Now I am a believer
Now I'm a believer
Jeg var ikke vild med Neymar i den olympiske turnering sidste år. Han virkede letbenet, en ustabil humørspiller, og jeg var utryg ved at han kun har spillet i Santos. Engang i 2007 så jeg Robinho lave tre mål for Santos. Jeg blev begejstret. Ny stjerne. Da han kom til Europa faldt han igennem. Jeg frygtede, at det samme ville ske for Neymar. Ikke mere. Han skal nok brillere i Barcelona. Efter at have set ham mod stærke hold og stærke spillere ved Confederations Cup tror jeg på, at Brasilien har fået en af de rigtigt store igen. Se denne dribling og aflevering. For det er jo det geniale ved Neymar. Han både afleverer og scorer.
Efter 3-0 over Spanien i finalen - efter at have set et Brasiiansk landshold spille med ægte "garra" - målrettet vildskab og mod - er forventningerne steget til, at det vil lykkes de kanaieriegule at få deres sjette stjerne på trøjen næste år. Om end frygten for "O silencio do 1950" altid lurer - den enorme, tomme stilhed, der lagde sig over Maracana og Rio de Janeiro og Brasiien i 1950 da Uruguay vandt 2-1 i finalen over Brasilien.
Jeg læste engang et interview med den brasilianske målmand i kampen. Han fik et mentalt blackout og kunne ikke huske, hvad der skete efter kampen, hvordan han kom væk fra banen, hvordan han kom hjem og hvad der skete i flere dage efter kampen.
Det var derfor panikken bredte sig, da Uruguay udlignede på Maracana i den netop overståede turnering. Skulle det lykkes dem at vende kampen på det ny-istandsatte Maracana, som de dengang gjorde det på det nyopførte stadion? Heldigvis nej.
Troen på "a selecao" landsholdet er ved at vende tilbage - også i Brasilien - med Neymar, Fred, Paulinho og Daniel Alves - og så Hulk.
Jeg var ikke vild med Neymar i den olympiske turnering sidste år. Han virkede letbenet, en ustabil humørspiller, og jeg var utryg ved at han kun har spillet i Santos. Engang i 2007 så jeg Robinho lave tre mål for Santos. Jeg blev begejstret. Ny stjerne. Da han kom til Europa faldt han igennem. Jeg frygtede, at det samme ville ske for Neymar. Ikke mere. Han skal nok brillere i Barcelona. Efter at have set ham mod stærke hold og stærke spillere ved Confederations Cup tror jeg på, at Brasilien har fået en af de rigtigt store igen. Se denne dribling og aflevering. For det er jo det geniale ved Neymar. Han både afleverer og scorer.
Efter 3-0 over Spanien i finalen - efter at have set et Brasiiansk landshold spille med ægte "garra" - målrettet vildskab og mod - er forventningerne steget til, at det vil lykkes de kanaieriegule at få deres sjette stjerne på trøjen næste år. Om end frygten for "O silencio do 1950" altid lurer - den enorme, tomme stilhed, der lagde sig over Maracana og Rio de Janeiro og Brasiien i 1950 da Uruguay vandt 2-1 i finalen over Brasilien.
Jeg læste engang et interview med den brasilianske målmand i kampen. Han fik et mentalt blackout og kunne ikke huske, hvad der skete efter kampen, hvordan han kom væk fra banen, hvordan han kom hjem og hvad der skete i flere dage efter kampen.
Det var derfor panikken bredte sig, da Uruguay udlignede på Maracana i den netop overståede turnering. Skulle det lykkes dem at vende kampen på det ny-istandsatte Maracana, som de dengang gjorde det på det nyopførte stadion? Heldigvis nej.
Troen på "a selecao" landsholdet er ved at vende tilbage - også i Brasilien - med Neymar, Fred, Paulinho og Daniel Alves - og så Hulk.