Candomblé i en fattig forstad til Salvador
Cigarer, kniplinger og møllesving
Om afrobrasiliansk religion, kampsport og karneval.
Candomblé
Slaverne, der kom til Salvador i Bahia, skulle ifølge loven døbes, inden der var gået et halvt år. Men selv om de således blev kristne, fortsatte de med at dyrke de afrikanske guder i smug. Heraf opstod blandingsreligionen candomblé, der siden har bredt sig til hele Brasilien.
Hver guddom har sin helligdag, sine symboler og foretrukne ofre. Candomblé-dyrkerne kalder på de forskellige guder med sang, dans og trommespil, og guden svarer ved at stige ned og tage bolig i en af de troende, der så går i voldsom trance.
Ceremonien ledes af en Mãe do Santo eller Pai do Santo – en hellig moder eller fader, der fortæller, hvilke guder der nu er ankommet. Deltagerne er som regel klædt i hvidt. Den hellige moder og de kvindelige deltagere er gerne klædt i de store kniplingskjoler, der er Bahia-kvindernes (as bahianas’) traditionelle dragt. Undertiden er de dansende iklædt dragter og bærer på genstande, fx sværd eller hjelme, der markerer tilknytning til en bestemt guddom (orixá).
I religionen indgår også ofringer af høns, brændevin og ris, spådomskunst og de såkaldte »trabalhos« (arbejder), hvor den hellige moder gennem ofringer bruger (sort) magi til at hjælpe sine klienter eller nedkalder forbandelser over deres fjender.
Kultstedet er de såkaldte »terreiros«, hvor de troende samles til dans og messende sang, brænder røgelse af, ryger store cigarer og går i trance på stribe, mens trommerne dunker deres afrikanske budskaber.
Nogle steder kan turister få adgang, men vær klar over, at det ikke er folklore, det er religion, og det skal respekteres. Mænd og kvinder sidder hver for sig, normalt må man hverken ryge eller snakke sammen, og nogle steder er det forbudt at krydse arme, ben eller hænder.
Helt op til midten af 1900-tallet var candombléen forbudt og blev dyrket i det skjulte. I dag findes i Salvador omkring 4000 terreiros. Det ældste og mest legendariske er Asa Branca (Hvide Vinge). Andre store terreiros er Gantois, Axé, Opo-Afonjá, Alaqueto, Bate Folha, Oxumaré og De Camillo.
Lad være med at komme uanmeldt. Undersøg først, om ceremonien finder sted. Det er bedst at have nogen at følges med, da ceremonierne foregår om natten, og terreiroerne ofte ligger langt ude i forstæderne.
»Bahiatur« og »Centro Folclorico de Bahia« (på Praça Castro Alves) kan give oplysninger. Avisernes annoncesektion kan også give et fingerpeg.
Ceremonierne finder sted på bestemte dage på bestemte tidspunkter af året. Juni til dec. (minus sep. og nov.) samt jan. og feb. er de bedste måneder. Uden for sæsonen er ceremonierne sjældne og normalt kun for indviede.
Candomblé kan også opleves nytårsaften på Copacabana i Rio – og i de lokale terreiros. Spørg evt. på turistinformationen eller lokalkendte.
En god dansk bog om emnet er Inger Sjørslevs Gudernes Børn (1995).
Capoeira
Capoeira er på én gang en dans og en kampform. I kolonitiden måtte slaverne ikke bære våben eller slås indbyrdes, og de dyrkede derfor denne dans (den menes at stamme fra Angola), der imiterer en kamp. Men det er svært at forestille sig, at den ikke også har været brugt til at slås.
En anden forklaring siger, at slaverne ikke måtte værge for sig med hænderne, når de blev slået af de hvide, og at de derfor opfandt Capoeira-teknikken, så de kunne forsvare sig med fødderne.
I dag dyrkes Capoeira i Brasilien både som motionssport/kampdans og som full-contact konkurrence-kampsport på linje med karate eller jiu-jitsu.
Som regel støder man på Capoeira som opvisning: Deltagerne, der så godt som altid er mænd, kredser vuggende om hinanden, springer pludseligt op på hænderne og vrider kroppen rundt, mens benene svinger som møllevinger, og fødder suser tæt forbi modstanderens hoved.
Dansen akkompagneres af den såkaldte berimbáu, et buet stykke træ med en enkelt metalstreng og en kalabas som klangbund, som man spiller på ved at slå på strengen med en pind. Rytmen er først langsom og bliver så hurtigere og hurtigere.
De kendteste Capoeira-akademier er Bimba, Fastinha, Gato og Canjuquinjo. Flere oplysninger kan fås på »Centro Folclorico de Bahia« på Praça Castro Alves. Capoeira kan også ses på Praça Cairu ved Mercado Modelo.
Festernes by - Salvador
Karneval i Bahia
Karnevallet i Salvador adskiller sig fra karnevallet i Rio ved at være et gadekarneval. Hvert år samler det omkring 500.000 mennesker, der i en uges tid invaderer bymidten og holder fester langs strandene. Nogle mener, at karnevallet i Salvador er mere ægte, folkeligt og autentisk end det berømte i Rio.
Hvert kvarter har sine karnevalsgrupper, blocos, der går i procession rundt i byen. Hovednummeret er de såkaldte trios eletricos, lastvogne spækket med drønende musikanlæg, og bandet og sangerne på toppen. Festen foregår rundt om denne tropiske variant af blokvognen. Det kan være råt på gaden, men har man penge, kan man beskytte sig ved at købe billet, så man kan stå bag den sikkerhedsring, der etableres rundt om en trio eletrico. Herinde kan man også købe øl og lokale sjusser, og whisky hvis det er en af de finere vogne.
Største folkelige fest ud over karnevallet er optoget anden torsdag i jan. til den elskede Bomfim-kirke, der bliver vasket af candomblé-tilhængere, trods præsternes modstand. Desuden festen for havfruen Iémanja, 2. feb. Ofringer langs havet, primært ved Rio Vermelho-stranden.
