Centrum og Lapa
Hvorfor vandre rundt i højhusenes stenørken i centrum, når man kan sole sig på stranden? Spørgsmålet er naturligt, og svaret er: fordi det er sjovt! Lige så ulideligt Rios forretningscentrum er, hvis man har travlt og skal et eller andet praktisk, lige så underholdende er det, hvis man har tid til at gå rundt og giver sig tid til at kigge på menneskemylderet og den vanvittige trafik.
I kontortiden (ca. 9-19) er centrum et relativt sikkert sted, fordi der er så mange mennesker. Besøg det aldrig lørdag eftermiddag-søndag, hvor gaderne ligger næsten øde, medmindre det er for at køre igennem i taxa. Speciel god stemning er der fredag fra 17-18-tiden og frem til 20-22-tiden, hvor barerne og fortovene foran dem fyldes af folk, der fejrer weekenden. Ofte med guitar, trommer og sang. Centrum har en lang række seværdigheder, som fint kan kombineres med et kig på folkelivet.
I kontortiden (ca. 9-19) er centrum et relativt sikkert sted, fordi der er så mange mennesker. Besøg det aldrig lørdag eftermiddag-søndag, hvor gaderne ligger næsten øde, medmindre det er for at køre igennem i taxa. Speciel god stemning er der fredag fra 17-18-tiden og frem til 20-22-tiden, hvor barerne og fortovene foran dem fyldes af folk, der fejrer weekenden. Ofte med guitar, trommer og sang. Centrum har en lang række seværdigheder, som fint kan kombineres med et kig på folkelivet.
Der er altid taskenspillere på Largo Carioca
Largo da Carioca
Tag metroen til Largo Carioca. En af Rios mest underholdende pladser. Altid er der et par gøglere eller plattenslagere at se på og musik at lytte til. Her er gadesælgere, der sælger mystiske urter og krydderier, og gadeskomagere, som man aldrig skal lade reparere sine sko. Siden byens grundlæggelse har Largo da Carioca været en central plads. Før i tiden stod her en fontæne, hvor befolkningen hentede drikkevand. Klippen, hvor den gamle kirke ligger, strakte sig i gamle dage helt over til den nye katedral, men den blev brudt ned og gav blandt andet plads til Avenida Chile. I dag er pladsen et arkitektonisk sammensurium. Oppe på bjerget Morro de Santo Antonio ligger kirken og klosteret af samme navn samt Igreja São Francisco da Peniténcia – bygninger fra midten af 1600-tallet. Har man front mod kirken, ligger olieselskabet Petrobras’ store, mærkelige stålfirkant til venstre. For enden af pladsen på venstre hånd ligger en seksetages bygning i mild jugendstil, og bag sig har man det store Edificio Central – et prestigeprojekt fra begyndelsen af tresserne – og skråt bagud til højre Chase Manhattans stålpalads fra begyndelsen af 1970’erne. Der er så meget at kigge på i gaderne, at man glemmer at kigge op. Men gør det!
For enden af Largo da Carioca løber den lille Rua da Carioca, med lave to-treetages ejendomme, som de blev bygget i 1880’erne. Kig indenfor i den gamle, traditionsrige Bar Luiz og få en velskænket fadøl og en gang wurst med sauerkraut.
Santo Antonio
Largo da carioca, åbent ma.-fr. 8.30-18.30, ti. 5.30-19.45, lø. 8-10.30 og 16-18, sø. 9-11.
Kirken opført 1608-20 er den ældste i Rio. På balustraden i koret står buster, som er skåret i Japan i 1597. Klosteret er fra 1780 og ikke åbent for besøgende; men hvis man viser særlig interesse, kan man være heldig at få en rundvisning.
São Francisco da Peniténcia
Åben on.-fr. 9-12 og 13-16.
Den lille kirke til venstre for Santo Antonio er opført 1657-1772. Træudskæringerne fra gulv til loft belagt med bladguld er fra 1726.
Tag metroen til Largo Carioca. En af Rios mest underholdende pladser. Altid er der et par gøglere eller plattenslagere at se på og musik at lytte til. Her er gadesælgere, der sælger mystiske urter og krydderier, og gadeskomagere, som man aldrig skal lade reparere sine sko. Siden byens grundlæggelse har Largo da Carioca været en central plads. Før i tiden stod her en fontæne, hvor befolkningen hentede drikkevand. Klippen, hvor den gamle kirke ligger, strakte sig i gamle dage helt over til den nye katedral, men den blev brudt ned og gav blandt andet plads til Avenida Chile. I dag er pladsen et arkitektonisk sammensurium. Oppe på bjerget Morro de Santo Antonio ligger kirken og klosteret af samme navn samt Igreja São Francisco da Peniténcia – bygninger fra midten af 1600-tallet. Har man front mod kirken, ligger olieselskabet Petrobras’ store, mærkelige stålfirkant til venstre. For enden af pladsen på venstre hånd ligger en seksetages bygning i mild jugendstil, og bag sig har man det store Edificio Central – et prestigeprojekt fra begyndelsen af tresserne – og skråt bagud til højre Chase Manhattans stålpalads fra begyndelsen af 1970’erne. Der er så meget at kigge på i gaderne, at man glemmer at kigge op. Men gør det!
For enden af Largo da Carioca løber den lille Rua da Carioca, med lave to-treetages ejendomme, som de blev bygget i 1880’erne. Kig indenfor i den gamle, traditionsrige Bar Luiz og få en velskænket fadøl og en gang wurst med sauerkraut.
Santo Antonio
Largo da carioca, åbent ma.-fr. 8.30-18.30, ti. 5.30-19.45, lø. 8-10.30 og 16-18, sø. 9-11.
Kirken opført 1608-20 er den ældste i Rio. På balustraden i koret står buster, som er skåret i Japan i 1597. Klosteret er fra 1780 og ikke åbent for besøgende; men hvis man viser særlig interesse, kan man være heldig at få en rundvisning.
São Francisco da Peniténcia
Åben on.-fr. 9-12 og 13-16.
Den lille kirke til venstre for Santo Antonio er opført 1657-1772. Træudskæringerne fra gulv til loft belagt med bladguld er fra 1726.
Click here to edit.
Museu Nacional das Belas Artes
Av. Rio Branco 199, centrum, åbent ti.-fr. 10-18, lø.-sø. 14-18.
Det nationale kunstmuseum ligger i et palæ i fransk renæssance-stil opført i 1908, som tidligere fungerede som kunstakademi. Malerier og skulpturer af brasilianske og udenlandske kunstnere. Den kunstneriske kvalitet er forholdsvis lav, Men af kulturhistoriske grunde er museet alligevel seværdigt, fordi malerierne afspejler skikke, klædedragter, landskaber og mytologi i den store portugisiske koloni. I stueetagen vekslende udstillinger om alt fra tegneserier til den spanske inkvisition. Indimellem vældigt gode. Tjek dagspressen.
1. sal: Vigtige Brasilianske malere: Portinari, Cavalcanti, Pancetti, Segall, Manabu, Mabe og Volpi samt kuriøse genremalerier, landskaber, byscenerier og enkelte pudsige rædsler.
2. sal: Udenlandske kunstnere fra 1100-1800-tallet.
Teatro Municipal
Stadsteatret på Cinelandia-pladsen for enden af Rio Branco blev bygget i 1905 i forbindelse med åbningen af Rio Branco. Forbilledet var Operaen i Paris.
Katedralen
Av. Republica de Chile 245, centrum, åbent dgl. 7-17.
Katedralen blev færdig i 1979 efter 12 års byggeri. I dag, mere end 25 år efter, er folk stadig lige rasende over den. Den er formet som en stor cementkegle, 80 m høj og 106 m i diameter med 5000 siddepladser og 20.000 ståpladser. Lyset falder gennem fire 20 x 60 m store glasmosaikker.
Av. Rio Branco 199, centrum, åbent ti.-fr. 10-18, lø.-sø. 14-18.
Det nationale kunstmuseum ligger i et palæ i fransk renæssance-stil opført i 1908, som tidligere fungerede som kunstakademi. Malerier og skulpturer af brasilianske og udenlandske kunstnere. Den kunstneriske kvalitet er forholdsvis lav, Men af kulturhistoriske grunde er museet alligevel seværdigt, fordi malerierne afspejler skikke, klædedragter, landskaber og mytologi i den store portugisiske koloni. I stueetagen vekslende udstillinger om alt fra tegneserier til den spanske inkvisition. Indimellem vældigt gode. Tjek dagspressen.
1. sal: Vigtige Brasilianske malere: Portinari, Cavalcanti, Pancetti, Segall, Manabu, Mabe og Volpi samt kuriøse genremalerier, landskaber, byscenerier og enkelte pudsige rædsler.
2. sal: Udenlandske kunstnere fra 1100-1800-tallet.
Teatro Municipal
Stadsteatret på Cinelandia-pladsen for enden af Rio Branco blev bygget i 1905 i forbindelse med åbningen af Rio Branco. Forbilledet var Operaen i Paris.
Katedralen
Av. Republica de Chile 245, centrum, åbent dgl. 7-17.
Katedralen blev færdig i 1979 efter 12 års byggeri. I dag, mere end 25 år efter, er folk stadig lige rasende over den. Den er formet som en stor cementkegle, 80 m høj og 106 m i diameter med 5000 siddepladser og 20.000 ståpladser. Lyset falder gennem fire 20 x 60 m store glasmosaikker.
Den gamle akvadukt og keglestub katedralen
Lapa
Bydelen Lapa var i 1930’erne og 40’erne Rios bohemekvarter med masser af prostitution, barer og de berømte »malandros« – charmerende plattenslagere eller alfonser i jakkesæt, stråhat, hvide sko og med en barberkniv i lommen til at snitte i deres rivaler. I årevis blev kvarterets fordums storhed besunget – men de seneste år er kvarteret endelig kommet til ære og værdighed igen. Især i weekenden er det et af byens Akvadukten oghotteste steder.
Ved Arcos da Lapa – den gamle akvædukt – er der proppet af mennesker på gaden. Enten på de mange fortovscafeer eller i sidegaderne, hvor drikkevarer sælges fra små boder. Her er det de fattige, der kommer. Læg mærke til, at der ikke drikkes voldsomt meget. Folk har ikke pengene. Til gengæld er der en stank af pis, fordi der ikke er offentlige toiletter. Bag en høj mur er også et stort diskotek med techno, hiphop og brasiliansk rap. Stemningen er god men måske også lidt rå i dette område – tropisk Jomfru Ane gade x 10 - lad være med at være alt for beruset, når du går op i sidegaderne.
På den anden side af akvædukten findes den lidt pænere og dyrere – men ikke mindre intense – del af forlystelserne. Nede ad Rua Riachuelo og Rua Mem de Sá – et par hundrede meter fra akvædukten – og i kvarteret omkring den ligger flere musiksteder, hvor der spilles chorinho og klassisk samba fra Rio. Prøv for eksempel »Carioca da Gema« i Av. Mem de Sá 79 i to etager, med masser af mennesker og meget livlig, god musik. Eller »Rio Scenarium«, Rua Lavradio 20 i tre etager proppet med sjove gamle objekter. Under akvædukten i retning mod bjerget er der også et par sjove barer. Og ved siden af den – i retning af katedralen – ligger det banebrydende spillested »Circo Voador« (Det flyvende Cirkus), www.circovoador.com.br. Et stort sted med plads til mange mennesker og gang i den. . Bag Circo Voador ligger »Fundição Progresso«, et stort kulturcenter med ung og folkelig profil.
Bydelen Lapa var i 1930’erne og 40’erne Rios bohemekvarter med masser af prostitution, barer og de berømte »malandros« – charmerende plattenslagere eller alfonser i jakkesæt, stråhat, hvide sko og med en barberkniv i lommen til at snitte i deres rivaler. I årevis blev kvarterets fordums storhed besunget – men de seneste år er kvarteret endelig kommet til ære og værdighed igen. Især i weekenden er det et af byens Akvadukten oghotteste steder.
Ved Arcos da Lapa – den gamle akvædukt – er der proppet af mennesker på gaden. Enten på de mange fortovscafeer eller i sidegaderne, hvor drikkevarer sælges fra små boder. Her er det de fattige, der kommer. Læg mærke til, at der ikke drikkes voldsomt meget. Folk har ikke pengene. Til gengæld er der en stank af pis, fordi der ikke er offentlige toiletter. Bag en høj mur er også et stort diskotek med techno, hiphop og brasiliansk rap. Stemningen er god men måske også lidt rå i dette område – tropisk Jomfru Ane gade x 10 - lad være med at være alt for beruset, når du går op i sidegaderne.
På den anden side af akvædukten findes den lidt pænere og dyrere – men ikke mindre intense – del af forlystelserne. Nede ad Rua Riachuelo og Rua Mem de Sá – et par hundrede meter fra akvædukten – og i kvarteret omkring den ligger flere musiksteder, hvor der spilles chorinho og klassisk samba fra Rio. Prøv for eksempel »Carioca da Gema« i Av. Mem de Sá 79 i to etager, med masser af mennesker og meget livlig, god musik. Eller »Rio Scenarium«, Rua Lavradio 20 i tre etager proppet med sjove gamle objekter. Under akvædukten i retning mod bjerget er der også et par sjove barer. Og ved siden af den – i retning af katedralen – ligger det banebrydende spillested »Circo Voador« (Det flyvende Cirkus), www.circovoador.com.br. Et stort sted med plads til mange mennesker og gang i den. . Bag Circo Voador ligger »Fundição Progresso«, et stort kulturcenter med ung og folkelig profil.
Gåtur i centrum
Stads Teateret - Teatro Municipal
I
gammeldags guider var der tradition for at tage den rejsende ved hånden og
guide ham eller hende gennem gaderne fra attraktion til attraktion. Da jeg
skrev min første Brasiliens guide i 1988-89 var der den slags vejledninger til
de fleste byer. Efterhånden faldt de ud, fordi de ikke blev brugt. Jeg har valgt at lade denne her stå. Ikke fordi den er genial. Men jeg har trasket
rundt i de gader så mange gange i embeds medfør (som journalist) – at jeg kan
se det for mig. I behøver ikke gå ind i alle kirkerne eller alle museer. Nyd i
stedet gaderne. Pas på hvis det er sommer. Husk at drikke.
Tag Metro til Cinelandia. Stig ud og gå rundt på pladsen. Se evt. kunstmuseet. Gå ned ad Rio Branco til Rua Sete de Setembro. Gå til højre og fortsæt til den store »Rua Primeiro de março« – kryds den og gå lidt til højre til Praça XV, hvor *Paço Imperial naturligvis er den vigtigste bygning. Turen går videre gennem *Arco do Telles, der fører til Travessa do Comercio, en lille gyde hvor tiden har stået stille. Den Engelske Bar, der ligger her, er en udmærket frokostrestaurant. Drej til venstre ad Rua Ouvidor, en af de vigtigste kontorgader i Rio. Den charmerende kirke på hjørnet er fra 1750 og tilegnet Vor Frue de handlendes beskytter.
Tilbage ved Primeiro de Março går man til højre og i raskt tempo op til Centro Cultural Banco do Brasil for enden på højre hånd. Gå ind og kig. Se evt. også den store *Candelaria-kirke ved siden af. Gå videre af Primeiro de Março – den fortsætter på den anden side. Efter ti minutter drejer vejen for enden til venstre og bliver til Rua Dom Gerardo, hvor der ved nummer 40 er en elevator op til *São Bento, klosteret og kirken. Rua Dom Gerardo ender i Av. Rio Branco.Drej til venstre og følg den, kryds den store Av Presidente Vargas og fortsæt på den anden side. I de små gader på højre hånd ligger byens travleste og mest folkelige butikskvarter, Saára. De første to gader, Rua Alfandega og Buenos Aires, munder ud i Campo Santana, en sjov park med kraftigt forvoksede hamstere, på portugisisk kaldet cutia.
En tur i Saára tager tid. Hvis den er knap, gå i stedet til højre ad gade nummer tre, Rua Rosario, og drej ved blomstermarkedet til venstre ned til Rua Gonçalves Diaz. I nummer 32 ligger det flotte konditori *Colombos.
Gonçalves Diaz fører til *Largo da Carioca og Rua Carioca med den hyggelige restaurant Bar Luiz i nummer 39, ved siden af byens bedste musikforretning.
Efter Largo da Carioca gås til højre ad Av. Republica de Chile forbi *Petrobras’kubistiske hovedkvarter til den ny katedral. Fra *katedralen går man ned mod *akvædukten.
Gå derpå til venstre ad Rua do Passeio med byens ældste park, den nyistandsatte Passeio Publico (1789), videre frem til Cinelandia-pladsen, hvor turen begyndte. For enden af pladsen ligger det store *Teâtro Municipal. Og så kan man jo fejre de trætte fødder ved at drikke en kølig fadøl (chop) på Amarelinho (”Den lille gule”) – til venstre for teatret – et af byens mest livlige efter-kontortid-før-teatret mødesteder.
Tag Metro til Cinelandia. Stig ud og gå rundt på pladsen. Se evt. kunstmuseet. Gå ned ad Rio Branco til Rua Sete de Setembro. Gå til højre og fortsæt til den store »Rua Primeiro de março« – kryds den og gå lidt til højre til Praça XV, hvor *Paço Imperial naturligvis er den vigtigste bygning. Turen går videre gennem *Arco do Telles, der fører til Travessa do Comercio, en lille gyde hvor tiden har stået stille. Den Engelske Bar, der ligger her, er en udmærket frokostrestaurant. Drej til venstre ad Rua Ouvidor, en af de vigtigste kontorgader i Rio. Den charmerende kirke på hjørnet er fra 1750 og tilegnet Vor Frue de handlendes beskytter.
Tilbage ved Primeiro de Março går man til højre og i raskt tempo op til Centro Cultural Banco do Brasil for enden på højre hånd. Gå ind og kig. Se evt. også den store *Candelaria-kirke ved siden af. Gå videre af Primeiro de Março – den fortsætter på den anden side. Efter ti minutter drejer vejen for enden til venstre og bliver til Rua Dom Gerardo, hvor der ved nummer 40 er en elevator op til *São Bento, klosteret og kirken. Rua Dom Gerardo ender i Av. Rio Branco.Drej til venstre og følg den, kryds den store Av Presidente Vargas og fortsæt på den anden side. I de små gader på højre hånd ligger byens travleste og mest folkelige butikskvarter, Saára. De første to gader, Rua Alfandega og Buenos Aires, munder ud i Campo Santana, en sjov park med kraftigt forvoksede hamstere, på portugisisk kaldet cutia.
En tur i Saára tager tid. Hvis den er knap, gå i stedet til højre ad gade nummer tre, Rua Rosario, og drej ved blomstermarkedet til venstre ned til Rua Gonçalves Diaz. I nummer 32 ligger det flotte konditori *Colombos.
Gonçalves Diaz fører til *Largo da Carioca og Rua Carioca med den hyggelige restaurant Bar Luiz i nummer 39, ved siden af byens bedste musikforretning.
Efter Largo da Carioca gås til højre ad Av. Republica de Chile forbi *Petrobras’kubistiske hovedkvarter til den ny katedral. Fra *katedralen går man ned mod *akvædukten.
Gå derpå til venstre ad Rua do Passeio med byens ældste park, den nyistandsatte Passeio Publico (1789), videre frem til Cinelandia-pladsen, hvor turen begyndte. For enden af pladsen ligger det store *Teâtro Municipal. Og så kan man jo fejre de trætte fødder ved at drikke en kølig fadøl (chop) på Amarelinho (”Den lille gule”) – til venstre for teatret – et af byens mest livlige efter-kontortid-før-teatret mødesteder.
Det gamle konditori
Igreja Nossa Senhora de Candelaria
Av. Presidente Vargas, åbent ma.-fr. 8-16, lø. 8-12, sø. 9-13.
Kirken ligger majestætisk for enden af den brede, palmeflankerede boulevard. Den blev påbegyndt i 1775, men stod først færdig et godt stykke ind i det følgende århundrede. Kuplen kom til i 1877. Kirkens indre er helt i marmor, og her er dejlig køligt og fredeligt efter nogle timers vandring i de varme og hektiske gader. Kirken har front mod bugten, der dengang gik længere ind, og vender ryggen til Av. Pres. Vargas, der ikke eksisterede, da kirken blev bygget.
Skråt over for kirken ligger Rios bedste kulturcenter, Centro Cultural Banco do Brasil, Rua 1. de Março nr. 1, tlf. 3808 2020, åbent ti.-sø. 12.30-19.30, med vekslende udstillinger, teater, musik og biografforestillinger. Her er altid noget spændende på programmet, og især sidst på eftermidagen er det et godt komme-forbi-sted.
Ved siden af ligger Casa França-Brasil, Rua Visconde de Itaboraí 253, tlf. 2253 5366, åbent ti.-sø. 12-20. Et fransk kulturcenter med vekslende udstillinger.
Igreja de São Bento s
Rua D. Geraldo 68 (rundt om hjørnet fra Praça Mauá, Rio Branco – opkørsel med elevator fra nr. 40), åbent ma.-fr. 8-11 og 14.30-17.30, lø. fra 7.15, sø fra 8.15. Søndagsmesse kl. 10 med højt berømmet gregoriansk korsang udført af klosterets munke.
São Bento kirke og kloster ligger på et lille bjerg – en af Rios overraskende små oaser. Fra bagsiden er der udsigt over havnen. Kirke og kloster er bygget 1663-1691 og er et af kolonitidens bedst bevarede bygningsværker i Rio og et af landets fineste eksempler på barok. Kirken er en af Brasiliens tre gyldne kirker.Store dele af dens indre er beklædt med bladguld, ligesom São Francisco da Peniténcia og São Francisco-kirken i Salvador
CONFEITARIA COLOMBO
Rua Gonçalves Dias, tlf. 2232 2300, åbent ma.-fr. 8-20, lø. 9.30-17.
Rios storslåede gamle konditori fra 1894 – i bedste centraleuropæiske stil.
Av. Presidente Vargas, åbent ma.-fr. 8-16, lø. 8-12, sø. 9-13.
Kirken ligger majestætisk for enden af den brede, palmeflankerede boulevard. Den blev påbegyndt i 1775, men stod først færdig et godt stykke ind i det følgende århundrede. Kuplen kom til i 1877. Kirkens indre er helt i marmor, og her er dejlig køligt og fredeligt efter nogle timers vandring i de varme og hektiske gader. Kirken har front mod bugten, der dengang gik længere ind, og vender ryggen til Av. Pres. Vargas, der ikke eksisterede, da kirken blev bygget.
Skråt over for kirken ligger Rios bedste kulturcenter, Centro Cultural Banco do Brasil, Rua 1. de Março nr. 1, tlf. 3808 2020, åbent ti.-sø. 12.30-19.30, med vekslende udstillinger, teater, musik og biografforestillinger. Her er altid noget spændende på programmet, og især sidst på eftermidagen er det et godt komme-forbi-sted.
Ved siden af ligger Casa França-Brasil, Rua Visconde de Itaboraí 253, tlf. 2253 5366, åbent ti.-sø. 12-20. Et fransk kulturcenter med vekslende udstillinger.
Igreja de São Bento s
Rua D. Geraldo 68 (rundt om hjørnet fra Praça Mauá, Rio Branco – opkørsel med elevator fra nr. 40), åbent ma.-fr. 8-11 og 14.30-17.30, lø. fra 7.15, sø fra 8.15. Søndagsmesse kl. 10 med højt berømmet gregoriansk korsang udført af klosterets munke.
São Bento kirke og kloster ligger på et lille bjerg – en af Rios overraskende små oaser. Fra bagsiden er der udsigt over havnen. Kirke og kloster er bygget 1663-1691 og er et af kolonitidens bedst bevarede bygningsværker i Rio og et af landets fineste eksempler på barok. Kirken er en af Brasiliens tre gyldne kirker.Store dele af dens indre er beklædt med bladguld, ligesom São Francisco da Peniténcia og São Francisco-kirken i Salvador
CONFEITARIA COLOMBO
Rua Gonçalves Dias, tlf. 2232 2300, åbent ma.-fr. 8-20, lø. 9.30-17.
Rios storslåede gamle konditori fra 1894 – i bedste centraleuropæiske stil.
