Minas Gerais - Guld og diamanter
Guldet skabte Minas. I 1700-tallet fandt man verdens dengang rigeste guldforekomster, og staten var i ca. 100 år landets økonomiske omdrejningspunkt. En række byer skød op med en rig barok-arkitektur. Heldigvis gik udviklingen i stå, så disse vidunderlige historiske byer er bevaret, næsten som da de blev bygget.
Delstaten Minas Gerais er med sine 587.000 km2 lidt større end Frankrig og en del af Brasiliens økonomiske og politiske magtcentrum, der foruden Minas består af São Paulo og Rio de Janeiro.
Minas Gerais er kendt for sine mange små og velbevarede historiske byer med talrige barokkirker, der blev bygget i 1700-tallet, da store guld- og diamantfund gjorde Minas til landets økonomiske centrum.
Staten er præget af højland. Det 50-100 km brede bjergmassiv, der krydser staten, indeholder rige mineralske ressourcer af guld, jern, mangan og bauxit, der endnu i dag gør Minas Gerais til Brasiliens vigtigste mineområde. Minas Gerais betyder »De Generelle Miner«; men nye fund af mineraler i Amazon-området er ved at gøre Minas rangen stridig.
Minas Gerais har en stor landbrugsproduktion med omfattende kvægdrift. Staten er kendt for sine fine mejeriprodukter, blandt andet den såkaldte queijo minas, Minas-ost, en hvid, mager, svampet ost, der ikke smager af så meget, men er dejlig frisk og yderst velegnet til salater.
Hvad de færreste brasilianere ved er, at også den hvid-gule skæreost, queijo prato, kommer fra Minas. Den blev lanceret af en gruppe danske mejerister, der slog sig ned i det sydlige Minas i 1920’erne, og kan i dag købes over hele Brasilien.
Det historiske Minas
Minas Gerais’ hovedstad, Belo Horizonte, er med sine to mio. indbyggere Brasiliens tredjestørste by. Det er en ung by, uden historie.
For turisten er Belo Horizonte det naturlige udgangspunkt for ekskursioner til Minas’ historiske byer, først og fremmest Ouro Preto og Congonhas. Men også drypstenshulerne, som blev udforsket af danskeren P.W. Lund, er et besøg værd. Andre vigtige historiske byer er Sabará, São João del Rey, Tiradentes, Mariana og Diamantina. En anden mulighed er at tage turen i bil fra Rio de Janeiro.
Det historiske Minas besøges nemmest og hurtigst på en organiseret tur fra Belo Horizonte. Fx en todages tur til Congonhas og Ouro Preto med overnatning i Ouro Preto. Talrige rejsebureauer arrangerer ture, og guiderne er generelt kompetente. I Ouro Preto er det muligt at hyre guider på stedet.
Andre muligheder er at leje en bil og selv køre rundt eller benytte busser mellem byerne. Landskabet er smukt, og i de små byer finder man både billige restauranter og hoteller.
Maden i Minas
Minas er kendt for en række traditionelle spiser, der stammer tilbage fra guldgravertiden, hvor maden blev tilberedt af de fødevarer, der kunne holde sig under de lange rejser ind i landet.
Grundbestanddelene i Minas’ kogekunst er maniok, røde bønner, majs og svinekød. Det typiske tilbehør er tutú, en slags puré af grønne bønner blandet med maniokmel, fedtstof fra svinekødet og små stykker pølse. Tutú serveres med al slags kød.
Den berømte ret feijão tropeiro er bygget over de røde bønner i en sovs af maniokmel med små stykker pølse. Dertil serveres kød, fx svinekoteletter.
Belo Horizonte
Belo Horizonte med 2,2 mio. indbyggere er Brasiliens første planlagte by. Byplanen er inspireret af Washington i USA. Gader og brede avenidaer skærer hinanden i rette vinkler. Navnet »Den Smukke Horisont« fik byen på grund af beliggenheden ved foden af højlandet Serra do Cural. Men fundet af store jernforekomster i omegnen med følgende industri og byens vækst har gjort navnet misvisende.
Belo Horizontes hovedattraktion er Pampulha-parken, hvor man kan se nogle af Oscar Niemeyers første dristige bygningsværker, som han tegnede i 40’erne.
Værd at vide
Telefonområdenr. 031
Turist Information: Belotur, Av. Pernambuco 284 (Funcionários), tlf. 3320 1310
Post: Correio Central, Av. Afonso Pena 1270.
Bus: Busstation: Rodoviaria, Praça Rio Branco, tlf. 3271 3000. Busser til andre byer og stater
Lufthavn: International: Tancredo Neves (Confins), MG 010 (Mun. Lagoa Santa), tlf. 3689 2700
Lufthavn: Indenrigs: Aeroporto de Pampulha. Indkørsel fra Av. Antonio Carlos, tlf. 3490 2001 (luftbroen »Ponte Aerea« til Rio de Janeiro)
Biludlejning: Localiza, tlf. 3247 7330
Udflugter fra Belo Horizonte
Maquiné-grotten
140 km, l fra Rodoviaria mod Maquiné kl. 8.30, 11.15, 12.30. Stop på 2-3 timer til at se grotten. Hjemtur: 12.20, 14.45, 16.20. Turen tager knap 2 1/2 time.
Den gigantiske drypstenshule blev udforsket af den danske naturvidenskabsmand Peter Wilhelm Lund, der i 1800-tallet boede i byen Lagoa Santa, i dag en forstad til Belo Horizonte. Hulens gallerier er mere end 1000 m lange.
Lapinha-grotten
40 km, l mod Lagoa Santa. Grotten ligger få km fra byen.
En anden af Peter Wilhelm Lunds grotter. Hulemalerier, drypsten og et museum. Lagoa Santa mindes stadig sit berømte danske bysbarn. Der er en statue af ham, hans hus kan ses, og der findes en æreskirkegård, hvor han ligger begravet.
Anbefalelsesværdig læsning er i denne forbindelse: Henrik Stangerups »Vejen til Lagoa Santa«.
Ouro Preto
I højlandet i delstaten Minas Gerais, klemt inde mellem bjergene, ligger byen Ouro Preto med sine stejle, brolagte gader og gamle huse med røde tegltage. I omtrent samme skikkelse som da den blev bygget i anden halvdel af 1700-tallet.
At byens 11 barokkirker endnu står, som da de blev bygget for 200 år siden, er ikke i sig selv så bemærkelsesværdigt. Men at husene omkring dem også gør, det er byens hemmelighed. De hvidkalkede huse har høje, gamle vinduer med små firkantede ruder, fint forarbejdede træ- eller støbejernsbalkoner og gamle trædøre i smukke farver.
Når man kommer kørende ad den smalle vej, der fører fra hovedvejen og ind til byen, og skuer ud over dens bakkede bylandskab, har man den samme udsigt som datidens hårdføre muldyr-drivere, der kom til den rige by med alskens kostbare varer fra det fjerne Europa og drog af sted igen med oppakningen fyldt med guld.
I første del af 1700-tallet skød barakbyer op omkring minerne. Senere ønskede de succesrige guldgravere at bo ordentligt, og omkring 1740 begyndte opførelsen af de bygninger, der ses i dag.
Rigmændene lod bygge pragtfulde barokkirker og fornemme, store huse. Håndværkere og alle slags kunstnere strømmede fra Portugal til kolonien for at tjene de nye herrer, der kørte i gyldne kareter og gik i velourdragter med europæiske kniplinger på manchetterne.
Guldfundene i Minas satte også Portugal i stand til at konkurrere med nabolandet Spanien, der længe havde levet højt på det guld, der blev stjålet fra inkaer og azteker. De rige kirker, paladser og kunstskatte, der i dag kan ses i Portugal, blev betalt med guldet fra Minas Gerais.
Værd at opleve
Ouro Preto opleves bedst til fods i slentretempo. Men vær klar over, at det kan være anstrengende på grund af de mange stejle gader. Til gengæld er temperaturen som regel behagelig takket være byens beliggenhed i 1100 meters højde. Luften er frisk, og lyset er smukt, især når solen går ned og kaster sit orange skær over de hvide huse med de røde tage.
Ligesom Salvador har Ouro Preto mange udmærkede guider, der har diplom på deres viden, og som det ikke koster en formue at hyre. De flokkes om turisterne på Praça Tiradentes, og det er ikke umuligt at finde en, der kan engelsk, fransk eller spansk.
Ouro Preto har 11 kirker og en håndfuld mindre kapeller udsmykket efter alle kunstens regler. Her omtales kun nogle få, men det kan slås fast, at de alle er fornemme eksempler på den koloniale barokstil fra Minas. De meget kirke- og kunstinteresserede kan bruge dagevis til at se hver enkelt af de mange kirker og høre alt, hvad guiderne har at berette. De moderat kirkeinteresserede bør se i hvert fald et par stykker, og de ikke-kirkeinteresserede skylder sig selv at stikke hovedet indenfor i en enkelt. Det kunne jo være, der var noget, der fængede.
Praça Tiradentes 1
Byens centrum. Herfra udgår de to gader Claudio Manuel (tidligere Rua do Ouvidor) og Conde de Bobadela (tidligere Rua Direita), der af mange betragtes som byens smukkeste.
På pladsen ligger det gamle rådhus (1784-1846), en imponerende barokbygning, der er en blanding mellem et palads og en fæstning.
Museu de Inconfidencia 2
Rådhuset, åbent ti.-sø. 12-17.30.
På første sal lå den kommunale administration, mens stueetagen indeholdt det lokale fængsel. I 1944 blev bygningen indrettet til museum for Tiradentes og hans Inconfidencia Mineira og for kunstgenstande, møbler, klædedragter, legetøj, våben, bøger, slavelænker og andre brugsgenstande, der giver et indtryk af byen, dengang den hed Vila Rica, »Den Rige By«.
I stueetagen er to rum helliget mændene, der deltog i uafhængigheds-konspirationen. Der er bl.a. udstillet dokumenter med deltagernes underskrifter samt anklageskriftet, som Tiradentes blev dømt efter. Den anden sal indeholder de jordiske rester af de nationale helte, hvoraf nogle blev hentet hjem fra Afrika.
Desuden en sal med kirkekunst med skulpturer af mesterbilledhuggeren Aleijadinho, der måske er den største brasilianske kunstner nogensinde (# xx).
Igreja de São Francisco de Assis 3
Gå ned til venstre fra Tiradentes-pladsen, åbent ti.-sø. 8.30-11.45 og 13.30-17.
Kirken er tegnet af Aleijadinho, der selv har stået for næsten hele udsmykningen. Bemærk de to tårne, der ligner salt- og peberbøsser med pikkelhuer på toppen. Inde i kirken en række fornemme værker af Aleijadinho. Læg især mærke til de to sidealtre.
Igreja Santa Ifigénia 4
Alto da Cruz, åbent 8.30-16.30.
Også kaldet Nossa Senhora de Rosario dos Pretos do Alto da Cruz. Kvarteret Alto da Cruz (»Oppe på Korset«) er det ældste i Ouro Preto, og fra kirken har man et smukt udsyn over byen.
Kirken, der er bygget midt i 1700-tallet, er knyttet til den mærkelige historie om den afrikanske konge Chico Rei, om hvem det fortælles, at han blev taget til fange i Afrika og solgt som slave med hele sin stamme. Over Atlanten døde hans kone og alle hans børn på nær en søn. Alle overlevende blev sendt til Ouro Preto for at arbejde i minerne.
Chico Rei var arbejdsom og intelligent, og det lykkedes ham at købe først sig selv fri, dernæst sin søn og senere de resterende medlemmer af stammen, som han forblev konge for. Han ejede den rige guldmine Encardideira og valgte som skytshelgen den hellige Ifigénia.
Ved indgangen kan man endnu se det kar, hvori de sorte kvinder vaskede deres hår og lod det guldstøv falde til bunds, som de i smug havde gemt i afrohåret. Guldet finansierede bygningen af kirken.
Hvor meget hold, der er i historien om Chico Rei, er svært at dømme om. Men god er den. Chico Rei er en elsket figur blandt Brasiliens sorte og optræder med jævne mellemrum i Rios samba-parader.
Mina do Chico Rei 5
Rua Dom Silvério 108 (Antônio Dias), åbent dgl. 8-17.
Guldminen åbnede i 1702 – og fungerede i næsten 200 år. Hvis man ikke har tid eller råd til at se den spektakulære Mina do Passagem, er denne absolut et besøg værd.
Casa dos Contos 6
Rua São José 12, åbent ti.-lø. 12.30-17.30, sø. 9-15.
Huset blev bygget i 1787 af en af byens rigeste mænd og er et af de smukkeste eksempler på privatbyggeri i Ouro Preto. Bygningen, der er seværdig i sig selv, indeholder i dag et museum med dokumenter med tilknytning til byens historie og en samling af mønter og møbler. I stueetagen gamle slaveboliger og en ovn, hvor guldet blev smeltet.
Det sorte guld
Traditionen giver en anonym mulat æren for at have fundet det sorte guld, der senere gav byen Ouro Preto navn.
Historien fortæller, at han var med på en af de talrige bandeirante-ekspeditioner, der udgik fra São Paulo. Han stak sit drikkebæger i et vandløb ved navn Tripui og lod det skrabe langs bunden. Da han tog det op igen, lagde han mærke til, at der i bægret lå nogle sorte klumper, som han stak i lommen uden at vide, hvad det var. Det viste sig senere at være guld af fineste kvalitet, det såkaldt sorte guld, næsten 23 karat.
Mulatten kunne ikke angive, hvor stedet lå. Det eneste, han huskede, var, at floden lå ved en stor klippe, som indianere kaldte Itacolomi, »Drengen af Sten«. Flere ekspeditioner blev sendt ud for at finde stedet, men uden held.
Nogle år senere nåede bandeiranten António Dias de Oliveira frem til stedet en sen eftermiddag. Han slog lejr, men så ikke klippen på grund af skyerne, der lå lavt over bjergene. Det var få dage før sankthans i 1698. Næste morgen ved daggry var luften krystalklar, og i de første solstråler så António Dias Itacolomis umiskendelige sorte profil på bjerget på den anden side af dalen – et guddommeligt tegn mod morgenhimlen. Stenen kan ses fra Ouro Preto, guiderne kan pege den ud.
I de næste årtier rasede guldfeberen i værste wildwest-stil. Eventyrere kom rejsende til fra hele Brasilien og Europa med. Tilstrømningen var så stor, at den truede med at affolke dele af Brasiliens beboede områder, og der blev indført stramme regler for at få tilladelse til at rejse.
Værd at vide
Telefonområdenr. 031
Turist Information: Secretaria de Turismo, Praça Tiradentes 41, tlf. 3559 3269, åbent 8-18. Mulighed for at hyre kompetente, autoriserede guider for en billig penge
Post: Correio Central, Praça Alves de Brito
Bus: Busterminal: Rodoviaria, Rua Pe Rolim, tlf. 3559 3252, l til andre byer. Ouro Preto er så lille, at den kan klares til fods. For at komme til enkelte, fjernere kirker, kan det være nødvendigt at tage en taxa eller en organiseret tur
Overnatning
Udbuddet afhænger meget af, om det er turistsæson eller weekend. Spørg evt. guiderne eller c på Praça Tiradentes, men accepter ikke nødvendigvis det første det bedste tilbud. Det kan ofte betale sig at lede lidt længere for at få en uforglemmelig overnatning.
I skole- og universitetsferier kan unge tilrejsende ofte få plads i de såkaldte Republicas, en blanding af studenterkollektiver og klubværelser.
** Solar Nossa Senhora do Rosario, Rua Getúlio Vargas 270 (Lg. do Rosario), tlf. 3551 5200. I fornem gammel bygning fra 1830, der åbnede som hotel i 1994. Hotellet har en højt estimeret fransk restaurant
** Grande Hotel Ouro Preto, Rua Senador Rocha Lagoa 164, tlf. 3551 1488. Enkelt, stilrent hotel, tegnet af Oscar Niemeyer i 1943, som falder ind i byens koloniale stil på sin egen modernistiske måde. De store værelser har verandaer med god udsigt ud over byen
** Pouso Chico Rey, Rua Brig. Mosqueira 90, tlf. 3551 1274. I et vidunderligt gammelt hus, og man har mere indtrykket af at være i et privathjem end i et hotel (kun 3 vær.)
Restauranter
På Praça Tiradentes og i flere af dens sidegader ligger mange restauranter. En del ligger i kælderen under de gamle huse.
Man kan nøjes med at drikke. Sommetider levende musik.
// Chafariz do Paço, Rua São José 167, tlf. 3551 2828. I køkkenet råder Dona Teresa – det har hun gjort i 25 år – berømmet for sin buffet med solide regionale retter. Sjove fotos på væggen af ejerens familie tilbage i tiden
// Perypattus, i Grande Hotel Ouro Preto. De bedste borde er på verandaen med flot udsigt over den gamle by. Regionalt og blandet køkken
Natteliv
Om aftenen er der ofte et leben af unge mennesker på Tiradentes-pladsen i bedste italienske »piazza-stil« med guitarspil og sang.
Indkøb
Brasilien har verdens største forekomster af halvædelsten som ametyster, opaler, akvamariner osv., og intetsteds fås de billigere end her og i Minas’ andre byer.
Stenene købes af stenhandlere på gaden og i autoriserede forretninger, der garanterer kvaliteten. Har man ikke forstand på sten, skal man ikke købe de rigtig dyre sten (eller smykker med sten) på gaden, men kun i forretninger, der garanterer kvaliteten. Går man efter noget, der ser flot ud, kan man godt bruge de lokale stenhandlere. Hjemme i Danmark vil guldsmeden ofte kunne fortælle, at stenene er langt mere værd, end prisen man gav for dem. Men det betyder ikke, at guldsmeden er parat til at købe dem.
En god gave fra Ouro Preto er krukker og små dåser i den bløde sæbesten (de ser ud, som om de har været meget dyre, men er rørende billige). Sæbesten bruges desuden til skulpturer af alle mulige slags.
De gode folk fra Minas
De såkaldte »mineiros« – dvs. folk fra Minas – anses for meget snu. Mange af de værste politiske intriger i Brasiliens historie er blevet brygget sammen i Minas, blandt andet militærkuppet i 1964. »Mineiros« er også reserverede mennesker – men er man først kommet ind på livet af dem, er det venner for altid.
Andre barokbyer:
Congonhas do Campo
Congonhas ligger 136 km fra Ouro Preto og 80 km fra Belo Horizonte, og de to byer kan besøges på to dage med en overnatning i Ouro Preto.
Congonhas er et lille »hul« af en by. Til gengæld har byen en enkelt turistattraktion i topklasse: 66 skulpturer i cedertræ og 12 statuer i sæbesten udført af Aleijadinho. De står neden for kirken Senhor de Bom Jesus de Matosinhos, Praça da Basilica, åbent ti.-sø. 6-18.
Besøget bør begynde med de seks kapeller langs den brede, brolagte og palmesmykkede skråning op mod kirken. Et for et viser kapellerne med deres malede træskulpturer scenerier fra Jesu lidelseshistorie.
Den frygt, de lidelser og den tro, der lyser ud af ansigter, gestus og blikke på disse skulpturer, er sjældent overgået i kirkekunstens historie. Figurerne er udført af en lille vanskabt mand, der gennem sin dybe religiøsitet har hentet kræfter til at overvinde sine voldsomme smerter.
På trapperne op til kirken står 12 store skulpturer i sæbesten, også af Aleijadinho, og de er ikke mindre bemærkelsesværdige end træskulpturerne. Statuerne forestiller de 12 profeter.
Tiradentes
Tiradentes, opkaldt efter tandudtrækkeren,215 km syd for Belo Horizonte er en anden af Minas’ barokbyer, som de seneste år er blevet restaureret, og som udmærker sig ved smukke gamle huse, kirker, masser af blomster, kunsthåndværk, frisk bjergluft og fred og ro.
Diamantina
Diamantbyen Diamantina, 285 km nord for Belo Horizonte, med dens stejle, snoede gader er endnu et godt bud, hvis man falder for den særlige stemning i det historiske Minas. Byen er blandt andet kendt for en historie om slavinden Xica da Silva, der blev elskerinde for talrige mænd. En af dem – en rigmand – var så afhængig af hende, at hun fik ham overtalt til at anlægge en kæmpemæssig kunstig sø, så hun kunne komme ud at sejle – ligesom på havet som hun aldrig havde set. Filmen »Xica da Silva« har været vist i Danmark.