Hvad skete der lige der?
Regeringspartiet PT har brugt nogle uger på at lede efter en forklaring på de regeringskritiske massedemonstra-tioner i juni-og det ser nu ud til at de har fundet en som de kan bruge:
De folkelige protester er i virkeligheden et udtryk for PT's og regeringens succes. Protesterne kommer nemlig fra den middelklasse, der er skabt af PT's politik gennem de sidste ti år. Millioner af mennesker, der har opdaget, at livet kan være andet og mere end kamp for overlevelse. Mennesker der har fået en ny værdighed, og med den værdighed begyndet at stille krav. Større rigdom, større krav. Uden middelklasse ingen protester. Og da det er PT - med eks-præsident Lula i spidsen, er har skabt den ny middelklasse - kan PT og regeringen i en vis forstand varme sig ved tanken, om at de har skabt en samfundsudvikling, der får befolkningen til at stille større og større krav.
Analysen fremsættes i en kommentar i den regeringsvenlige blogg ConversaAfiada:
Her citeres en professor Luiz Moreira, ekspert i forfatningsret og statsteori, for følgende:
"Dilma har ikke været nogen fiasko. Den inklusionspolitik der er blevet ført af PT-regeringerne har skabt efterspørgsel efter offentlig service som ikke eksisterede i Brasilien indtil Lula. Herved er enorme befolkningsgrupper begyndt at få rettigheder og at kræve rettigheder - hvilket med et slag har skabt et masse-samfund. Et demokrati kræver kvalitetsbetjening."
Og fortsætter senere: "Hvordan skal man kunne tilbyde offentlig service med kvalitet til 200 millioner mennesker."
To dage senere (16/7) fulgte ekspræsident Lula da Silva op med en indlæg i New York Times:
Her skriver han, at det er svært at forklare protesterne i Brasilien (i modsætning til for eksempel Ægypten og Tunesien eller Grækenland og Spanien) - fordi Brasilien -
"netop nu oplever den laveste arbejdsløshed i sin historie knyttet til en vækst uden sidestykke i økonomien og de sociale rettigheder."
Det er unge mennesker, der ikke kan huske fortidens militærdiktatur, den senere hyperinflation, stagnationen og fattigdommen:
"Brazil doubled its number of university students, many from poor families. We sharply reduced poverty and inequality. These are significant achievements, yet it is completely natural that young people, especially those who are obtaining things their parents never had, should desire more."
Analysen kan have meget for sig. Nu om dage ser man ofte middelklassen som er motor for sociale omvæltninger. Middelklassen kan stille krav. Jo større middelklasse, jo større krav.
Så vidt så godt. Og PT's nye forklaring har jo den bekvemme fordel, at den implicerer en stor ros til præsident Dilma Rousseff, hendes forgænger Lula og PT for at have skabt det sociale opsving for millioner af mennesker: Hvis vi ikke havde gjort det så fantastisk godt, havde der ikke været nogen middelklasseunge til at protestere.
Men den selvpromoverende analyse glemmer behændigt, at protesterne især drejer sig om politikerlede og foragt for den korruptionskultur, som er en del det politiske system. En korruptionskultur som koster på den offentlige service, fordi enorme summer går i lommerne på politikere, entreprenører, embedsmænd og så videre, hver gang der sættes penge af til offentlige projekter. For eksempel infrastrukturen til VM i fodbold, hvor udgifterne voksede og voksede mens byggerierne blev udskudt og udskud. Allerede nu er der brugt 23 milliarder dollars - (mod 10 milliarder i Sydafrika, hvor det netop nu er kommer frem at millioner og milliarder er gået i de gale lommer).
Summerne er så store at vi har svært ved at fatte det i pæne lille Danmark.
Netop Lula-regeringen har når det gælder korruption været den måske værste nogensinde. Partiet der havde ry for at være det reneste af de rene før de kom til magten, har stjålet millioner og milliarder. Sensationelt har det resulteret i en stribe domfældelser i PT's absolutte top. Ikke en eneste er endnu kommet i fængsel, trods domme på både 10 og 20 år.
Sidste gang brasilianerne var på gaden i massedemonstrationer, der mindede ok de nuværende, var i 1992, da de såkaldte "Caras Pintadas" (Malede Ansigter) var med til at vælte den korruptionsanklagede præsident Fernando Collor.
PT's selvpromoverende forklaring af baggrunden for den seneste tids protester er et forsøg på at spinne en rigtig dårlig historie til en bedre.
Når det gælder den elendige offentlig service kan forklaringen lige passere. Det bliver spændende at se, om regeringen/PT også vil prøve at tackle den del af demonstrations-raseriet, der drejer sig om korruptionen.
Regeringspartiet PT har brugt nogle uger på at lede efter en forklaring på de regeringskritiske massedemonstra-tioner i juni-og det ser nu ud til at de har fundet en som de kan bruge:
De folkelige protester er i virkeligheden et udtryk for PT's og regeringens succes. Protesterne kommer nemlig fra den middelklasse, der er skabt af PT's politik gennem de sidste ti år. Millioner af mennesker, der har opdaget, at livet kan være andet og mere end kamp for overlevelse. Mennesker der har fået en ny værdighed, og med den værdighed begyndet at stille krav. Større rigdom, større krav. Uden middelklasse ingen protester. Og da det er PT - med eks-præsident Lula i spidsen, er har skabt den ny middelklasse - kan PT og regeringen i en vis forstand varme sig ved tanken, om at de har skabt en samfundsudvikling, der får befolkningen til at stille større og større krav.
Analysen fremsættes i en kommentar i den regeringsvenlige blogg ConversaAfiada:
Her citeres en professor Luiz Moreira, ekspert i forfatningsret og statsteori, for følgende:
"Dilma har ikke været nogen fiasko. Den inklusionspolitik der er blevet ført af PT-regeringerne har skabt efterspørgsel efter offentlig service som ikke eksisterede i Brasilien indtil Lula. Herved er enorme befolkningsgrupper begyndt at få rettigheder og at kræve rettigheder - hvilket med et slag har skabt et masse-samfund. Et demokrati kræver kvalitetsbetjening."
Og fortsætter senere: "Hvordan skal man kunne tilbyde offentlig service med kvalitet til 200 millioner mennesker."
To dage senere (16/7) fulgte ekspræsident Lula da Silva op med en indlæg i New York Times:
Her skriver han, at det er svært at forklare protesterne i Brasilien (i modsætning til for eksempel Ægypten og Tunesien eller Grækenland og Spanien) - fordi Brasilien -
"netop nu oplever den laveste arbejdsløshed i sin historie knyttet til en vækst uden sidestykke i økonomien og de sociale rettigheder."
Det er unge mennesker, der ikke kan huske fortidens militærdiktatur, den senere hyperinflation, stagnationen og fattigdommen:
"Brazil doubled its number of university students, many from poor families. We sharply reduced poverty and inequality. These are significant achievements, yet it is completely natural that young people, especially those who are obtaining things their parents never had, should desire more."
Analysen kan have meget for sig. Nu om dage ser man ofte middelklassen som er motor for sociale omvæltninger. Middelklassen kan stille krav. Jo større middelklasse, jo større krav.
Så vidt så godt. Og PT's nye forklaring har jo den bekvemme fordel, at den implicerer en stor ros til præsident Dilma Rousseff, hendes forgænger Lula og PT for at have skabt det sociale opsving for millioner af mennesker: Hvis vi ikke havde gjort det så fantastisk godt, havde der ikke været nogen middelklasseunge til at protestere.
Men den selvpromoverende analyse glemmer behændigt, at protesterne især drejer sig om politikerlede og foragt for den korruptionskultur, som er en del det politiske system. En korruptionskultur som koster på den offentlige service, fordi enorme summer går i lommerne på politikere, entreprenører, embedsmænd og så videre, hver gang der sættes penge af til offentlige projekter. For eksempel infrastrukturen til VM i fodbold, hvor udgifterne voksede og voksede mens byggerierne blev udskudt og udskud. Allerede nu er der brugt 23 milliarder dollars - (mod 10 milliarder i Sydafrika, hvor det netop nu er kommer frem at millioner og milliarder er gået i de gale lommer).
Summerne er så store at vi har svært ved at fatte det i pæne lille Danmark.
Netop Lula-regeringen har når det gælder korruption været den måske værste nogensinde. Partiet der havde ry for at være det reneste af de rene før de kom til magten, har stjålet millioner og milliarder. Sensationelt har det resulteret i en stribe domfældelser i PT's absolutte top. Ikke en eneste er endnu kommet i fængsel, trods domme på både 10 og 20 år.
Sidste gang brasilianerne var på gaden i massedemonstrationer, der mindede ok de nuværende, var i 1992, da de såkaldte "Caras Pintadas" (Malede Ansigter) var med til at vælte den korruptionsanklagede præsident Fernando Collor.
PT's selvpromoverende forklaring af baggrunden for den seneste tids protester er et forsøg på at spinne en rigtig dårlig historie til en bedre.
Når det gælder den elendige offentlig service kan forklaringen lige passere. Det bliver spændende at se, om regeringen/PT også vil prøve at tackle den del af demonstrations-raseriet, der drejer sig om korruptionen.