne i byen er af sand, og om aftenen trasker køerne rundt i dem og roder lidt i affaldet. Det er både hyggeligt og uhyggeligt at støde på de store dyr i halvmørket.
Hele området er i dag fredet. Den uberørte natur med vajende kokospalmer og uforglemmelige strande er en del af stedets magi, der siden midten af 80’erne har tiltrukket især unge, brasilianske og internationale turister. Byen har i dag en fin infrastruktur med beskedne pousadas, restauranter og barer.
Stranden ved Jericoacoara – eller blot Jerí – blev i 2001 udnævnt til verdens bedste/mest fantastiske i Lonely Planet’s tv-rejseprogram. 10 strande verden over var nomineret.
Byen beskyttes af, at der ikke er nogen vej dertil. Og der kommer der heller ikke. Bussen fra Fortaleza (ca. 70 kr., afgang kl. 9 og 21) kommer efter ca. 7 timers kørsel til Jijoca (eller Gijoca), hvor man skifter til andre transportmidler – buggies, traktor med lad eller lastvogn – for at køre de sidste 24 km i det vilde terræn, langs stranden, op og ned ad sandbanker og små floder, der løber ud i havet.
** Mosquitoblue Jerí, Rua Ismael u. nummer, tlf. 669 2203. Ligger ud til stranden. Fra værelserne går man ud i en blomstrende have
/ Chocolate, Rua do Forró 213, tlf. 669 2190. Lille hyggelig restaurant, helt bygget op i træ. Serverer blandt andet en god risotto
São Luís
Delstaten Maranhão hører pr. definition til Nordøstbrasilien, men det ville være lige så rimeligt at lade den høre til det nordlige Brasilien, eftersom Amazon-bassinet begynder i den nordlige del af staten. Befolkningen er langt mere forskelligartet end i de øvrige nordøstbrasilianske stater: en blanding mellem slavernes efterkommere, de portugisiske indvandrere og områdets oprindelige indianske beboere.
Klimaet i Maranhão er yderst behageligt. Hele året rundt ligger temperaturen på 20-250.
Delstatens hovedstad São Luís (867.000 indb.) var omkring midten af 1800-tallet Brasiliens tredjevigtigste by. Under slaveriet var byen rig, takket være intensiv sukkerdyrkning. Derpå sank den i mange år ned i fattigdom, først og fremmest på grund af dens isolation fra resten af landet.
Byen blev grundlagt i 1612 af franskmændene, der håbede at oprette en koloni på kysten fra São Luis og op til Fransk Guyana. Fortet, de byggede, opkaldte de efter deres konge, Louis 13. Franskmændene blev smidt ud efter tre år, men både navnet og en vis kulturel indflydelse blev hængende.
São Luis, der ligger på en ø omkranset af havet og to floder, og især centrum er som ét stort museum. Hvert eneste hus og hver eneste gade kalder historien frem. Flotte, gamle kirker er der ikke mange af, til gengæld står tusindvis af koloniale huse i deres oprindelige skikkelse – rigtig mange af dem beklædt med kakler. Intet sted i landet slår den portugisiske oprindelse så tydeligt igennem som her.
Isolationen har skånet São Luis for den modernisering, der præger Nordøstbrasiliens andre store byer. Desværre har den også medført, at den fornemme kulturelle arv i nogen grad er gået i forfald. Men de seneste år er der begyndt at ske noget. Ikke mindst på grund af José Sarney, den forhenværende præsident (1985-90). Han kommer fra Maranhão, og efter brasiliansk skik og brug sørgede han for, at hans hjemstat svømmede i midler fra statskassen. I dag er store dele af byen smukt restaureret, og det er en fornøjelse at spadsere rundt i gaderne.
Folklore
Delstaten Maranhão har sin egen typiske folklore præget af den afrikanske indflydelse. Mest kendt er det folkelige danseteater Bumba-meu-boi (»Bum, bum, min tyr«), der har bredt sig til resten af Nordøstbrasilien. Handlingen er denne: Catarina er gravid og overtaler sin mand, Chico, der er ansat på en gård, til at slå gårdens smukkeste okse ihjel, fordi hun har lyst til at spise dens tunge. Chico nægter, men den graviditetshysteriske Catarinas gråd og klagen får ham til at give efter. Heldigvis sårer han kun oksen. Nyheden spredes over hele byen, og doktoren tilkaldes. Chico arresteres, dømmes, men benådes til sidst og genfinder Catarina. Forestillingen kan vare en hel nat, oksen er den centrale figur, og hele byen deltager.
Forestillingen indbefatter kostumer, masker, sang og dans. Den udspilles normalt fredag og lørdag aften i perioden 20. juni til 15. aug. i forskellige kvarterer af São Luís og i mindre byer inde i landet.
Værd at opleve
São Luís er en lille by og bør ses til fods. Dens største attraktion er dens gader. I Rua do Giz finder man de flotteste kakkeludsmykninger. Gå desuden ad Rua Formosa, Beco do Conto, Rua Portugal og Beco Catarina. Se Praça Gonçalves Dias med karmeliterkloster og -kirke, Rua do Sol og Rua Nina Rodrigues med det smukke teater Artur Azevedo (1817). Andre smukke gader er Herculano Praga, Jacinto Maia og Candido Mendes og pladserne Praça do Desterro og São Lisboa.
Museu do Negro/Cafua das Mercês
Rua Jacinto Maia 43, åbent ma.-fr. 9-18.
Museum om slaveriets historie og afrikanske stammetraditioner. Ligger i hus, hvor slaverne blev solgt. Bemærk, at det ikke har vinduer.
Casa do Maranão
Rua do Trapiche, u. nummer, i den store gamle toldbygning. tlf. 221 7001, åbent 9-19.
Kunsthåndværk, indianske dragter, kostumer fra Bumba-meu-boi. Her kan man se nogle af de vidunderlige dragter, der i tidens løb er skabt til de store optog, bl.a. kulørte og dekorerede okser med plads til mange mennesker i. Man ser tydeligt, hvordan traditionen er en århundredgammel blanding af indiansk, afrikansk og europæiske kultur.
Værd at vide
Telefonområdenr. 098
Turist Information: Maratur, Praça João Lisboa (Casa da Cidade), Rua Djalma Dutra 61 (Rua d’Alfandega) tlf. 231 9086
Post: Correio Central, Praça João Lisboa 290
Bus: Busterminal: Rodoviaria, Av. dos Franceses, tlf. 249 2488
Lufthavn: Amarechal Cunha Machado (10 km), tlf. 217 6110
** Pousada do Francês, Rua Sete de Setembro 121, Centro Historico, tlf. 261 1712. Det gode ved hotellet her er dets placering midt i det historiske centrum. Vælg de såkaldte »mirante«-værelser – de er store og med flot udsigt
// A Varanda, Rua Genesio Rego 185 (Monte Castelo), tlf. 232 8428, åbent lukket sø. Hyggelig gårdhave med masser af grønt. Regionalt køkken/fisk og ikke mindst desserter fremstillet af de lokale frugter
// Senac, Rua de Nazaré 242, Centro Historico. Store spejle, elegante farver, fine uniformer. Man spiser i fornemme omgivelser i et stort gammelt byhus, der hører til den lokale restaurationsskole. Rimelige priser
// Cabana do Sol, Rua João Damasco 24A (Farol de S. Marco), 6 km, tlf. 235 2586. Regionalt køkken hvor man kan prøve specialiteten – det stegte, soltørrede kød. Puha. Enorme portioner, nærmest til tre personer.
Click here to edit.
Folklore - Den med tyren
Delstaten Maranhão har sin egen typiske folklore præget af den afrikanske indflydelse. Mest kendt er det folkelige danseteater Bumba-meu-boi (»Bum, bum, min tyr«), der har bredt sig til resten af Nordøstbrasilien. Handlingen er denne: Catarina er gravid og overtaler sin mand, Chico, der er ansat på en gård, til at slå gårdens smukkeste okse ihjel, fordi hun har lyst til at spise dens tunge. Chico nægter, men den graviditetshysteriske Catarinas gråd og klagen får ham til at give efter. Heldigvis sårer han kun oksen. Nyheden spredes over hele byen, og doktoren tilkaldes. Chico arresteres, dømmes, men benådes til sidst og genfinder Catarina. Forestillingen kan vare en hel nat, oksen er den centrale figur, og hele byen deltager.
Forestillingen indbefatter kostumer, masker, sang og dans. Den udspilles normalt fredag og lørdag aften i perioden 20. juni til 15. aug. i forskellige kvarterer af São Luís og i mindre byer inde i landet.
Forestillingen indbefatter kostumer, masker, sang og dans. Den udspilles normalt fredag og lørdag aften i perioden 20. juni til 15. aug. i forskellige kvarterer af São Luís og i mindre byer inde i landet.
