Click here to edit.
Kongressen: Den åbne tallerken er Deputeret-kammeret, den lukkede Senatet.
Click here to edit.
Brasilia
Hovedstaden Brasilia blev udtænkt i hovederne på en håndfuld mænd og bygget på bare fire år. Resultatet blev en fascinerende fremtidsby, hvor alt er opført efter en nøje gennemført plan, og intet er overladt til tilfældighederne. Brasilia ville passe fint ind i en science fiction-roman.
Hovedstaden er en kunstig by, udviklet af lille gruppe visionære mænd. Placeringen af alt fra paladser til parkbænke er udtænkt på tegnebrættet, og hele molevitten er bygget på fire år efter en gennemført logisk plan. For eksempel har byen med de 600.000 indbyggere så godt som ingen lysregulerede kryds. Man kører i store og små vejudfletninger. Turen fra lufthavnen ind til hotel-sektor nord eller syd går glidende. Selv i myldretiden er der sjældent trafikproblemer, hvis man da kender systemet.
Prøv at høre, hvordan de lokale viser vej: »Du kører fra W3 ned til lateralen af Central-aksen og kører under platformen ud på den sydlige vinge, hvor du tager sløjfen under aksen indtil SQS 405 og kører til venstre ad L2 og tager broen over til syd-søen, hvor du let kan finde QI 14 – og der bor jeg i gruppe 4, hus 16.« Det lyder som en Jens Lyn-replik, men fordelen er, at når man kender systemet, kan man ikke gå galt – eller rettere køre, for Brasilia er ikke en by for fodgængere.
I Brasilia er opdelt i sektorer, fx hotelsektorer, banksektorer, forlystelsessektorer, sportsklubsektorer, boligsektorer og kommercielle sektorer. Som regel findes der både en sydsektor og en nordsektor, alt efter placeringen i forhold til Central-aksen, og sommetider skelner man også mellem supersektorer og lokale sektorer.
Boligsektorerne er delt op i de såkaldte superkvadrater (superquadra), der igen et opdelt i blokke. Hvert superkvadrat har ca. 10.000 indbyggere med egne butikker, restauranter og skoler.
Historie
Ideen til at flytte hovedstaden ind i landet er gammel. Allerede før koloni-administrationen flyttede fra Salvador i Bahia til Rio de Janeiro i 1763, foreslog en portugisisk adelsmand, at hovedstaden burde flyttes ind i landet for at beskytte den mod angreb fra havet.
Efter monarkiets fald i 1889 var der også snak om at flytte hovedstaden, og den første republikanske grundlov indeholdt et afsnit om, at der skulle oprettes et »føderalt distrikt«, hvorfra der skulle udgå veje til alle dele af det enorme land. Højlandet i delstaten Goiás blev valgt som det ideelle område.
Men Brasilia var aldrig blevet bygget, havde det ikke været for en enkelt person: Juscelino Kubitschek, der blev valgt til Brasiliens præsident i 1955.
Kubitschek var en stærk og visionær politiker, der som slagord havde, at han ville skabe 50 års udvikling på fem år. Han gjorde bygningen af Brasilia til symbolet på det store spring fremad.
Juscelino Kubitschek tog på egen hånd beslutningen om at bygge den ny hovedstad på den øde højslette 1200 kilometer inde i landet. Og tre mænd blev sat til at realisere den: Lucio Costa, en internationalt kendt byplanlægger, skitserede byens opbygning i den såkaldte Plano Piloto. Oscar Niemeyer, Brasiliens mest berømte arkitekt, tegnede bygningerne, både boligblokke og regeringspaladser. Israel Pinheiro ledede det gigantiske entreprenørarbejde.
Tiden var knap. Juscelino Kubitschek lovede i 1956, at den ny regeringsby skulle stå færdig i 1960, så han kunne overdrage den til sin efterfølger.
I begyndelsen blev materialerne fløjet dertil, for vejene til Brasilia var endnu ikke færdige. Med en luftbro blev tusinder af tons cement, metalbjælker, mursten og dele til bulldozere fløjet til den gigantiske byggeplads.
Måned for måned groede byen frem i al sin arkitektoniske magt og vælde. Den allerførste bygning, der stod færdig, var præsidentpaladset, hvis harmoniske søjlestruktur blev en slags logo for byen.
Max 600.000
Hovedstaden Brasilia får ikke lov at vokse. Den planlagte by – den såkaldte Plano Piloto – er bygget til ca. 600.000 mennesker. Alle andre må bosætte sig i de såkaldte satellitbyer 20-30 km ude, der tilsammen har flere millioner indbyggere.
Den unge by
I dag er der ikke mange, der skænker det en tanke, at byen er så ung. Træerne er vokset op, betonen har fået patina. Og først og fremmest er en ny generation kommet til. Unge, der er født i byen. De holder af nærmiljøet, hvor man er fri for den vold og det trafikkaos, der præger andre brasilianske storbyer. Restauranter og forlystelser ligger tæt på boligkvartererne, der er altid et grønt område i nærheden, og vejsystemet gør, at man kan komme ud af byen på ti minutter.
De unge indrømmer, at byen endnu mangler et ordentligt kulturliv, men det er ved at komme, forsikrer de. Og de elsker deres by. Det er her, de hører hjemme.
Deres forældre hadede Brasilia. De var embedsmænd og deres ægtefæller, som blev tvunget væk fra det smukke, gamle Rio og anbragt midt i det store ingenting. Fra Rios restauranter, teatre og svalende strande til den tørre, varme højslette, til en by, hvor stilladserne knap var taget af husene. En vittighed siger, at statuen af de to vandnymfer med det flagrende hår, der står foran præsidentboligen, i virkeligheden forestiller to politiker-hustruer, der river sig selv i håret i fortvivlelse og raseri over at skulle flytte med deres mænd til Brasilia.
Brasilia står i voldsom kontrast til Brasiliens øvrige storbyer. Alt er rent og pænt og velindrettet. Byen har ingen tung eller forurenende industri. Der er ingen huller i vejene, og de fattige får ikke lov til at slå sig ned i selve byen. De er henvist til de syv satellitbyer i omegnen, hvis befolkningstal for længst har passeret hovedstadens.
Satellitbyerne opstod, fordi den hær af usle bygningsarbejdere (såkaldte candangos), der rejste byen, ikke forlod området, da Brasilia stod færdig. De valgte at slå sig ned, fordi de alligevel ikke havde noget arbejde dér, hvor de kom fra.
Brasilia har opfyldt sit oprindelige formål: Vejene, der skærer sig ind til hovedstaden, har skabt udvikling i det indre af landet, hvor et nyt lovende kapitel af Brasiliens historie er ved at blive skrevet, langt fra de gamle centre Rio de Janeiro, São Paulo og Minas Gerais.
Værd at opleve
Brasilias grundplan, Plano Piloto, ses af nogen som et kors, af andre som en kæmpe fugl. Fuglens rygrad hedder Eixo Monmumental (Monumental-aksen). Langs den ligger ministerierne og katedralen, og for enden, ved fuglens hoved, Praça dos Tres Poderes (De Tre Magters Plads), hvor de øverste organer for den udøvende, den dømmende og den lovgivende magt er samlet: kongressen, højesteret og præsidentpaladset.
Praça dos Tres Poderes 1
Pladsen domineres af Kongresbygningen: i midten to skyskrabere (28 etager), ved foden to kupler: en med den runde side opad, Senatet, en med den runde side nedad, Deputeretkammeret. Kongressen kan besøges på åbent hvd. 9.30-11.30 og 14.30-16.30, lø.-sø. 9-13.30.
Til venstre, når man har kongressen i ryggen, ligger præsidentpaladset, Palacio do Planalto, hvor man kan se vagtskiftet, åbent hver anden time 8-18. På pladsen ses også statuen af de To Candangos (af Bruno Giorgi) – en hyldest til arbejderne der byggede byen – samt den store flagstang, der bruges til ophængning af det 200 m2 store flag, samt den såkaldte Tøjklemme, en skulptur der skal skabe balance på pladsen. Til højre ligger Højesteret (STF, Supremo Tribunal Federal). Foran højesteret står en statue af »fru Justitia« med bind for øjnene, udført af Alfredo Ceschiatti.
Midt på pladsen to lange blokke, der svæver i luften på en sokkel. De indeholder et historisk museum, åbent ma.-fr. 9-18, der fortæller om Brasilias historie. På facaden et bronzehoved, der forestiller Juscelino Kubitschek.
På den anden side af Kongressen kan man kigge ned ad Eixo Monumental – hvor ministerierne ligger til begge sider – grå blokke med grønne plæner imellem.
Det første på venstre hånd er Udenrigsministeriet, kendt som Itamaraty (»Stenblomst« på de oprindelige indianeres sprog), åbent ma.-fr.14-16.30, lø.-sø. 10-15.30, tlf. 411 6640. Det er omgivet af et haveanlæg, designet af den kendte landskabsarkitekt Burle Marx. Bygningen spejler sig i et spil af vand. Midt i bassinet Bruno Giorgis skulptur Meteoren, der repræsenterer de fem kontinenter.
Til højre ligger Justitsministeriet med sine perfekte proportioner.
Niemeyers betonkunst
Ikke mange arkitekter har som brasilianeren Oscar Niemeyer fået lov at tegne en hel by. Boligblokke, præsidentpalads, ministerier – det hele har Niemeyers signatur. Skulle man sammenfatte hans byggeri med få ord, kunne man kalde det »abstrakt betonkunst«. Det er bygningens udseende, dens markante linje, der interesserer Niemeyer, der lærte og lod sig inspirere af franskmanden Le Corbusier – faderen til den såkaldte modernisme i arkitekturen.
Ser man Niemeyers tegninger, opdager man, hvordan hans huse og paladser begynder som simple geometriske former. De opstår ofte ud af fem streger. Og herfra vokser detaljerne så frem. Men ikke så mange som man skulle forvente. Ofte er det endelige resultat forbløffende tæt på de første streger. Selv i de færdige bygninger er det enkelheden, der dominerer.
Det er formen, der interesserer Niemeyer. Langt mere end indholdet. Hans værker er skulpturelle. Funktionaliteten er ikke noget, der optager den gamle mester, og det har gennem tiden givet en del kritik. Mange af hans bygninger er plaget af dårlig ventilation og lysproblemer.
Arkitekten, der i årevis var medlem af det brasilianske kommunistparti – selv under militærdiktaturet – er også blevet kritiseret for at være antisocial - for udelukkende at interessere sig for det monumentale. Men kritikken har aldrig rigtig bidt sig fast. Dertil er hans værk for interessant.
Katedralen 2
åbent dgl. 8-18.
Længere nede på venstre side ligger Oscar Niemeyers berømte katedral, en af dette århundredes mest bemærkelsesværdige kirkebygninger, skabt af en arkitekt, der var medlem af det brasilianske kommunistparti.
Bygningen består af seksten 40 m høje betonelementer i en rundkreds, der mødes i en krone foroven. Strukturen kan minde om foldede hænder, der rækker mod himlen. Mellem elementerne er der glas i neutrale farver, og når solen skinner, skabes spændende lys- og skyggevirkninger i kirkerummet.
Tv-tårnet 3
åbent ma. 13-20, ti.-sø. 9-18.
Midt på Monumental-aksen ligger det 218 m høje tv-tårn. Med elevator kan man komme op på en platform i 75 m’s højde, hvorfra man får et fint indtryk af Brasilias byplan.
Hvis man ser ned mod De Tre Magters Plads, kan man se fuglens vinger gå ud til begge sider, hvor boligkarreerne, de såkaldte superkvadrater, ligger. Hver firkant består af 11 blokke med seks etager.
Palacio Alvorada 4
Længere ude end De Tre Magters Plads ligger præsidentens privatbolig ved bredden af den kunstige sø Paranoa. Morgenrødens Palads er et af Oscar Niemeyers smukkeste værker. Dets specielle søjler er blevet byens symbol.
Juscelino Kubitschek-museet 5
åbent ti-sø. 9-17.45.
Ligger på Monumental-aksen i gå-afstand fra tv-tårnet i retning bort fra De Tre Magters Plads. Museet indeholder præsidentens mausoleum, hans amerikanske dollargrin og desuden en række plancher og fotografier, der fortæller om Kubitscheks lange vej fra et job som telegrafist i Belo Horizonte til stillingen som Brasiliens præsident.
Værd at vide
Telefonområdenr. 061
Turist Information:Setur, Centro de Convencoes Brasilia, 3. sal. Setor Divulgaçoes Cultural, tlf. 429 7635. Desuden skranke for turister i lufthavnen o
Post: Correio Central, Setor Bancario Norte-Cj 03, bl-A. CEP (postnr.) 70040
Tog: Rodoferroviaria, rutebil- og togstation, Eixo Monumental, 6 km V. Kun for langdistancetrafik
Bus: Rodoferroviaria, rutebil- og togstation (# ovenfor), bus til alle dele af Brasilien og til Campinas i São Paulo-staten
Bus: Rodoviaria (den gamle busstation), Eixo Monumental (i centrum), tlf. 223 80 26. Samlingssted for bybusser
Lufthavn: Aeroporto Internaçional (12 km S for byen), tlf. 364 9000
Lufthavn, tlf. 365 1550; Vasp, Setor Hoteleiro Sul, Galeria Hotel Nacional, tlf. 365 3035. Lufthavn, tlf. 365 1658
Biludlejning: Avis og Herz, ved Eron Brasilia Hotel, SHN 5, Bloco 5, tlf. 365 2344; Localiza, Setor Comercial Sul, quadra 06, bloco A nr. 10, tlf. 365 1288
Lokaltrafik
Brasilia er bilernes by. Desværre for turisten. Busser findes, men de er få og kræver et vist lokalkendskab. Tag en taxa.
Busserne samles ved Rodoviaria (den gamle busstation, # ovenfor) udelukkende til lokal transport.
Overnatning
Ved informationsskranken i lufthavnen kan man få oplysninger om billige hoteller og pensioner. Hoteller til under 60-70 kr. findes i satellitbyerne, prøv i Taguatinga, hvor der ikke er så megen slum.
**** Blue Tree Park Brasilia, Setor Hoteleiro Turistica Norte, trecho 1, conjunto 1B, bloco C. tlf. 424 7000. Ligger ud til Paranoá-søen ved siden af Alvorada-paladset, præsidentens privatbolig. Flydende restaurant, alle motionsfaciliteter
**** Nacional, Setor Hoteleiro Sul, lote 1, tlf. 321 7575, s, kunstgalleri, frisørsalon, fremkaldelse af film
**** Naoum Plaza, Setor Hoteleiro Sul, Quadra 5, bloco H/I, tlf. 322 4545. Topprofessionelt hotel, med venlig og effektiv service, kontorfaciliteter med engelsktalende sekretærer. Etage for ikke-rygere.
** Carlton, Setor Hoteleiro Sul, Quadra 5, bloco G, tlf. 224 8819, s, natklub, rejsebureau, frisør
** Eron Brasilia, Setor Hoteleiro Norte, Quadra 5, bloco A, tlf. 329 4000. Skønhedssalon, rejsebureau
Restauranter
/// Aquavit, Setor de Mansões, Lago Norte ML12 conj. 1 – casa 5 – åben fra onsdag til lørdag. Tel. (61) 3369 2301 /9167 0037 – Hovedstadens bedste restaurant tilhører den danske arkitekt og kok, Simon Lau Cederholm – (bror til teatermanden med samme efternavn). Restauranten vandt i april 2012 pris som bedste restaurant og Simon er blevet udnævnt til årets kok.
/// Dudu Camargo, Sector Comercial Local sul, quadra 303, bloco A, loja 3, tlf. 323 8082. En af hovedstadens mest eksklusive, frekventeret af politikere og forretningsfolk. Blander traditionelt nordøst brasiliansk køkken, fx soltørret kød med internationalt inspireret køkken. Aquavit
// Bargaço, Sector de Habitacões Individuais sul, QL 10 pontão sul,Lago Sul, tlf. 43 8729. Bahia/afrikansk køkken. Mest bestilte ret »moqueca de camarão«, en klasssisk gryderet med rejer
// Lagash, Comercio Local Norte, Quadra 308/309, bloco B, loja (butik) 11/13, tlf. 273 0098. Arabisk familiemad af høj kvalitet. Prøv for eksempel »salada Damascus«, en blanding af salat, honning, ost, og dadler, eller »carneiro marroquino«, marrokansk lam
Kosmiske kræfter
Planalto Central – den centrale højslette – hvor Brasilia ligger, anses for et mystisk sted med kosmiske kræfter, der efter sigende virker som en magnet på blandt andet flyvende tallerkener.
Golf
Clube de Golf de Brasilia (18 huller), SCES, trecho 2, conjunto 2.
Indkøb
Funai. Butikker med indiansk kunsthåndværk ved busstationen (Rodoviaria) og i lufthavnen
Feira de Artesanato. Stort marked med kunsthåndværk ved Tv-tårnet hver lø.-sø.
Nyttige adresser
Dansk ambassade, Av. das Nações, lote 26, CEP 70416-900 Brasilia/DF, tlf. 445 3443, 24-timers nødtelefon tlf. 9985 6025, www.ambbrasilia.um.dk. Ambassadør: Svend Roed, Norsk ambassade, Av. das Nações, lote 28, CEP 70418-900, Brasilia/DF, tlf. 443 8720, nødtelefon tlf. 8128 9714, fax 443 2942, [email protected]. Ambassadør: Turid B. Rodrigues Eusébio.
Hovedstaden er en kunstig by, udviklet af lille gruppe visionære mænd. Placeringen af alt fra paladser til parkbænke er udtænkt på tegnebrættet, og hele molevitten er bygget på fire år efter en gennemført logisk plan. For eksempel har byen med de 600.000 indbyggere så godt som ingen lysregulerede kryds. Man kører i store og små vejudfletninger. Turen fra lufthavnen ind til hotel-sektor nord eller syd går glidende. Selv i myldretiden er der sjældent trafikproblemer, hvis man da kender systemet.
Prøv at høre, hvordan de lokale viser vej: »Du kører fra W3 ned til lateralen af Central-aksen og kører under platformen ud på den sydlige vinge, hvor du tager sløjfen under aksen indtil SQS 405 og kører til venstre ad L2 og tager broen over til syd-søen, hvor du let kan finde QI 14 – og der bor jeg i gruppe 4, hus 16.« Det lyder som en Jens Lyn-replik, men fordelen er, at når man kender systemet, kan man ikke gå galt – eller rettere køre, for Brasilia er ikke en by for fodgængere.
I Brasilia er opdelt i sektorer, fx hotelsektorer, banksektorer, forlystelsessektorer, sportsklubsektorer, boligsektorer og kommercielle sektorer. Som regel findes der både en sydsektor og en nordsektor, alt efter placeringen i forhold til Central-aksen, og sommetider skelner man også mellem supersektorer og lokale sektorer.
Boligsektorerne er delt op i de såkaldte superkvadrater (superquadra), der igen et opdelt i blokke. Hvert superkvadrat har ca. 10.000 indbyggere med egne butikker, restauranter og skoler.
Historie
Ideen til at flytte hovedstaden ind i landet er gammel. Allerede før koloni-administrationen flyttede fra Salvador i Bahia til Rio de Janeiro i 1763, foreslog en portugisisk adelsmand, at hovedstaden burde flyttes ind i landet for at beskytte den mod angreb fra havet.
Efter monarkiets fald i 1889 var der også snak om at flytte hovedstaden, og den første republikanske grundlov indeholdt et afsnit om, at der skulle oprettes et »føderalt distrikt«, hvorfra der skulle udgå veje til alle dele af det enorme land. Højlandet i delstaten Goiás blev valgt som det ideelle område.
Men Brasilia var aldrig blevet bygget, havde det ikke været for en enkelt person: Juscelino Kubitschek, der blev valgt til Brasiliens præsident i 1955.
Kubitschek var en stærk og visionær politiker, der som slagord havde, at han ville skabe 50 års udvikling på fem år. Han gjorde bygningen af Brasilia til symbolet på det store spring fremad.
Juscelino Kubitschek tog på egen hånd beslutningen om at bygge den ny hovedstad på den øde højslette 1200 kilometer inde i landet. Og tre mænd blev sat til at realisere den: Lucio Costa, en internationalt kendt byplanlægger, skitserede byens opbygning i den såkaldte Plano Piloto. Oscar Niemeyer, Brasiliens mest berømte arkitekt, tegnede bygningerne, både boligblokke og regeringspaladser. Israel Pinheiro ledede det gigantiske entreprenørarbejde.
Tiden var knap. Juscelino Kubitschek lovede i 1956, at den ny regeringsby skulle stå færdig i 1960, så han kunne overdrage den til sin efterfølger.
I begyndelsen blev materialerne fløjet dertil, for vejene til Brasilia var endnu ikke færdige. Med en luftbro blev tusinder af tons cement, metalbjælker, mursten og dele til bulldozere fløjet til den gigantiske byggeplads.
Måned for måned groede byen frem i al sin arkitektoniske magt og vælde. Den allerførste bygning, der stod færdig, var præsidentpaladset, hvis harmoniske søjlestruktur blev en slags logo for byen.
Max 600.000
Hovedstaden Brasilia får ikke lov at vokse. Den planlagte by – den såkaldte Plano Piloto – er bygget til ca. 600.000 mennesker. Alle andre må bosætte sig i de såkaldte satellitbyer 20-30 km ude, der tilsammen har flere millioner indbyggere.
Den unge by
I dag er der ikke mange, der skænker det en tanke, at byen er så ung. Træerne er vokset op, betonen har fået patina. Og først og fremmest er en ny generation kommet til. Unge, der er født i byen. De holder af nærmiljøet, hvor man er fri for den vold og det trafikkaos, der præger andre brasilianske storbyer. Restauranter og forlystelser ligger tæt på boligkvartererne, der er altid et grønt område i nærheden, og vejsystemet gør, at man kan komme ud af byen på ti minutter.
De unge indrømmer, at byen endnu mangler et ordentligt kulturliv, men det er ved at komme, forsikrer de. Og de elsker deres by. Det er her, de hører hjemme.
Deres forældre hadede Brasilia. De var embedsmænd og deres ægtefæller, som blev tvunget væk fra det smukke, gamle Rio og anbragt midt i det store ingenting. Fra Rios restauranter, teatre og svalende strande til den tørre, varme højslette, til en by, hvor stilladserne knap var taget af husene. En vittighed siger, at statuen af de to vandnymfer med det flagrende hår, der står foran præsidentboligen, i virkeligheden forestiller to politiker-hustruer, der river sig selv i håret i fortvivlelse og raseri over at skulle flytte med deres mænd til Brasilia.
Brasilia står i voldsom kontrast til Brasiliens øvrige storbyer. Alt er rent og pænt og velindrettet. Byen har ingen tung eller forurenende industri. Der er ingen huller i vejene, og de fattige får ikke lov til at slå sig ned i selve byen. De er henvist til de syv satellitbyer i omegnen, hvis befolkningstal for længst har passeret hovedstadens.
Satellitbyerne opstod, fordi den hær af usle bygningsarbejdere (såkaldte candangos), der rejste byen, ikke forlod området, da Brasilia stod færdig. De valgte at slå sig ned, fordi de alligevel ikke havde noget arbejde dér, hvor de kom fra.
Brasilia har opfyldt sit oprindelige formål: Vejene, der skærer sig ind til hovedstaden, har skabt udvikling i det indre af landet, hvor et nyt lovende kapitel af Brasiliens historie er ved at blive skrevet, langt fra de gamle centre Rio de Janeiro, São Paulo og Minas Gerais.
Værd at opleve
Brasilias grundplan, Plano Piloto, ses af nogen som et kors, af andre som en kæmpe fugl. Fuglens rygrad hedder Eixo Monmumental (Monumental-aksen). Langs den ligger ministerierne og katedralen, og for enden, ved fuglens hoved, Praça dos Tres Poderes (De Tre Magters Plads), hvor de øverste organer for den udøvende, den dømmende og den lovgivende magt er samlet: kongressen, højesteret og præsidentpaladset.
Praça dos Tres Poderes 1
Pladsen domineres af Kongresbygningen: i midten to skyskrabere (28 etager), ved foden to kupler: en med den runde side opad, Senatet, en med den runde side nedad, Deputeretkammeret. Kongressen kan besøges på åbent hvd. 9.30-11.30 og 14.30-16.30, lø.-sø. 9-13.30.
Til venstre, når man har kongressen i ryggen, ligger præsidentpaladset, Palacio do Planalto, hvor man kan se vagtskiftet, åbent hver anden time 8-18. På pladsen ses også statuen af de To Candangos (af Bruno Giorgi) – en hyldest til arbejderne der byggede byen – samt den store flagstang, der bruges til ophængning af det 200 m2 store flag, samt den såkaldte Tøjklemme, en skulptur der skal skabe balance på pladsen. Til højre ligger Højesteret (STF, Supremo Tribunal Federal). Foran højesteret står en statue af »fru Justitia« med bind for øjnene, udført af Alfredo Ceschiatti.
Midt på pladsen to lange blokke, der svæver i luften på en sokkel. De indeholder et historisk museum, åbent ma.-fr. 9-18, der fortæller om Brasilias historie. På facaden et bronzehoved, der forestiller Juscelino Kubitschek.
På den anden side af Kongressen kan man kigge ned ad Eixo Monumental – hvor ministerierne ligger til begge sider – grå blokke med grønne plæner imellem.
Det første på venstre hånd er Udenrigsministeriet, kendt som Itamaraty (»Stenblomst« på de oprindelige indianeres sprog), åbent ma.-fr.14-16.30, lø.-sø. 10-15.30, tlf. 411 6640. Det er omgivet af et haveanlæg, designet af den kendte landskabsarkitekt Burle Marx. Bygningen spejler sig i et spil af vand. Midt i bassinet Bruno Giorgis skulptur Meteoren, der repræsenterer de fem kontinenter.
Til højre ligger Justitsministeriet med sine perfekte proportioner.
Niemeyers betonkunst
Ikke mange arkitekter har som brasilianeren Oscar Niemeyer fået lov at tegne en hel by. Boligblokke, præsidentpalads, ministerier – det hele har Niemeyers signatur. Skulle man sammenfatte hans byggeri med få ord, kunne man kalde det »abstrakt betonkunst«. Det er bygningens udseende, dens markante linje, der interesserer Niemeyer, der lærte og lod sig inspirere af franskmanden Le Corbusier – faderen til den såkaldte modernisme i arkitekturen.
Ser man Niemeyers tegninger, opdager man, hvordan hans huse og paladser begynder som simple geometriske former. De opstår ofte ud af fem streger. Og herfra vokser detaljerne så frem. Men ikke så mange som man skulle forvente. Ofte er det endelige resultat forbløffende tæt på de første streger. Selv i de færdige bygninger er det enkelheden, der dominerer.
Det er formen, der interesserer Niemeyer. Langt mere end indholdet. Hans værker er skulpturelle. Funktionaliteten er ikke noget, der optager den gamle mester, og det har gennem tiden givet en del kritik. Mange af hans bygninger er plaget af dårlig ventilation og lysproblemer.
Arkitekten, der i årevis var medlem af det brasilianske kommunistparti – selv under militærdiktaturet – er også blevet kritiseret for at være antisocial - for udelukkende at interessere sig for det monumentale. Men kritikken har aldrig rigtig bidt sig fast. Dertil er hans værk for interessant.
Katedralen 2
åbent dgl. 8-18.
Længere nede på venstre side ligger Oscar Niemeyers berømte katedral, en af dette århundredes mest bemærkelsesværdige kirkebygninger, skabt af en arkitekt, der var medlem af det brasilianske kommunistparti.
Bygningen består af seksten 40 m høje betonelementer i en rundkreds, der mødes i en krone foroven. Strukturen kan minde om foldede hænder, der rækker mod himlen. Mellem elementerne er der glas i neutrale farver, og når solen skinner, skabes spændende lys- og skyggevirkninger i kirkerummet.
Tv-tårnet 3
åbent ma. 13-20, ti.-sø. 9-18.
Midt på Monumental-aksen ligger det 218 m høje tv-tårn. Med elevator kan man komme op på en platform i 75 m’s højde, hvorfra man får et fint indtryk af Brasilias byplan.
Hvis man ser ned mod De Tre Magters Plads, kan man se fuglens vinger gå ud til begge sider, hvor boligkarreerne, de såkaldte superkvadrater, ligger. Hver firkant består af 11 blokke med seks etager.
Palacio Alvorada 4
Længere ude end De Tre Magters Plads ligger præsidentens privatbolig ved bredden af den kunstige sø Paranoa. Morgenrødens Palads er et af Oscar Niemeyers smukkeste værker. Dets specielle søjler er blevet byens symbol.
Juscelino Kubitschek-museet 5
åbent ti-sø. 9-17.45.
Ligger på Monumental-aksen i gå-afstand fra tv-tårnet i retning bort fra De Tre Magters Plads. Museet indeholder præsidentens mausoleum, hans amerikanske dollargrin og desuden en række plancher og fotografier, der fortæller om Kubitscheks lange vej fra et job som telegrafist i Belo Horizonte til stillingen som Brasiliens præsident.
Værd at vide
Telefonområdenr. 061
Turist Information:Setur, Centro de Convencoes Brasilia, 3. sal. Setor Divulgaçoes Cultural, tlf. 429 7635. Desuden skranke for turister i lufthavnen o
Post: Correio Central, Setor Bancario Norte-Cj 03, bl-A. CEP (postnr.) 70040
Tog: Rodoferroviaria, rutebil- og togstation, Eixo Monumental, 6 km V. Kun for langdistancetrafik
Bus: Rodoferroviaria, rutebil- og togstation (# ovenfor), bus til alle dele af Brasilien og til Campinas i São Paulo-staten
Bus: Rodoviaria (den gamle busstation), Eixo Monumental (i centrum), tlf. 223 80 26. Samlingssted for bybusser
Lufthavn: Aeroporto Internaçional (12 km S for byen), tlf. 364 9000
Lufthavn, tlf. 365 1550; Vasp, Setor Hoteleiro Sul, Galeria Hotel Nacional, tlf. 365 3035. Lufthavn, tlf. 365 1658
Biludlejning: Avis og Herz, ved Eron Brasilia Hotel, SHN 5, Bloco 5, tlf. 365 2344; Localiza, Setor Comercial Sul, quadra 06, bloco A nr. 10, tlf. 365 1288
Lokaltrafik
Brasilia er bilernes by. Desværre for turisten. Busser findes, men de er få og kræver et vist lokalkendskab. Tag en taxa.
Busserne samles ved Rodoviaria (den gamle busstation, # ovenfor) udelukkende til lokal transport.
Overnatning
Ved informationsskranken i lufthavnen kan man få oplysninger om billige hoteller og pensioner. Hoteller til under 60-70 kr. findes i satellitbyerne, prøv i Taguatinga, hvor der ikke er så megen slum.
**** Blue Tree Park Brasilia, Setor Hoteleiro Turistica Norte, trecho 1, conjunto 1B, bloco C. tlf. 424 7000. Ligger ud til Paranoá-søen ved siden af Alvorada-paladset, præsidentens privatbolig. Flydende restaurant, alle motionsfaciliteter
**** Nacional, Setor Hoteleiro Sul, lote 1, tlf. 321 7575, s, kunstgalleri, frisørsalon, fremkaldelse af film
**** Naoum Plaza, Setor Hoteleiro Sul, Quadra 5, bloco H/I, tlf. 322 4545. Topprofessionelt hotel, med venlig og effektiv service, kontorfaciliteter med engelsktalende sekretærer. Etage for ikke-rygere.
** Carlton, Setor Hoteleiro Sul, Quadra 5, bloco G, tlf. 224 8819, s, natklub, rejsebureau, frisør
** Eron Brasilia, Setor Hoteleiro Norte, Quadra 5, bloco A, tlf. 329 4000. Skønhedssalon, rejsebureau
Restauranter
/// Aquavit, Setor de Mansões, Lago Norte ML12 conj. 1 – casa 5 – åben fra onsdag til lørdag. Tel. (61) 3369 2301 /9167 0037 – Hovedstadens bedste restaurant tilhører den danske arkitekt og kok, Simon Lau Cederholm – (bror til teatermanden med samme efternavn). Restauranten vandt i april 2012 pris som bedste restaurant og Simon er blevet udnævnt til årets kok.
/// Dudu Camargo, Sector Comercial Local sul, quadra 303, bloco A, loja 3, tlf. 323 8082. En af hovedstadens mest eksklusive, frekventeret af politikere og forretningsfolk. Blander traditionelt nordøst brasiliansk køkken, fx soltørret kød med internationalt inspireret køkken. Aquavit
// Bargaço, Sector de Habitacões Individuais sul, QL 10 pontão sul,Lago Sul, tlf. 43 8729. Bahia/afrikansk køkken. Mest bestilte ret »moqueca de camarão«, en klasssisk gryderet med rejer
// Lagash, Comercio Local Norte, Quadra 308/309, bloco B, loja (butik) 11/13, tlf. 273 0098. Arabisk familiemad af høj kvalitet. Prøv for eksempel »salada Damascus«, en blanding af salat, honning, ost, og dadler, eller »carneiro marroquino«, marrokansk lam
Kosmiske kræfter
Planalto Central – den centrale højslette – hvor Brasilia ligger, anses for et mystisk sted med kosmiske kræfter, der efter sigende virker som en magnet på blandt andet flyvende tallerkener.
Golf
Clube de Golf de Brasilia (18 huller), SCES, trecho 2, conjunto 2.
Indkøb
Funai. Butikker med indiansk kunsthåndværk ved busstationen (Rodoviaria) og i lufthavnen
Feira de Artesanato. Stort marked med kunsthåndværk ved Tv-tårnet hver lø.-sø.
Nyttige adresser
Dansk ambassade, Av. das Nações, lote 26, CEP 70416-900 Brasilia/DF, tlf. 445 3443, 24-timers nødtelefon tlf. 9985 6025, www.ambbrasilia.um.dk. Ambassadør: Svend Roed, Norsk ambassade, Av. das Nações, lote 28, CEP 70418-900, Brasilia/DF, tlf. 443 8720, nødtelefon tlf. 8128 9714, fax 443 2942, [email protected]. Ambassadør: Turid B. Rodrigues Eusébio.
